Nævnet omgjorde i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i begyndelsen af] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder, Islamisk Stat (IS), og de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har den [i begyndelsen af] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun i 2015 blev tilbageholdt i 1,5 måned i sikkerhedstjenestens ”palæstinaafdeling”, hvor hun blev udsat for vold og seksuelle overgreb. Myndighederne mistænkte hende for at samarbejde med Den Frie Syriske Hær, ligesom de ville have oplysninger om hendes familie. Klagerens far betalte [specifikt beløb] mio. pund for at få hende løsladt. Klageren har oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet af de syriske myndigheder på ny, fordi hun havde lovet, at hun ville blive i Syrien, samt at hun er eftersøgt. Endelig frygter hun, at hun vil blive spurgt ind til sine brødre, idet hendes bror, [A], er desertør og [B] har ydet førstehjælp til civile, herunder oprørere. Derudover har klagerens to sønner unddraget sig militærtjeneste. Endelig frygter ansøgeren, at hun på grund af deres blotte tilstedeværelse i Damaskus provinsen vil blive udsat for overgreb. Klagerens søn har som asylmotiv angivet, at han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Udlændingestyrelsen har den [i begyndelsen af] 2021 truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, nægtes forlænget, da grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Afgørelsen omfattede også klagerens 3 børn; [C], [D] og [E]. Udlændingestyrelsen meddelte [i begyndelsen af] 2016 klageren og dennes ovennævnte børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, med henblik på midlertidigt ophold. I den nævnte afgørelse anførte Udlændingestyrelsen herom, at styrelsen havde lagt vægt på, at ”personer, som kommer fra områder i Syrien, hvor der foregår væbnede kampe, hvor der sker angreb mod civile eller hvor der for nyligt har fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden til hjemlandet aktuelt må anses for at være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3”. Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., at en opholdstilladelse af den nævnte karakter ikke skal forlænges, når de forhold, der førte til tildeling af beskyttelse, ikke længere er til stede. Spørgsmålet er herefter i første række, om der med henvisning til de generelle forhold i Syrien er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har boet i Damaskus ind til sin udrejse fra Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i den påklagede afgørelse, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK´s artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. Foruden det baggrundsmateriale, som Udlændingestyrelsen har henvist til i den påklagede afgørelse, kan der til støtte for den nævnte vurdering af forholdene i Damaskus også henvises til side 157 i European Asylum Support Offices rapport fra november 2021 (Country Guidence: Syria), hvor det anføres, at “Looking at the indicators it can be concluded that in the governorate of Damascus, there is, in general, no real risk for a civilian to be personally affected within the meaning of Article 15(c) QD.” Herudover kan der henvises til Udlændingestyrelsens rapport fra oktober 2020, Syria, Security and Socio-economic situation in the governates of Damascus and Rural Damascus, hvor det på side 11 anføres, at ”Since 2018, when the GoS retook control of all areas in Damascus and Rural Damascus from opposition groups, there have been no major security incidents (e.g. battles, military operations etc.) in the two governorates, …”. Denne vurdering er gengivet i European Asylum Support Offices rapport fra juli 2021 (Syria, Security Situation), side 226 f. Flygtningenævnet bemærker, at Amnesty Internationals rapport ”You’re going to your death” af 7. september 2021 ikke kan føre til en anden vurdering i forhold til EMRK artikel 3, idet rapporten i alt væsentligt bekræfter de oplysninger, der fremgår af de øvrige baggrundsoplysninger om Syrien, herunder oplysningerne om de syriske myndigheders alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Endvidere skal Flygtningenævnet bemærke, at heller ikke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. september 2021 i sag 71321/17 (M.D. and Others v. Russia) kan føre til en anden vurdering i forhold til EMRK artikel 3. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at der med dommen er taget stilling til, at enhver tvangsmæssig udsendelse til alle dele af Syrien vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, men at der er foretaget en vurdering af de konkrete forhold, herunder at ansøgerne var mænd i den militærpligtige alder med den deraf følgende risiko for indkaldelse til militærtjeneste, som de havde modsat sig, jf. bl.a. dommens præmis 46 og 110. Flygtningenævnet skal samtidig bemærke, at baggrundsoplysningerne om Syrien og den nævnte dom medfører, at der fortsat skal udvises forsigtighed ved bedømmelsen i asylsager vedrørende Syrien, og at en eventuel rimelig tvivl skal komme asylansøgerne til gode (forsigtighedsprincippet). På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Spørgsmålet er navnlig, om klageren kan meddeles opholdstilladelse med henvisning til, at klageren har forklaret, at hun risikerer at blive tilbageholdt af de syriske myndigheder, fordi hun tidligere har været det, og fordi hendes bror, [A], er deserteret fra og hendes brødre, [B] og [F], har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet finder ikke, at klagerens forklaring herom kan lægges til grund. Flygtningenævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at klageren under oplysnings- og motivsamtalen [i begyndelsen af] 2016 som asylmotiv alene henviste