Nævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Sagen er sambehandlet med løbenr suda/2024/1/saba og suda/2024/3/saba. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk [etnicitet] og muslim fra [by A], […] provinsen, Sudan. Det fremgår af sagen, at klageren [i vinteren 2012/2013] blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, og indrejste i Danmark [i vinteren 2013/2014] sammen med sine forældre og [antal] søskende. Det fremgår af sagen, at DRC Dansk Flygtningehjælp [i sommeren] 2016 har orienteret Udlændingestyrelsen om, at klageren [i sommeren] 2016 udrejste til Sudan sammen med sine forældre og [antal] søskende med henblik på at tage permanent ophold i hjemlandet. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i sommeren] 2016 udrejste til Sudan. [i efteråret] 2022 indgav klageren en ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse. [i vinteren 2022/2023] besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § udlændingelovens § 17, stk. 1, og 4, idet klageren havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Af de grunde, som er anført i afgørelsen af dags dato i klagerens [familiemedlems] sag, kan Flygtningenævnet tiltræde Udlændingestyrelsens afgørelse af [i vinteren 2022/2023], hvorefter klagerens opholdstilladelse er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og § 17a, stk. 1, nr. 1 og at der ikke i sagen er omstændigheder, der kan begrunde dispensation fra bortfald, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2, eller grundlag for dispensation efter udlændingelovens § 17, stk. 3 eller at der foreligger omstændigheder, som nævnt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” suda/2024/2/saba