Nævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001 som mindreårig med sin mor og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2023 idømt fængsel i to år og ti måneder for overtrædelse af straffelovens § 191 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Irak. Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Irak, men er født i [land A]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Irak, idet han vil få store problemer med den irakiske regering, hvis de i Irak finder ud af, at klagerens mor og hendes familie flygtede ud af Irak. Han har til støtte herfor anført, at det beror på oplysninger fra hans mor, som han dog ikke har kunnet konkretisere yderligere, da hans mor ikke ønsker at tale om den periode af hendes liv. Klageren har som asylmotiv herudover henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak ikke kan få reel adgang til tilstrækkelig medicinsk behandling for sin [sygdom], idet han er afhængig af behandlingen for at undgå, at han kommer i en livstruende tilstand. Han har endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak ikke har familie eller netværk der, ikke har nogen bolig, og at han ikke taler arabisk og alene i begrænset omfang taler sorani. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han aldrig har været i Irak og ikke kan tale sproget, idet han kun taler sorani i begrænset omfang. Klageren har videre oplyst, at hele hans familie er i Danmark, og at han ikke ønsker at blive skilt fra dem. Han har endvidere oplyst, at hans mor har forsøgt at få udleveret klagerens dåbsattest ved den iranske ambassade, men at de har informeret hende om, at det ikke har været muligt, idet der ikke foreligger en vielsesattest mellem klagerens forældre. De har videre oplyst, at klageren derfor ikke kan få et irakisk pas eller opholdstilladelse i Irak. Han har subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen med henvisning til hans fars forhold, der efter det oplyste skulle være deserteret fra den irakiske hær i [1992-1996]. Klageren blev ved [Landsret A´s] ankedom af [efteråret] 2023 idømt fængsel i 2 år og 10 måneder for [narkotikakriminalitet under særligt skærpende omstændigheder]. [Beskrivelse af straffastsættelse]. Klageren blev ved dommen endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år efter udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 3 og nr. 4, og § 32, stk. 4, nr. 7. Forud for disse domme er klageren blandt andet straffet [for røveri, bedrageri, simpel vold, tyveri og hæleri]. Flygtningenævnet lægger på baggrund af klagerens forklaring til grund, at klageren, der er født i [land A] og aldrig har været i Irak, ikke har nogen individuelle konflikter med myndighederne, grupperinger eller privatpersoner i Irak. Af klagerens mors asylsag, der er blevet fremlagt under sagen med klagerens mors samtykke, fremgår det, at moren under sin asylsag henviste til, at [beskrivelse af klagerens mors asylmotiv samt oplysninger om hendes asylsag i øvrigt]. Dels da morens konflikt [beskrivelse af klagerens mors asylmotiv] må anses for at være isoleret til hende, dels da morens konflikt ligger over 18 år tilbage, finder nævnet, at klageren heller ikke har sandsynliggjort, at klageren afledt af sin mors forhold ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylbegrundende behandling. Vedrørende klagerens [sygdom] fremgår det af en EUAA MedCOI-undersøgelse af [sommeren] 2023, at klagerens medicin, [præparat], er tilgængelig på apoteker i Bagdad. Da klagerens medicin således er tilgængelig i Irak, ligesom han selv er i stand til at indtage sin medicin, der skal indtages hver [hyppighed for indtagelse], kan dette asylmotiv ikke være asylbegrundende. Den omstændighed, at klageren ikke har noget sted at bo i Irak, at han ikke har nogen tilknytning til landet, og at han ikke har hverken familie eller netværk i Irak, kan heller ikke føre til, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i Danmark, idet socioøkonomiske forhold ikke er omfattet af anvendelsesområdet af § 7 i udlændingeloven. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren ikke taler arabisk, idet han alene taler sorani i begrænset omfang, der er et officielt anerkendt sprog i Irak. Flygtningenævnet finder således, at klageren via sin opvækst med sin mor og [2-4] søskende ikke vil være uden forudsætninger for at kunne etablere en tilværelse i Irak. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen med henvisning til klagerens fars forhold, der efter det oplyste skulle være deserteret fra den irakiske hær i [1992-1996]. Forholdet kan ikke længere anses for at være aktuelt, hvorved bemærkes, at forholdet ligger [mange år] tilbage, ligesom Saddam Hussein-regimet ikke længere eksisterer. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Irak/2024/21
