Nævnet omgjorde i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende et ægtepar samt to børn fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i hhv. 2014 og 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagernes søn, [A], blev [i efteråret] 2015 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klagerne er henholdsvis [i foråret] 2015 og [i efteråret] 2015 meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Syrien. Klagerne har [i efteråret] 2021 klaget over, at de ikke er blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af deres dengang hjemmeboede søn, [A’s] opholdstilladelse som konventionsflygtning. Den mandlige klager indrejste [i efteråret] 2014 i Danmark. Han havde inden udrejsen boet sammen med børnene, og fortsatte med at bo sammen med dem som familie i 3 år efter, at de indrejste i Danmark og blev meddelt opholdstilladelse [i efteråret] 2015. Den kvindelige klager indrejste [i sommeren] 2015 i Danmark sammen med klagernes tre børn, herunder sønnen [A], som på det tidspunkt var [18-21 år] år. Hun havde inden udrejsen boet sammen med børnene, og fortsatte med at bo sammen med dem som familie i 3 år efter deres indrejse i Danmark. Klagerne opfyldte på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse [i efteråret] 2015 samt på tidspunkterne for Udlændingestyrelsens forlængelse af klagernes opholdstilladelse betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af deres dengang hjemmeboende søn, [A’s] opholdstilladelse som konventionsflygtning. Hertil kommer, at klagerne på daværende tidspunkt også var afhængige af [A’s] hjælp i det daglige med at passe deres [to andre børn med helbredsmæssige udfordringer]. Det fremgår af et referat fra Flygtningenævnets koordinationsudvalgsmøde den 24. august 2023, at koordinationsudvalget har fundet, at prøvelsesgrundlaget i en situation som den foreliggende bør låses fast til de faktiske omstændigheder, der bestod på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse. Det udtales, at der er tale om en konstaterende afgørelse, og nævnets prøvelse er isoleret set alene, hvorvidt Udlændingestyrelsen med rette har meddelt opholdstilladelse efter udlændingeloven eller ej, og således om afgørelsen lider af retlige mangler. Mellemkommende ændringer bør under disse omstændigheder normalt ikke inddrages, når dette vil medføre en afgørelse til ugunst for udlændingen, og prøvelsesgrundlaget bør således i det hele angå de fortidige forhold. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at klagerne på tidspunkterne for Udlændingestyrelsens afgørelser af henholdsvis [i foråret] 2015 og [i efteråret] 2015 opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af deres dengang hjemmeboende søn, [A’s] opholdstilladelse. Klagerne skal derfor efter beskrivelsen af nævnets nyere praksis meddeles opholdstilladelse i medfør af denne bestemmelse. Flygtningenævnet meddeler derfor klagerne og deres medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2023/86
