Nævnet ændrede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 (K-status). Indrejst i 2014/2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by A], Syrien. Klageren har i Danmark deltaget i to demonstrationer mod de syriske myndigheder og er medlem af [forening A], hvilket hun har været i et år og fire måneder, samt af [forening B], hvilket hun har været i seks måneder. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2014/2015]. Klageren blev [i foråret] 2015 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3 af Udlændingestyrelsen. [I foråret] 2015 klagede klageren til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse. [I foråret] 2015 anmodede Udlændingestyrelsen Flygtningenævnet om at få hjemvist klagerens sag til fornyet behandling i førsteinstans. [I foråret] 2015 traf Flygtningenævnet afgørelse om at hjemvise sagen til fornyet førsteinstansbehandling i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens anmodning herom. [I sommeren] 2015 meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. [Forening A] har på vegne af klageren [i efteråret] 2022 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun har været [underviser] på [uddannelsesinstitution A] i [by A], at hun har forladt sin stilling uden tilladelse fra de syriske myndigheder, og at hun på denne baggrund frygter at blive udsat for overgreb af de syriske myndigheder. Klageren har herom oplyst, at hun er uddannet [universitetsuddannelse], og at hun siden [1990’erne] har været fastansat som [undervisningsstilling] på [uddannelsesinstitution A] i [by A]. I [starten af 2010’erne] fik klageren konstateret [sygdom] og blev sygemeldt. I nogle måneder modtog hun løn under sygdom, og efterfølgende havde hun sygeorlov uden løn. Hun skulle omkring hver anden måned kontakte sin arbejdsleder på [uddannelsesinstitution A] og oplyse om status på sin helbredssituation samt aflevere lægeerklæringer, når arbejdspladsen bad om det. Klageren fik udstedt en attest fra sin arbejdsplads, som hun skulle bruge for at søge om visum til udlandet med henblik på sundhedsbehandling. Hun fik endvidere en skriftlig tilladelse fra sin arbejdsplads for at kunne udrejse af landet med henblik på behandling, som blev stemplet af pas- og immigrationskontoret i [by A]. Hun fik tilladelse til at udrejse i [starten af 2010’erne] og udrejste i [starten af 2010’erne]. Tilladelsen var tidsbegrænset til tre måneder. Klageren tog retur til Syrien inden for fristen, og søgte herefter på ny om at få tilladelse til at udrejse. Hun fik på ny en tidsbegrænset tilladelse med gyldighed i tre måneder, og udrejste i [2014]. Klageren har til støtte herfor videre oplyst, at hun ved tilbagevenden til Syrien frygter en familie ved navn [A], som hun har et modsætningsforhold til. Klageren har herom oplyst, at […]. Klageren har til støtte herfor endelig oplyst, at hun frygter repressalier fra de syriske myndigheder på baggrund af hendes politiske aktiviteter i Danmark. Klageren har herom oplyst, at hun i Danmark har deltaget i to demonstrationer vedrørende forholdene i Syrien. Klageren var almindelig deltager i den første demonstration og medarrangør af den anden demonstration. Hun er endvidere medlem af [forening B] og [forening A]. Endelig er klageren aktiv på sociale medier. Klageren har endelig oplyst, at hun er enlig sunnimuslimsk kvinde fra [by A] og frygter forfølgelse som følge heraf. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således blandt andet til grund, at klageren forud for sin udrejse af Syrien var ansat som underviser på [uddannelsesinstitution A] i [by A], at hun i [2014] fik tilladelse til at udrejse af Syrien i forbindelse med behandling af sin sygdom, at tilladelsen var tidsbegrænset til tre måneder, og at hun ikke vendte tilbage til Syrien og sin stilling på [uddannelsesinstitutionen]. Det fremgår af Flygtningenævnets tidligere baggrundsoplysninger, at det kun var offentligt ansatte i højere stillinger eller profilerede personer, der risikerede retsforfølgelse, hvis de havde forladt deres stilling uden tilladelse. Nyere baggrundsoplysninger tyder imidlertid på, at ansættelsesniveauet ikke har en betydning herfor. Det fremgår blandt andet af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 12. marts 2021, at myndighederne retsforfølger personer, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft. Det fremgår dog af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021, at der udstedes amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 22. marts 2020, men det fremgår ikke, om amnestireglerne i praksis bliver overholdt, ligesom høringssvaret alene er baseret på en enkelt ekstern kilde, der ikke er nærmere omtalt. Det fremgår herudover af Udlændingestyrelsens rapport Syria – Treatment upon return fra maj 2022, at der sker arbitrær arrestation og tilbageholdelse også af personer, der er omfattet af amnestilove og –dekreter. Af rapporten fremgår videre, at der ikke er noget klart mønster i behandlingen af personer, der vender tilbage til Syrien, og at dette til dels beror på den enkelte ansvarlige medarbejders beslutning på indrejsestedet eller i sikkerhedstjenesten. Flygtningenævnet finder herefter og under hensyn til, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, at der er usikkerhed om, i hvilket omfang amnestireglerne vedrørende ansatte, der har forladt en offentlig stilling, uanset hvilken stilling den pågældende har haft, i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren henset til sin stilling og omstændighederne ved sin udrejse samt manglende tilbagevenden til Syrien og sin stilling på [uddannelsesinstitution A] ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet omgør herefter Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2023/30
