Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Privatretlig forhold
Nævnet stadfæstede i oktober 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Georgien. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim fra [by], [distrikt], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Georgien frygter at blive slået ihjel af sin georgiske ægtefælle, dennes familie eller sin egen familie eller at blive tvunget tilbage til ægtefællen af sin familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun [i sommeren] 2024 blev bortført af en mand ved navn [A]. Hun indvilligede i at blive viet til ham under trussel om, at der ville opstå en æresrelateret konflikt mellem deres familier, hvis hun ikke gik med til ægteskabet. Ansøgeren boede efter ægteskabets indgåelse hos ægtefællen og hans familie, hvor hun jævnligt blev udsat for vold i form af spark og knytnæveslag samt udsat for en streng og kontrollerende adfærd fra ægtefællens side. Hun flygtede efter en periode tilbage til sin familie, hvor hun opholdt sig indtil sin udrejse. Ansøgerens familie forsøgte i denne periode at presse hende til at vende tilbage til ægtefællen, hvilket hun nægtede. Hun frygter, at [A], dennes familie eller klan eller hendes egen familie eller klan, herunder navnlig hendes [familiemedlem A], vil slå hende ihjel som følge af den æresrelaterede krænkelse, der er forbundet med, at hun forlod sin ægtefælle. Ansøgeren har videre henvist til, at hun i Danmark har fået [1-3 børn] med en anden mand. Hun har i forlængelse heraf gjort gældende, at hun ved en tilbagevenden til Georgien frygter at blive udsat for overgreb fra [A], dennes familie eller klan eller hendes egen familie eller klan, herunder navnlig hendes bror, som følge af den æresrelaterede krænkelse, der er forbundet med at have fået [1-3 børn] uden for ægteskab, mens hun fortsat er muslimsk viet med sin ægtefælle i Georgien, ligesom hun frygter, hvad der vil ske med hendes [1-3 børn]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen om tvangsægteskabet med [A] og de efterfølgende begivenheder på flere betydende punkter indeholder en række divergenser og i øvrigt fremstår udbyggende og utroværdig. Flygtningenævnet har ved vurderingen navnlig lagt vægt på, at ansøgeren som anført af Udlændingestyrelsen har forklaret forskelligt om, hvor gammel hun var, da hun blev viet til [A], ligesom hun har forklaret forskelligt om omstændighederne omkring sin indvilligelse i at blive viet til [A]. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret forskelligt om længden af sit ophold hos forældrene inden sin udrejse af Georgien i [sommeren] 2021. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har givet en troværdig forklaring på disse uoverensstemmelser. Hertil kommer, at ansøgeren løbende har forklaret udbyggende om sit asylmotiv, herunder i forbindelse med gensamtalen [i efteråret] 2023, hvor hun har forklaret blandt andet, at medlemmer af [A’s] klans ældreråd henvendte sig til hendes forældre dagen efter […]episoden hos [A], ligesom hun har forklaret, at [A’s] [familiemedlem B], [B], er politichef i hele [distrikt]-området, mens hun tidligere har forklaret, at [B] havde en vigtig rolle hos politiet, men at hun ikke vidste, hvad han mere præcist beskæftigede sig med. Under nævnsmødet har ansøgeren blandt andet forklaret væsensforskelligt om [familiemedlem C’s] reaktion umiddelbart efter hendes hjemkomst. Det forhold, at ansøgeren her i landet er blevet muslimsk viet og har fået [1-3 børn], kan herefter ikke føre til asyl. De generelle forhold for etniske tjetjenere i Georgien kan ligeledes ikke føre til asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: geor/2024/6/leuds
