Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere. Den mandlige ansøger er oprindeligt fra [by A], [provins B], Iran, men flyttede som ung til [by C], hvor han boede frem til udrejsen. Den kvindelige ansøger flyttede, da hun var spæd fra [provins B] til [by C] med sin familie og boede her frem til udrejsen. Ansøgerne har begge tidligere tilhørt trosretningen yari og har oplyst, at de efter ankomsten til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgerne har som deres oprindelige asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger har uddelt løbesedler og deltaget i demonstrationer til fordel for yari-religionen, ligesom han i parrets fælles hjem har afholdt undervisningsseancer med deltagelse af en prominent person indenfor yari-religionen, og at han derfor er eftersøgt af de iranske myndigheder. Ansøgerne har som asylmotiv desuden henvist til, at de begge er konverteret til kristendommen, og at de derfor ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse fra myndighedernes side, idet deres kristne livsanskuelse medfører en risiko for, at de bliver afsløret som konvertitter, idet de har til hensigt at leve åbent som kristne og ikke skjule deres religiøse overbevisning. Den kvindelige ansøger har oplyst, at hun blev interesseret i kristendommen, da hun og ægtefællen boede på [asylcenter D]. Hun lagde mærke til, at der lå en kirke over for asylcentret, og blev interesseret i at se kirken. Ansøgeren nåede at komme i kirken tre gange, inden hun blev flyttet til [asylcenter E i by F]. Herefter kom ansøgeren regelmæssigt i kirken i [by F], hvor hun påbegyndte dåbsundervisning og opfordrede den mandlig ansøgeren til at gøre det samme. Hun blev døbt [foråret] 2017. Der var begrænsede muligheder for kristne aktiviteter i [by F], men da ansøgerne blev flyttet til [asylcenter G] i nærheden af [by H], var der pludselig mange muligheder. Generelt har ansøgerens liv ændret sig til det bedre, efter at hun har fundet kristendommen. Allerede før ansøgeren blev døbt, oprettede hun i 2017 en [profil på socialt medie] med det formål at udbrede kristne budskaber. Den mandlige ansøger har om sin konversion til kristendommen blandt andet forklaret, at hans interesse for kristendommen for alvor startede, da han var flyttet på [asylcenter E]. Den kvindelige ansøger havde på det tidspunkt været i kirke et par gange og overbeviste ham om, at han skulle tage med. På det tidspunkt havde ansøgeren lige mistet [sit familiemedlem A],han havde det psykisk dårligt, gik til psykolog og fik [medicin]. Da han begyndte at komme i kirken i [vinteren 2016/2017], følte han en ro, og efter at han havde gennemgået et dåbsforløb, som han begyndte på i [sommeren] 2017, lod han sig døbe [vinteren 2017/2018]. Efter dåben begyndte han at bruge sin [profil på socialt medie] til at udbrede kendskab til kristendommen. Da Flygtningenævnet i [sommeren] 2019 meddelte ansøgerne afslag på asyl, rejste ansøgerne til [land I], hvor de opholdt sig på et asylcenter, hvor de fandt en kirke med en iransk tolk, der inviterede ansøgerne til gudstjeneste om søndagen. Siden de vendte tilbage til Danmark i [efteråret] 2019 og indtil [vinteren 2021/2022], har de været en del af menigheden i såvel [frikirke J], hvor de gik til gudstjeneste om søndagen, og kirken i [by K], hvor de gik til gudstjeneste om onsdagen. De var desuden tilknyttet [en række religiøse foreninger og kirkelige menigheder]. De deltog i forskellig kristendomsundervisning alle dage bortset fra tirsdag og fredag. Under Covid 19-nedlukningen deltog de i kirkernes online kristendomsundervisning. Den kvindelige ansøger er desuden blevet interviewet om sin kristne tro, og interviewet er blevet delt i [to medier]. I 2020 oprettede den mandlige ansøger en [bruger på socialt medie], hvor han skriver om kristendommen. Derefter var ansøgerne stadig en del af menigheden i [frikirke J], hvor de deltog i gudstjeneste hver søndag på nær en til to gange om måneden, hvor de i stedet deltog i en international gudstjeneste i [by H]. Om søndagen og tirsdagen deltog de i online kristendomsundervisning. Om onsdagen gik de skiftevis til undervisning i [frikirke J] og til gudstjeneste i [kirke i by K]. De missionerer fortsat på [socialt medie], hvor de begge har åbne profiler i eget navn. Ansøgerne beder dagligt og læser i biblen, ligesom