Nævnet meddelte i februar 2024 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at ansøgerens far blev kidnappet og slået ihjel af Taliban i 2008, idet faren arbejdede for et internationalt [firma]. Ansøgerens far videregav inden sin død navnene på andre medarbejdere i det internationale [firma] til Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at familien efterfølgende blev chikaneret af ukendte personer, og at Taliban skød en pige, som deltog i farens begravelse. Ansøgeren og ansøgerens familie flygtede efterfølgende til [et andet land]. Ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter ansøgeren at blive udsat for forfølgelse eller overgreb fra Taliban eller de medarbejdere, hvis oplysninger ansøgerens far videregav til Taliban. Ansøgeren har under genoptagelsessagen fortsat henvist til sit oprindelige asylmotiv. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb, idet han er etnisk hazara og har opholdt sig i en længere periode i et europæisk land, hvorfor han er i risiko for at blive betragtet som vestliggjort af Taliban. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund og henholder sig til Flygtningenævnets afgørelse af [forår] 2011. Der er herved henset til de samme omstændigheder som anført i Flygtningenævnets afgørelse af [forår] 2011. Med hensyn til ansøgerens Sur Place asylmotiv om at være i risiko for forfølgelse fra Taliban, idet han vil blive betragtet som ”vestliggjort” bemærker Flygtningenævnet, at forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der i den forbindelse skal foretages ved en tilbagevenden til Afghanistan, er beskrevet i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder EUAA, Country Guidance, Afghanistan fra januar 2023. Heraf fremgår af pkt. 3.13 og pkt. 3.14 blandt andet: ”… Individuals perceived as ”Westernized” due, for example, to their activities, behaviour, appearance and expressed opinions, which may be seen as non-Afghan or non-Muslim. It may also include those who return to Afghanistan after having spent time in Western countries. … The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-) adjust to Afghanistan´s social restrictions), duration of stay in a western country, etc. …” Af baggrundsoplysningerne fremgår endvidere, at det afgørende for spørgsmålet om vestliggørelse i lyset af Talibans magtovertagelse er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren indrejste i Danmark i 2010 som uledsaget mindreårig, da han var [16-18 år]. Han har uddannet sig som [håndværker] i Danmark og har arbejdet som [håndværker] siden i det firma, hvor han var lærling. Han taler næsten fejlfrit dansk. Nævnsmødet er afviklet på dansk uden brug af tolk. Ansøgeren har på nævnsmødet redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske og vestlige værdier i bred forstand. Han har ingen familie i Danmark, men har venner i Danmark, som han tilbringer noget af fritiden med, hvor de blandt andet spiller [sportsgren], går til fester og indtager alkohol. Herefter, og efter ansøgerens fremtræden under nævnsmødet og det i øvrigt oplyste, må det lægges til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Da ansøgeren i Afghanistan ikke ud over sin afghanske ægtefælle har familie eller andet netværk, der vil kunne støtte og hjælpe ham ved en tilbagevenden, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke vil kunne genoptage sit liv i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2024/2/MLVT
