dub-rumae20241

Nævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Rumænien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der havde fået udstedt et visum til Rumænien. Sagen blev behandlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Rumænien, og det forhold, at klageren har familiemedlemmer med opholdstilladelse i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har fået udstedt et visum, der udløb [i foråret] 2023 og dermed mindre end seks måneder før, at klageren indgav sin ansøgning om asyl i Danmark, og at han ikke har forladt medlemsstaternes område efter udløbet af sit visum. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Rumænien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 4, og at Rumænien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Rumænien [i vinteren 2023/2024] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klagerens ansøgning om international beskyttelse skal behandles i Danmark under henvisning til baggrundsoplysninger om, at klageren ved en overførsel til Rumænien risikerer at leve på et uhygiejnisk asylcenter og mangle adgang til tolkebistand og juridisk bistand, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal realitetsbehandles i Danmark. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at det følger af AIDA’s rapport, ”Country Report: Romania”, udgivet i maj 2023, at alle asylansøgere i Rumænien er garanteret adgang til juridisk bistand, og at Flygtningenævnet på den baggrund ikke finder grund til at antage, at klageren ikke vil have adgang til juridisk bistand ved en overførsel til Rumænien. Det fremgår videre af AIDA rapporten, at der er adgang til tolkning på Tigrinya i Rumænien, og Flygtningenævnet på denne baggrund ej heller ikke finder grund til at antage, at klageren ved en overførsel til Rumænien vil stå uden adgang til tolkebistand. Flygtningenævnet finder endvidere, at der ikke er grund til at antage, at forholdene på de almindelige modtagecentre i Rumænien kan anses for behæftet med væsentlige mangler, og der kan i den forbindelse henvise til AIDA’s rapport, ”Country Report: Romania”, udgivet i maj 2023 hvoraf det blandt andet fremgår: ”The Asylum Decree prescribes the necessary daily amount of nutritional value based on which the daily allowance for food is calculated in the Regional Centres. Asylum seekers may cook for themselves, using the kitchens available in every centre. In all regional centres asylum seekers are obliged to clean their rooms, kitchen and bathrooms on a rotation basis. The number of toilets and showers are sufficient in all facilities during regular occupancy. In 2018 - December 2022 AI-DRom implemented a project providing asylum seekers with cleaning products and they were also encouraged to clean their rooms and common spaces every week.” Flygtningenævnet finder ikke, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan antages, at de generelle forhold for asylansøgere i Rumænien har en sådan karakter, at de kan sidestilles med systemmæssige mangler i asylproceduren og modtageforholdene og finder på den baggrund, at Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, ikke er til hinder for en overførsel til Rumænien. De foreliggende baggrundsoplysninger giver ikke grundlag for en generel antagelse om, at overførsel af asylansøgere, til Rumænien som udgangspunkt vil medføre en risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling som defineret i EMRK artikel 3 og EU-charterets artikel 4. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at der ikke er en sådan tvivl om forholdene for asylansøgere i Rumænien, at der er væsentlige grunde til at tro, at Rumænien ikke efterlever sine internationale forpligtelser. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klagerens ansøgning om international beskyttelse skal behandles i Danmark under henvisning til, at klageren har [1-3 søskende], som har opholdstilladelse i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har lagt vægt på, at klagerens [søskende] ikke er omfattet af begrebet ”familiemedlem” i Dublinforordningens forstand, jf. artikel 2, litra g, ligesom klagerens relation til sine [søskende] ikke umiddelbart er omfattet af familiebegrebet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Nævnet bemærker desuden hertil, at klageren forud for sin indrejse i Danmark har været adskilt fra sine herboende familiemedlemmer i mange år. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Rumæ/2024/1/leuds