Nævnet ændrede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 (K-status). Sagen er sambehandlet med Syri/2023/6. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og har oplyst, at hun er kristen, fra [by A], Syrien. Klageren har været medlem af Baath-partiet. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015 som familiesammenført. Hun indgav ansøgning om asyl [i vinteren 2020/2021] og blev [i sommeren] 2022 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i sommeren] 2022 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af familiemedlemmer og lokalbefolkningen, fordi hun er konverteret til kristendommen. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun fik interesse for kristendommen i [begyndelsen af 2000’erne], hvor hun fik en kristen veninde på universitetet. I perioden mellem [periode på tre år i 2000’erne] besøgte hun tre gange en kirke i Syrien. Tre måneder efter hun kom til Danmark, begyndte hun at gå i kirke og blev den [dato i] 2019 døbt. Hendes familiemedlemmer og hendes ægtefælles familie i Syrien blev i begyndelsen af 2020 bekendt med konversionen og har truet med at slå hende ihjel, hvis hun kommer tilbage til Syrien. Hun har også modtaget trusler på [socialt medie] på grund af konversionen og hendes opslag herom. Hun har også som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive straffet af myndighederne som følge af, at hun har forladt sin offentlige stilling. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun blev færdig på universitetet i 2009/2010 og herefter arbejdede som offentligt ansat [underviser] indtil udrejsen i 2015, hvor hun udrejste legalt til [andet land], fordi hun havde fået familiesammenføring med sin ægtefælle i Danmark. Efter udrejsen er klagerens [nært familiemedlem A] og [nært familiemedlem B] blevet opsøgt af personer fra undervisningsministeriet, som har spurgt efter klageren. Hun har videre som asylmotiv henvist, at hun frygter at blive straffet af de syriske myndigheder, fordi hun forlod Syrien, mens hun var tilknyttet Baath-partiet. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun meldte sig ind i partiet for at forbedre sine arbejdsmuligheder, efter hun var blevet skilt fra sin første ægtefælle. Hun har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af myndighederne, fordi hun har udført regimekritiske aktiviteter. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun i perioden fra 2010 til 2013 deltog i en række demonstrationer i Syrien og hjalp internt fordrevne personer gennem [en sammenslutning af personer]. I 2013 modtog hun for sin hjælp til de internt fordrevne personer en mundtlig advarsel fra en person, der arbejdede på rådhuset. Hun blev også i 2013 tilbageholdt efter en demonstration og afhørt af sikkerhedstjenesten i seks timer. I perioden fra 2016 til 2021 har hun i Danmark deltaget i demonstrationer mod det syriske regime, og hun har holdt tale ved demonstrationerne. Hun har også fremsat regimekritiske ytringer [på socialt medie] og er i den forbindelse blevet truet på [det samme sociale medie]. Klageren har derudover som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive afhørt af de syriske myndigheder, fordi hendes tidligere ægtefælle, som opholder sig i Syrien, og hendes [nære familiemedlem C], som opholder sig i [europæisk land], er en del af Den Frie Syriske Hær. Endelig har hun som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive afhørt af de syriske myndigheder, fordi hendes ægtefælles bror er deserteret fra den syriske hær. Flygtningenævnet kan til dels lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at klageren ikke har sandsynliggjort asylbegrundende forhold for så vidt angår hendes oplysninger om konvertering til kristendommen, at hun forlod Syrien, mens hun var tilknyttet Baath-partiet, at hun har udført regimekritiske aktiviteter eller på grund af hendes families aktiviteter, herunder hendes [nære familiemedlem D’s] militærunddragelse. Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at klageren på tidspunktet for udrejsen af Syrien var offentligt ansat skolelærer i Syrien, og at hun ikke opsagde sin stilling eller fik tilladelse til at forlade sin stilling som offentligt ansat [underviser] inden udrejsen af Syrien. Dette lægger Flygtningenævnet også til grund. Det fremgår af Flygtningenævnets tidligere baggrundsoplysninger, at det kun var offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer, der risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Nyere baggrundsoplysninger tyder imidlertid på, at ansættelsesniveauet ikke har en betydning herfor. Det fremgår blandt andet af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 12. marts 2021, at myndighederne retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft. Det fremgår dog af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021, at der udstedes amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 22. marts 2020, men det fremgår ikke, om amnestireglerne i praksis bliver overholdt, ligesom høringssvaret alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt. Det fremgår herudover af Udlændingestyrelsens rapport Syria – Treatment upon return fra maj 2022, at der sker arbitrær arrestation og tilbageholdelse også af personer, der er omfattet af amnestilove og –dekreter. Af rapporten fremgår videre, at der ikke er noget klart mønster i behandlingen af personer, der vender tilbage til Syrien, og at dette til dels beror på den enkelte ansvarlige medarbejders beslutning på indrejsestedet eller i sikkerhedstjenesten. Flygtningenævnet finder herefter og under hensyn til, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, at der er usikkerhed om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at det må lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for konkret og individuelt begrundet forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet omgør herefter Udlændingestyrelsen afgørelse, således, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2023/7
