Nævnet meddelte i december 2023 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og tidligere ikke-religiøs fra [by], Iran. Ansøgeren har oplyst, at hun og hendes [barn] er konverteret til kristendommen efter indrejsen i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men hun har deltaget i demonstrationer i Danmark og er politisk aktiv på sine sociale medier. Ansøgeren henviste under den oprindelige asylsag til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder, idet hendes daværende ægtefælle har anmeldt hende for utroskab. Ansøgeren henviste videre til, at hun frygtede, at hendes daværende ægtefælle vil slå hende ihjel, fordi hun har haft en forhold til en anden mand, og at det kan få konsekvenser for ansøgeren, at denne mands [familiemedlem A] har haft problemer med de iranske myndigheder som følge af hans politiske aktiviteter. Endelig henviste ansøgeren til, at hun frygtede at blive udsat for repressalier, idet hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv under denne sags behandling henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet hun er i opposition til de iranske myndigheder og modstander af det iranske regime, og at hun og hendes [barn, A] er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har herom oplyst, at den iranske efterretningstjeneste har forskellige grupper, som kan identificere oppositionsgrupper, og at den iranske efterretningstjeneste har sendt folk til Danmark for at holde øje med, om folk begår handlinger mod det iranske styre. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun har deltaget i demonstrationer imod den iranske regering. Ansøgeren har deltaget i fire til fem demonstrationer i Danmark, hvor ansøgeren har taget billeder, som hun har delt på sine sociale medier. Ansøgeren har videre oplyst, at billeder af hende til demonstrationerne er blevet delt via medier, der er imod det iranske regime, og at hun har fået fremsendt billederne af sin ven. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre henvist til, at hun er aktiv på de sociale medier i forbindelse med kristendommen og hendes politiske aktiviteter. Ansøgeren har herom oplyst, at hun er aktiv på [socialt medie A], [socialt medie B] og [socialt medie C], som alle er offentligt tilgængelige. I den forbindelse har ansøgeren modtaget trusler fra forskellige personer, som har skrevet kommentarer til hendes opslag og private beskeder til hende. Ansøgeren har på vegne af [sit barn, A] som asylmotiv henvist til, at [A] ikke kan vende tilbage til Iran, idet [A] har psykiske problemer og ikke kan få hjælp til sin sygdom. Ansøgeren har videre henvist til, ansøgeren risikerer at miste forældremyndigheden grundet hendes problemer med myndighederne, og at det i Iran er faren, som får forældremyndigheden, og at ansøgerens [barn] er bange for sin far. Endvidere er ansøgerens [barn] konverteret til kristendommen, og [A] taler ikke farsi eller kender kulturen i Iran. Ansøgerens [barn] har som asylmotiv selv oplyst, at [A] ved en tilbagevenden til Iran frygter, at de vil slå [A’s] mor ihjel, og at [A] skal bo med sin far, hvilket [A] ikke har lyst til. [Barnet] har oplyst, at [A’s] far er syg i hovedet og ikke ved, hvad han laver, og at han kan finde på at slå og drikke alkohol. [Barnet] har videre oplyst, at man ikke kan få lov til at være kristen i Iran, hvor man skal være muslim, og at man ikke kan gå i kirke. Ansøgerens [barn] tror på Jesus, og [A] har bedt meget med sin mor, og på den måde fandt [A] ud af, at Jesus hjælper folk. Flygtningenævnet lægger som tidligere nævn til grund, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer i relation til sin privatretlige konflikt med sin mand, og nævnet henviser til det, der er anført i begrundelsen fra Flygtningenævnet af [efteråret] 2018. Det, der er fremkommet under nævnsmødet [i vinteren 2023/2024] om modtagelse af nye trusler fra ægtellen, kan ikke ændre herpå. Nævnet lægger herved vægt på, at indholdet af beskederne mellem ansøgeren og ægtefællen har samme indhold som tidligere beskeder fra ægtefællen. Nævnet bemærker tillige, at ægtefællen ikke har kontaktet ansøgeren siden 2017 bortset fra denne ene kontakt forud for mødet i Flygtningenævnet. Under denne sag har ansøgeren tillige afgivet divergerende forklaringer. Ansøgeren har således til sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2016 oplyst, at hun ikke var politisk aktiv i Iran. Under asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren oplyst, at hun var i et modsætningsforhold til regimet i Iran grundet sine politiske aktiviteter allerede forud for udrejsen i [årstal]. For Flygtningenævnet har hun oplyst, at hun ikke i sit asylskema eller til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 oplyste om sine politiske opslag på sociale medier, da hun ikke flygtede som følge heraf. Ansøgeren har endvidere til Udlændingestyrelsen oplyst, at hun har deltaget i fem demonstrationer i Danmark mod regimet. Under nævnsmødet har ansøgeren udbyggende oplyst, at hun har deltaget i tolv demonstrationer, som hun endvidere deltog i planlægningen af, idet hun var medlem af en gruppe, der planlagde demonstrationerne. Om divergenserne har ansøgeren forklaret afglidende. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket under hensyn til de ovenfor nævnte divergenser og ved vurderingen af hendes oprindelige asylmotiv. Hertil kommer, at ansøgeren har fremlagt en dom, hvor ansøgeren af en Iransk domstol skulle være idømt [antal] års fængsel med tvangsarbejde og [antal] års fratagelse af sociale rettigheder for at fornærme islamiske helligdomme ved at udbrede propaganda mod religionen Islam. Dommen er af Udenrigsministeriet i [foråret] 2022 med stor sandsynlighed vurderet at være falsk. I relation til ansøgerens politiske asylmotiv kan Flygtningenævnet ikke lægge dette til grund. