Nævnet omgjorde i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk hazara og shia-muslim fra [landsby A], [by A], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [efteråret] 2015, og at han den [efteråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har den [efteråret] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han som følge af Talibans magtovertagelse er i risiko for forfølgelse fra Taliban på grund af sin etnicitet og religiøse overbevisning, idet han er hazara og shia-muslim. Endvidere har klageren oplyst, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive betragtet som vestliggjort af Taliban. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han har tilbragt alle sine teenage- og ungdomsår i Danmark og næsten ikke har boet i Afghanistan, samt at han taler iransk, hvorfor han hurtigt vil blive betragtet som udefrakommende og være eksponeret i forhold til Taliban. Klageren har desuden oplyst, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse på grund af sin politiske overbevisning. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans politiske overbevisninger vedrørende blandt andet homoseksuelle og kvinders rettigheder er i strid med Talibans. Afslutningsvis har klageren oplyst, at han ikke har familiemæssige eller socialt netværk i Afghanistan. Forholdene for vestliggjorte, hazaraer af etnicitet og shia-muslimer samt den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er i baggrundsmaterialet bl.a. beskrevet i pkt. 3.13 og pkt. 3.14 i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, januar 2023. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse er, om ansøger efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at klageren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at den pågældende ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærkes, at klageren indrejste i Danmark i [efteråret] 2015 som [12-15-årig], og at han derfor har haft en betydelig del af sin skolegang og sin ungdom i Danmark, hvor han har levet et ungdomsliv på danske præmisser, herunder i [0-3] år hos en dansk plejefamilie. Klageren taler flydende dansk, og nævnsmødet er gennemført på dansk. Herefter, efter klagerens fremtræden under nævnsmødet og det i øvrigt oplyste, må det lægges til grund, at klageren har tilegnet sig en vestlig livsstil og vestlige værdier, herunder i forhold til kvinder og homoseksuelle. Klageren har efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, foruden de første et eller to leveår alene har opholdt sig i Afghanistan i mindre end et år i forbindelse med, at han af de iranske myndigheder som [8-11]-årig blev sendt tilbage til Afghanistan ad to omgange. Klageren taler dari med iransk dialekt og har hverken familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der ville kunne støtte og hjælpe ham ved en tilbagevenden, Flygtningenævnet finder – også under hensyntagen til, at klageren er hazara af etnicitet og shia-muslim – at det efter en samlet vurdering må anses for sandsynliggjort, at klageren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/3/sch