til, at Daesh havde opnået kontrol med det område, som klageren boede i, og at en mand fra efterretningstjenesten bad om klagerens telefonnummer, hvilket hun nægtede, hvorefter der ikke skete yderligere. Klageren forklarede således hverken, at hun havde været tilbageholdt, eller at hendes tre brødre havde underdraget sig og deserteret fra militærtjeneste. Efter at Udlændingestyrelsen havde meddelt klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og afslag på opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, fremkom klageren via Københavns Retshjælp med en forklaring om, at hun havde været tilbageholdt i dagevis og udsat for overgreb af et medlem af ”security branch”, der ville have detaljerede oplysninger om klagerens brødre og øvrige familie. Heller ikke her forklarede klageren, at hendes brødre havde unddraget sig og [A] deserteret fra militærtjeneste. Klagerens forklaring for Flygtningenævnet blev i øvrigt tilsidesat under nævnets behandling af sagen den [i efteråret] 2016. Selv hvis klagerens forklaring om brødrenes militære forhold lægges til grund, fremgår følgende om risikoen for, at familiemedlemmer til såkaldte militærunddragere og desertører bliver udsat for overgreb mv. af European Asylum Support Offices rapport fra november 2021 (Country Guidence: Syria), side 33ff: ” 4. Consequences of draft evasion, military desertion and defection 4.1 Draft evaders… 4.1.2 Potential consequences for family members Regarding the treatment of family members, sources differ in their assessment. While several sources stated that family members of draft evaders would not face any consequences, other sources indicated that they would face house searches, pressure and harassment from military police or intelligence services to reveal the whereabouts of male relatives wanted for military service. In some cases, family members have been arrested or required to report to an intelligence service branch for questioning. In a February 2021 interview with EASO, an international humanitarian organization working in Syria mentioned a case in which the authorities conditioned the granting of security clearance required for renewing a lease agreement by requiring the applicant to provide information on the whereabouts of male relatives wanted for military service. Suhail Al-Ghazi assessed that family members of draft evaders from areas loyal to the GoS won’t face the same kind of harassment as those originating in former opposition-held areas. 4.2 Military deserters and defectors… 4.2.1 Potential consequences for family members Several sources interviewed by DIS between January and March 2020 stated that family members of deserters and defectors would not face problems with the GoS. Other sources however, assessed that family members may still face house visits, harassment, threats, arrest, interrogation, torture, confiscation of property and pressure from authorities… The extent to which family members may face consequences is influenced by factors such as the rank of the deserter/defector, the family’s place of residence and religious background and the secret service and officer in charge of the area. For example, family members of high-ranking deserters/defectors or those from opposition-held areas would be more likely to face consequences than those with a low rank in the army or who originate from GoS-held areas.” Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det som ovenfor anført ikke kan lægges til grund, at klageren – der først udrejste af Syrien omkring 1,5 år efter sine brødre – er blevet opsøgt af de syriske myndigheder. Hertil kommer, at klagerens mor, der ellers har boet i Damaskus i hele perioden, ifølge de foreliggende oplysninger heller ikke har været opsøgt som følge heraf. Klagerens far, der under asylbehandlingen i Danmark ligeledes havde henvist til sønnernes militære forhold, repatrierede fra Danmark ultimo 2021 og fortsat opholder sig i Damaskus. Klageren har via sin advokat anført, at faren har været tilbageholdt, efter han udrejste til Syrien. Oplysningen herom er ikke nærmere understøttet, og klageren er udeblevet fra mødet i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder herefter ikke at kunne lægge klagerens forklaring herom til grund. Når det anførte sammenholdes med, at klagerens bror, [A], ifølge sin egen forklaring har aftjent værnepligt i regeringskontrollerede områder og ikke har været opsøgt efter, at han deserterede, og at alle brødrene har været (eller været indkaldt som) menig soldat, tiltræder Flygtningenævnet – under behørig hensyntagen til forsigtighedsprincippet – at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse eller i risiko for overgreb af de syriske myndigheders omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Der er herefter – og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger - ikke grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse efter disse bestemmelser i udlændingeloven. Hvad angår sønnen, [C], bemærker Flygtningenævnet, at [C], der er født [i foråret] 2004, nu er 17 år og 11 måneder. Han vil efter de foreliggende baggrundgrundsoplysninger ved en tilbagevenden til Syrien være i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste, når han bliver 18 år. På denne baggrund finder Flygtningenævnet med henvisning til nævnets praksis vedrørende militærtjeneste i Syrien, at [C], skal meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.I konsekvens heraf, og da [C] er mindreårig og bor sammen med sin mor og sine søskende, finder Flygtningenævnet, at klageren og dennes børn, [D] og [E], tillige skal meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at [ansøgeren], [C], [D] og [E] meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2022/89/CARA