de læser børnebiblen op for deres børn. Deres ældste barn har desuden deltaget aktivt i børnekirke, imens ansøgerne var til gudstjeneste. Den kvindelige ansøger er endvidere administrator for en gruppe på [socialt medie], hvor hun står for at arrangere deltagelse i kristne arrangementer, og den mandlige ansøger deler fortsat kristent indhold på sin [bruger på socialt medie]. Efter ansøgerne flyttede til [by L], var der ikke så mange muligheder for kristendomsundervisning eller kristne aktiviteter, men de fulgte den lokale præsts gudtjenester hver søndag efterfulgt af privat bibelundervisning. Den kvindelige ansøgeren har desuden medvirket til at arrangere dåbsundervisning for to andre iranske familier og har i den forbindelse medvirket som tolk. Til støtte for ansøgernes asylmotiv har de desuden oplyst, at den kvindelige ansøgers [familiedlem A] mindst to gange er blevet indkaldt til afhøring af det iranske politi, der vil have ansøgerne til at stoppe med at sprede kristne budskaber på [socialt medie]. Den kvindelige ansøgers [familiemedlem A] har efterfølgende bedt en advokat undersøge, om den kvindelige ansøger kan vende tilbage til Iran, og det har advokaten bekræftet, at hun ikke kan uden at blive straffet for, at hun er konverteret væk fra islam. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerne i 2019 fik prøvet konversion som asylmotiv, ligesom de tilbage i 2017 også har fået prøvet andre asylmotiver. Det giver derfor som udgangspunkt anledning til en vis usikkerhed i relation til det religiøse motiv, at det tidligere er afvist af Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerne under nærværende genoptagelsessag på en tilstrækkelig overbevisende måde har redegjort for, at deres konversion til kristendommen er udtryk for en indre overbevisning. Flygtningenævnet har lagt vægt på baggrunden for ansøgernes interesse for kristendommen, og på at ansøgerne har opsøgt danske kirker kort efter deres indrejse i Danmark, ligesom de har deltaget i dåbsundervisning og er blevet døbt samt ladet deres børn døbe. Ansøgerne har for nævnet demonstreret en bred viden omkring kristendommen, som den kvindelige ansøger og den mandlige ansøger henholdsvis fra 2017 og 2019 blandt andet har erhvervet sig ved deltaget i bibelundervisning og gudstjenester. Ansøgerne har endvidere fremlagt adskillige udtalelser for, at de regelmæssigt gennem flere år har gået i kirke og deltaget i en lang række andre kristne aktiviteter under opholdet i Danmark, uanset i hvilken del af landet de har opholdt sig og uanset afslaget på asyl i 2019. Hertil kommer, at ansøgernes kristne aktiviteter er intensiverede efter afslag på asyl, og at aktiviteterne blandt andet har omfattet igangsætning af nye kristne aktiviteter i kirker, ligesom ansøgerne har været åbne om deres kristne tro, og at de har missioneret. Endvidere har den kvindelig ansøger i [flere medier] givet udtryk for baggrunden for sin kristne tro, ligesom hun har holdt oplæg i kristne sammenhænge. Endvidere har hun deltaget som tolk i kirkeligt arbejde, og hun er administrator for en kristen gruppe på [socialt medie]. Den mandlige ansøger er fortsat med at dele kristent indhold på sin [bruger på socialt medie] oprettet i 2020, og begge ansøgere spreder kristne budskaber blandt andet på deres [profiler på socialt medie], som er åbne. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en konkret og samlet vurdering, at ansøgerne har sandsynliggjort, at deres konversion er reel, og nævnet lægger til grund, at ansøgerne ønsker at leve åbent som kristne ved en tilbagevenden til Iran, hvorved deres konversion vil komme til myndighederne og andres kendskab. Herefter, og efter baggrundsoplysningerne om forholdene for kristne konvertitter lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse på grund af deres konversion. Det bemærkes i den forbindelse, at selvom ansøgerne er tidligere yarsan, kan Flygtningenævnet ikke med den fornødne sikkerhed lægge til grund, at ansøgerne som frafaldne yarsan ikke risikerer at blive behandlet på samme måde som frafaldne muslimer. Flygtningenævnet henviser i den forbindelse til USCIRF – Religious Freedom Conditions in Iran udgivet I august 2021. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af deres konversion. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2023/18/MKTO