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har deltaget i flere demonstrationer, og at hun tillige har postet opslag på sociale medier blandt andet mod regimet i Iran. Disse aktiviteter medfører dog ikke, at ansøgeren har et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at flere af opslagene er sket via sociale medier, hvor ansøgeren benytter et kaldenavn, og at alene en mindre del af opslagene er i ansøgerens eget navn. I forhold til opslag på sociale medier samt en meningstilkendegivelse fra ansøgeren bragt på [nyhedsmedie], der er en nyhedsplatform imod det Iranske regime, bemærker Flygtningenævnet, at eksponeringen ikke kan anses for at være kommet til de iranske myndigheders kendskab. Nævnet har herved lagt vægt på, at de enkelte posts og meningstilkendegivelsen er vist i mindre omfang, ligesom de ikke har modtaget mange likes. Hertil kommer, at ansøgeren ikke - i forhold til det for nævnet forelagte - har modtaget trusler på baggrund af sine opslag på sociale medier eller den øvrige aktivitet. Samtidig har ansøgerens familie i Iran ikke modtaget reaktioner på baggrund af ansøgerens opslag mv. I forhold til et medlemskab af en monarkisk forening kaldet [forening], der ikke længere eksisterer under dette navn, kan Flygtningenævnet ikke - ud fra to udtalelser fra præsidenten fra foreningen - lægge til grund, at foreningens lister over medlemmer er kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun som følge af sit medlemskab af [forening] og sin deltagelse i demonstrationer samt eksponering på sociale medier er kommet i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. I relation til konversion lægger Flygtningenævnet som det tidligere nævn til grund, at ansøgeren har nogen viden om kristendommen og kristne værdier, og hun har under opholdet i Danmark deltaget i kristne aktiviteter, herunder gudstjenester. Flygtningenævnet bemærker vedrørende klagerens asylmotiv angående konversion, at det som udgangspunkt giver anledning til en vis usikkerhed i forhold til det religiøse motiv, at der tidligere er givet afslag på dette asylmotiv, og at ansøgeren på andre punkter har afgivet en divergerende forklaring og generelt fremstår utroværdig. Flygtningenævnet finder, at klageren under genoptagelsessagen ikke på en overbevisende måde har redegjort for, at hendes konversion til kristendommen er udtryk for en indre overbevisning, og hendes tilknytning til forskellige grene af kristendommen har ansøgeren haft svært ved at redegøre nærmere for under nævnsmødet, idet hun alene har henvist til, at det har en geografisk begrundelse. Det kan ikke ændre herpå, at ansøgeren er døbt og gennem flere år har deltaget i kristne aktiviteter og har eksponeret sine holdninger om kristendom på sociale medier. Som følge af ansøgerens generelle utroværdighed finder Flygtningenævnet, at konversionen fremstår som et konstrueret asylmotiv, og at hendes mange aktiviteter i forhold til kristne aktiviteter fremstår overfladiske. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke på en tilstrækkelig måde har sandsynliggjort, at hendes konversion er reel. Vedrørende ansøgerens [barn], [A]. I relation til [A’s] konversion bemærkes, at det er anført, at [A] har [diagnose], hvilket skal tages i betragtning ved vurderingen af dette asylmotiv, herunder [A’s] troværdighed. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at [A] på en tilstrækkelig overbevisende måde har redegjort for sin kristne tro, og at [A’s] konversion fra at være født muslim til kristendom er udtryk for en indre overbevisning. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at [A] – når [vedkommendes] diagnose tages i betragtning – har forklaret overbevisende om den betydning den kristne tro har for [A]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at [A] er opvokset med den kristne tro, da [A] kom til Danmark som [4-7 årig] og på ugentlig basis og helt fast har deltaget i kirkelige aktiviteter i forskellige kirker, herunder gudstjenester. [A] har herom givet udtryk for baggrunden for, at [A] kommer i kirken, herunder at musikken i kirken er sekundær for [A]. Hertil kommer, at [A] efter eget ønske i [2018-2020] blev døbt og i [2022-2024] blev konfirmeret i den kirke, som [A] føler en særlig tilknytning til. [A] deltager endvidere på ugentlig basis i en kristen ungdomsklub. De kristne aktiviteter er støttet af flere udtalelser, og [A] har givet udtryk for, at [A] lever åbent som kristen, og at [A] ved en tilbagevenden til Iran vil fortsætte hermed. På den baggrund og efter en konkret og samlet vurdering af [A], herunder det indtryk nævnet fik af [A] under nævnsmødet, er det sandsynliggjort, at [A’s] tro på kristendommen er reel og udtryk for en indre overbevisning, og det lægges til grund, at [A], der gennem det meste at sit liv har levet som kristen, ønsker at leve åbent som kristen ved en tilbagevenden til Iran, hvorfor [A’s] tro på kristendommen derved vil komme til myndighedernes kendskab. Efter oplysningerne i baggrundsmaterialet om forholdene for kristne konvertitter i Iran finder Flygtningenævnet, at [A] ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse på grund af, at [A], som født muslim af de iranske myndighede vil blive opfattet som konvertit. Under disse omstændigheder ændrer Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse, således at […], [A] – og i konsekvens heraf [A’s mor] – meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [A’s mor] og [A] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2023/62/MLVT
