Nævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2023.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra byen [by], Syrien. Ansøgeren har statsborgerskab i Syrien og Tyrkiet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Syrien henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder, fordi hun har forladt sin offentlige stilling uden tilladelse, ligesom hun fremgår af en ”wanted liste” fra de syriske myndigheder, fordi hun i forbindelse med en ransagning på bopælen skubbede en myndighedsperson, så vedkommende faldt og slog hovedet. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold i Syrien. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Tyrkiet henvist til, at hun som syrer bliver diskrimineret. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at de tyrkiske medarbejdere [på hendes arbejdsplads], hvor ansøgeren var ansat, fik højere løn og havde kortere arbejdsdage. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Tyrkiet endvidere henvist til, at hun blev udsat for uønskede tilnærmelser fra mandelige kunder [på hendes arbejdsplads], hvor hun var ansat. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at chefens ven var særlig nærgående over for ansøgeren, selvom ansøgeren over for sin chef havde givet udtryk for, at hun ikke brød sig om det. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren ved ankomsten til Danmark oplyste over for de danske udlændingemyndigheder, at hun alene var statsborger i Syrien, og at hun ikke havde børn. Hun afslog direkte adspurgt, at hun tillige var tyrkisk statsborger. Først efter forehold af oplysninger fra sagens akter om, at hun tidligere havde søgt visum og i den forbindelse oplyst, at hun var tyrkisk statsborger, og at der på hendes sag var en kopi af hendes tyrkiske pas, ændrede ansøgeren forklaring og oplyste, at hun også var tyrkisk statsborger. Hun oplyste endvidere, at hun havde børn, herunder et voksent barn i Danmark. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens generelle troværdighed er betydeligt svækket som følge af disse forhold. Dette understøttes yderligere af, at Flygtningenævnet finder, at ansøgeren også under nævnsmødet har fremstået utroværdig om en række forhold, ligesom hun har forklaret udbyggende om sine personlige forhold i relation til antallet af tidligere ægteskaber. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren er statsborger i Tyrkiet. Det tiltrædes derfor, at asylvurderingen er foretaget i relation til Tyrkiet. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det, der er anført for Flygtningenævnet, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2024/19/AALK