Nævnet stadfæstede i november 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en udsendelsessag vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Klageren indrejste i 2012 sammen med sin mor og søskende, efter at de var meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2. Ved landsretsdom afsagt i efteråret 2023 blev klageren idømt et års fængsel og udvisning med indrejseforbud i seks år for personfarlig kriminalitet. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til sit hjemland. Klageren, der er født i [land A] af somaliske forældre, har forklaret, at han ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv for det første henvist til, at han vil risikere asylbegrundende overgreb i Somalia fra Al-Shabaab som følge af sin far og sine[familiemedlemmers] forhold. Klageren frygter endvidere at blive dræbt af sin [familiemedlem A], der er medlem af Al-Shabaab. Klageren har endelig henvist til, at han ikke vil kunne begå sig i Somalia, hvor han aldrig har været, idet han ikke taler somali og ikke kender kulturen. Klageren har om sin frygt for Al-Shabaab på grund af farens forhold forklaret, at hans far arbejdede for myndighederne som vagt i en lufthavn. Faren modtog på et tidspunkt en trussel fra Al-Shabaab, der sagde, at hvis de ikke kunne få fat i ham, ville de dræbe hans familie. Klageren har videre forklaret, at han frygter, at Al-Shabaab vil kunne knytte ham til faren, idet han deler farens efternavn. Klageren har om sin frygt for Al-Shabaab på grund af sine [familiemedlemmers] forhold forklaret, at [familiemedlemmerne] arbejdede for de somaliske myndigheder og kæmpede mod Al-Shabaab. De fleste af [familiemedlemmerne] er døde i dag, men en af dem bor i [land A]. Klageren har om sin frygt for sin [familiemedlem A] forklaret, at han af sine forældre har fået at vide, at [familiemedlem A] er medlem af Al-Shabaab, og at [familiemedlem A] vil dræbe klageren, hvis klageren kommer til Somalia. Klageren har om sin manglende tilknytning til Somalia forklaret, at han aldrig har været i Somalia, at han ikke taler somali og ikke kender kulturen i hjemlandet, samt at han er opvokset i Danmark, hvor han har boet sammen med sin mor, sine halvsøskende og sin stedfar. Både hans mor og stedfar er praktiserende muslimer, men de har ikke pålagt klageren religiøse skikke eller traditioner. Klageren har fået at vide, at han er muslim, men han er ikke praktiserende, og han drikker alkohol og spiser svinekød. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen lagt til grund, at klageren er somalisk statsborger. Der er i den forbindelse lagt vægt på baggrundsoplysningerne om opnåelse af somalisk statsborgerskab sammenholdt med sagens oplysninger, herunder akterne fra klagerens fars sag om familiesammenføring til klagerens mor i [årstal], hvorefter klagerens far anses for somalisk statsborger. Klageren er derfor asylretligt vurderet i forhold til Somalia. Flygtningenævnet har ikke lagt klagerens forklaring om sin fars forhold til grund, idet der herved navnlig er lagt vægt på, at klageren alene har forklaret om dette asylmotiv i overordnede vendinger, og at det forekommer usandsynligt som forklaret af klageren over for Udlændingestyrelsen, at farens venner, der var medlemmer af Al-Shabaab, skulle have fremsat den omtalte trussel over for faren. Klageren har endvidere forklaret udbyggende om dette asylmotiv i forbindelse med nævnsmødet, idet klageren i den forbindelse har forklaret, at Al-Shabaab ville rekruttere faren til missioner, hvilket faren ikke ønskede. Det bemærkes i øvrigt, at det hverken fremgår af de offentlige registre eller af akterne fra UNHCR eller klagerens fars sag om familiesammenføring til klagerens mor i [årstal], at klageren bærer efternavnet ”[farens efternavn]”, og at det derfor må lægges til grund, at klageren ikke deler efternavn med sin far. Det er ikke tillagt nogen særlig vægt, at klageren skulle ligne sin far. Klagerens mors henvendelser til Udlændingestyrelsen, hvorefter faren skulle være flygtet fra hjemlandet på grund af trusler mod sit liv, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det samme gælder det forhold, at faren har været registreret som asylansøger i [land B] i 2014, og det oplyste til nævnsmødet om, at faren nu skulle have søgt asyl i [land C]. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring om sine [familiemedlemmers] forhold og sin [familiemedlem A] har en meget ubestemt karakter, som heller ikke er blevet uddybet under nævnsmødet, og at det derfor heller ikke kan anses for sandsynliggjort, at klageren med henvisning hertil vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse og overgreb ved en tilbagevenden til Somalia. Det må efter det anførte lægges til grund, at ansøgeren ved en udsendelse til Somalia vil være en uprofileret ung mand. Vedrørende klagerens henvisning til, at han ikke vil kunne begå sig i Somalia, bemærker Flygtningenævnet, at selv om det fremgår af baggrundsoplysningerne, at personer, der opfattes som prægede af vestlig kultur mv. – herunder ved manglende praktisering af islam – måske kan blive udsat for socialt pres og stigma, er der ikke grundlag for at antage, at de vil blive udsat for egentlige overgreb eller forfølgelse. Det tilføjes i den forbindelse, at klageren er vokset op i en somalisk familie og derfor må antages at have et grundlæggende kendskab til kulturen og til islam, ligesom det efter sagens oplysninger, herunder klagerens egne forklaringer om kommunikationen med navnlig sin mor, må lægges til grund, at klageren i et ikke uvæsentligt omfang taler somali. Flygtningenævnet finder, at den omstændighed, at klagerens familie måtte komme fra et område i Somalia, der er helt eller delvis kontrolleret af Al-Shabaab, efter nævnets praksis, som er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, ikke i sig selv kan begrunde, at den pågældende meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes i øvrigt, at de generelle forhold i Somalia heller ikke i sig selv kan føre til, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort at have et beskyttelsesbehov, som kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og det tiltrædes på denne baggrund, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren udsendes til Somalia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2024/24/MNR
