Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i to år og seks måneder for blufærdighedskrænkelse, voldtægt ved andet forhold end samleje og voldtægt, jf. straffelovens § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1 og § 232 samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil blive indkaldt til militærtjeneste. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han ikke vil aftjene militærtjeneste, da han ikke ønsker at slå nogen ihjel, og heller ikke selv vil slås ihjel. Klageren har videre henvist til, at han ikke har noget netværk i Syrien. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han er i den militærpligtige alder og ikke ønsker at aftjene militærtjeneste af samvittighedsgrunde. Af udlændingelovens § 31, stk. 2 fremgår, at en udlænding, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssigt at udsende klageren til Syrien. Det følger af udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., at en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, tillige skal indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22 – 24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning vedrørende grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. [Landsretten] stadfæstede [i efteråret] 2022 [byrettens] dom [fra sommeren] 2022, hvorefter klageren blev fundet skyldig i voldtægt, voldtægt ved andet forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse begået overfor [person A]. Klageren blev ved dommen straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder, samt udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandigt. Det fremgår af dommen fra [byretten] og som blev stadfæstet af [landsretten], at de hensyn, der taler for udvisning af klageren, henset til arten og grovheden af klagerens kriminalitet, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning. Flygtningenævnet finder efter karakteren og grovheden af den kriminalitet, som klageren er dømt for ved [landsrettens] ankedom [fra efteråret] 2022, herunder længden af den idømte frihedsstraf, at der er en formodning for, at klageren må betragtes som en fare for samfundet. Denne formodning er ikke afkræftet ved det oplyste om klagerens personlige forhold, herunder klagerens forklaring i nævnsmødet og de fremlagte erklæringer og udtalelser fra familie, venner, pædagoger, personale i fængslet m.v. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at kriminaliteten, henset til dennes grovhed og personfarlige karakter og længden af den idømte frihedsstraf, må tillægges betydelig vægt. Om klagerens personlige forhold fremgår det af sagen, at klageren har en kæreste, [person B], som er dansk statsborger. Klageren er [i sommeren] 2023 sammen med denne blevet far til [et barn], som ligeledes er dansk statsborger. Kæresten blev gravid med ansøgers barn under klagers fængsling, og således efter klageren modtog en dom med udvisning for bestandig. Klageren har ikke boet sammen med [person B] officielt, idet de havde hver deres [bopæl], men sov skiftevis hos hinanden. Klageren har gået i 8. og 9. klasse, og har ikke gennemført 10. klasse. Han har ikke taget eksaminer, idet hans sprogkundskaber ikke var gode nok. Han har gået på [undervisningsforløb] i [by B]. Han har i 3-4 måneder haft arbejde i [forretning A] og i en periode på i hvert fald 9 måneder haft arbejde i [forretning B], samt været i praktik i [forretning C] i 5-6 måneder, hvor han havde fået lovning på et fuldtidsjob. Han har ikke været medlem af foreninger, men har gået til sport og været medlem af [sportsklubber] i [tre byer]. Han er sund og rask. Han indrejste igen i Danmark i 2018, som [16-18-årig]. Han har 2 [søskende], som begge opholder sig i Danmark. Klageren er født i [by A], Syrien. Han har oplyst, at han ikke har noget familie tilbage i Syrien, men at begge hans forældre, [og en række søskende] opholder sig i [land A], hvor han 5-6 måneder før sigtelsen i straffesagen har været på besøg i 10 dage. Klageren taler dansk, og nævnsmødet er foregået på dansk uden brug af tolk. Efter en samlet vurdering og afvejning af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold, finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er derfor udelukket fra at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2024/9/marau
