Nævnet meddelte i august 2023 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et medfølgende barn fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra [landsby], [provins], [by], Iran. Ansøgeren er oprindeligt yarsan, men har oplyst, at hun i Danmark er konverteret til kristendommen. Det fremgår af sagen, at ansøgeren i Danmark har deltaget i demonstrationer imod de iranske myndigheder, og at hun på [socialt medie] har lavet opslag med religiøst og politisk indhold. Ansøgeren henviste som oprindeligt asylmotiv til, at hun frygtede at blive fængslet af myndighederne som følge af hendes ægtefælles konflikt. Til støtte herfor oplyste ansøgerens ægtefælle, at dennes far var politisk aktiv for KDPI, hvilket bragte ansøgerens ægtefælle, og dermed også ansøgeren, i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Myndighederne opsøgte flere gange ansøgerens ægtefælle på dennes bopæl, og i forbindelse med en opsøgning på familiens [jord] blev ansøgerens [familiemedlem A], slået ihjel. Ansøgerens ægtefælle blev efterfølgende tilbageholdt af myndighederne i [1-5] dage, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren henviste endvidere til, at hun frygtede at blive fængslet, idet hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren oplyste til støtte herfor, at hun, ægtefællen og datteren [i foråret] 2016, er blev døbt i [kirke]. Ansøgeren har i forbindelse med genoptagelsessagen fortsat henvist til, at hun og datteren er konverteret til kristendommen, og at de siden 2016 har praktiseret den kristne tro, herunder også under deres ophold i [land] i 2021/2022, samt at hun jævnligt laver opslag på [socialt medie] omkring sin tro samt om iranske kvinders rettigheder. Endvidere har ansøgeren henvist til, at hun og datteren ved en tilbagevenden til Iran er i risiko for at blive udsat for æresrelaterede overgreb fra sin familie og svigerfamilie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun har afsluttet sit forhold til ægtefællen og i 2022 er flygtet fra denne under deres ophold i [land], idet han over flere år har udsat ansøgeren for fysisk og psykisk vold, blandt andet som følge af sit [misbrug]. Ansøgeren har yderligere henvist til at have modtaget trusler fra sin familie i Iran, herunder fra sin [familiemedlem B] og [familiemedlem C], og fra sin ægtefælles familie som følge af sin konversion og som følge af, at hun har forladt sin ægtefælle. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at få frataget sin datter, idet hendes datter vil tilgå ansøgerens ægtefælles familie, og at hendes datter derved vil være i risiko for overgreb og tvangsægteskab. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælle insisterer på sin ret til datteren, samt at hans familie har behov for at demonstrere magt og statuere et kulturelt og moralsk eksempel over for lokalbefolkningen samt over for ansøgerens datter, der har opholdt sig i Danmark størstedelen af sit liv. Ansøgeren har under sagens behandling i nævnet afgivet en troværdig forklaring om bl.a. sine fortsatte kristne aktiviteter, der er støttet af flere udtalelser, og at hun lever åbent som kristen og agter at fortsætte med det også ved en tilbagevenden til Iran. Efter en samlet vurdering af indholdet af forklaringen og det indtryk, som nævnet har fået af ansøgeren under nævnsmødet, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren på en tilstrækkelig måde har sandsynliggjort, at hendes konversion fra yarsan til kristendom er reel, og at hun også har opdraget sin datter [navn] i den kristne tro. Efter oplysningerne i baggrundsmaterialet om forholdene for kristne konvertitter i Iran finder Flygtningenævnet, at selv om ansøgeren er tidligere yarsan og ikke muslim, at det ikke med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at hun ikke som frafalden yarsan risikerer at blive behandlet på samme måde som en frafalden muslim. Nævnet har lagt vægt på det begrænsede baggrundsmateriale vedrørende konsekvenser i Iran af konversion fra yarsan-troen til kristendommen, jf. herved Udlændingestyrelsens rapport, Iran: The Yaresan, april 2017, og US Commission on International Religious Freedom, Country Update: Iran, august 2021. Det er endvidere indgået i vurderingen af sagen, at ansøgeren på troværdig måde har forklaret, at hun også er kommet i et modsætningsforhold til sin familie dels som følge af hendes konversion fra yarsan til kristendom, dels og vel navnlig som følge af samlivsbruddet med hendes ægtefælle, som er hendes [familiemedlem D]. Nævnet lægger endvidere til grund, at klageren under opholdet i Danmark også har eksponeret sin kristne tro på sociale medier, ligesom hun i et vist omfang har deltaget i regimekritiske aktiviteter ved deltagelse i demonstrationer og opslag på sociale medier. Flygtningenævnet finder herefter - også i lyset af det skærpede fokus fra de iranske myndigheders side i forhold til bl.a. etniske minoriteter i landet efter protesterne i 2022, jf. herved Udlændingestyrelsen, Iran Protests, marts 2023 - at ansøgeren og hendes datter ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. I, navnlig som følge af deres trosforhold. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes datter opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Iran/2023/35/cara
