Nævnet hjemviste i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren tilhører klanen [A] og underklanen [B] og er muslim af trosretning fra [by C] i Jubbada Hoose-regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af personer fra klanen [D] som hævn for en konflikt mellem ansøgerens klan og [D-klanen]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at han frygter at blive slået ihjel af personer fra klanen [D] som hævn for en konflikt mellem ansøgerens klan og [D-klanen], oplyst, at hans [familiemedlem E] i 2022 blev slået ihjel af [D-klanen], og at ansøgeren efterfølgende selv er blevet beskudt af [D-klanen]. Ansøgerens egen klan er lille og bliver behandlet uretfærdigt af [D-klanen], der er en stor klan, som holder til overalt i Somalia. Begge klaner er nomadefolk, og konflikten skyldtes oprindeligt uenighed om hvilken klans dyr, der skulle have adgang til drikkevand. Ansøgeren havde ikke selv været involveret i konflikten, men det havde hans [familiemedlem E]. Ansøgeren var ikke selv til stede, da hans [familiemedlem E] blev slået ihjel, men en mand ved navn [F] fortalte efterfølgende ansøgeren, at hans [familiemedlem E] var blevet slået ihjel under konflikten. Der var omkring seks personer fra ansøgerens klan og et ukendt antal personer fra [D-klanen], der blev slået ihjel i forbindelse med konflikten. Få dage efter [familiemedlem E’s] død opsøgte personer fra [D-klanen] flere gange ansøgeren [på hans arbejdsplads], ligesom de spurgte efter ansøgeren hos hans ven. De første to gange undgik han dem, men tredje gang skød de efter ansøgeren og hans to [familiemedlemmer], der skød tilbage, imens ansøgeren løb væk. Ansøgeren valgte derefter at flytte til [storby G]. Efter kun ti dage i [storby G] valgte ansøgeren at udrejse helt af Somalia, fordi han havde modtaget flere opkald med dødstrusler fra [D-klanen], der truede med at slå ansøgeren ihjel som hævn for de personer fra [D-klanen], som var døde i konflikten. Der var også personer fra [D-klanen], der opsøgte og beskød den bopæl, som ansøgeren opholdt sig på. Dagen efter skudepisoden udrejste ansøgeren af Somalia. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at han er modstander af al-Shabaab og har endvidere henvist til de generelle forhold i Somalia. Ansøgeren har endelig til støtte for sit asylmotiv henvist til risikoen for omskæring af hans datter, der er født i Danmark i [vinteren 2023/ 2024]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv med hensyn til, at han har en konflikt med klanen [D] til grund, idet ansøgerens forklaring er overfladisk, udbyggende, afglidende og forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om [D-klanens] angivelige opsøgninger af ham. Vedrørende den første angivelige opsøgning har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at mænd fra [D-klanen] opsøgte [hans arbejdsplads] i landsbyen, men at han ikke selv var der, og at hans [familiemedlem H] har fortalt ham om dette. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han selv var tilstede og [arbejdede], og at mændene fra den pågældende klan kom og gik rundt uden for huset og ledte efter ansøgeren, hvorefter han løb indenfor. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at mændene fra den pågældende klan kom ind [på ansøgerens arbejdsplads], hvor ansøgeren havde gemt sig under bordet og derefter løb væk. Vedrørende den anden angivelige opsøgning på [ansøgerens arbejdsplads], har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at mænd fra [D-klanen] opsøgte ham, mens han selv var tilstede, og at han løb væk fra stedet. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han selv var tilstede og i gang med at [arbejde], og at mændene fra den pågældende klan kom og sigtede efter ham med et gevær, hvorefter han løb indenfor. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke selv var tilstede ved denne opsøgning. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke fremstår troværdigt, at ansøgeren fortsatte med at arbejde med [arbejde] i landsbyen efter første angivelige opsøgning til trods for, at han frygtede for sit liv. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvorfor [D-klanen] vil hævne sig på ansøgeren, er overfladisk og ikke forekommer troværdig. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren i asylskemaet ikke har oplyst noget om, at hans [familiemedlem E] skulle være dræbt i den pågældende klankonflikt, uanset at dette er helt centralt for ansøgerens konflikt med den pågældende klan. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvad der skete, da han opholdt sig hos sin ven i [storby G]. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans vens bopæl blev opsøgt af medlemmer af [D-klanen], der forsøgte at finde ansøgeren. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at klanmedlemmerne også skød ind af vinduerne på ansøgerens vens bopæl. Flygtningenævnet finder på denne baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv med hensyn til klankonflikten forekommer konstrueret til lejligheden og herefter ikke kan lægges til grund. Med hensyn til det af ansøgerens anførte om al-Shabaab finder Flygtningenævnet, at det ikke kan føre til asyl, Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren ikke selv har haft en asylbegrundende konflikt med al-Shabaab. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at den omstændighed, at en somalisk asylansøger måtte komme fra et område, der er helt eller delvis kontrolleret af al-Shabaab, efter nævnets praksis, som er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, ikke i sig selv kan begrunde, at den pågældende meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet vurderer, at de generelle forhold i øvrigt i Somalia ikke i sig selv kan føre til, at der meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af de ovenfor nævnte asylmotiver. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse med hensyn til de ovenfor nævnte asylmotiver. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv med hensyn til risikoen for omskæring af hans datter, der er født i Danmark i [vinteren 2023/2024], har Flygtningenævnet fået oplyst, at der er indgivet ansøgning om asyl på [ansøgerens to børns] vegne. Da to af ansøgerens børns asylsager er under behandling i Udlændingestyrelsen, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens sag på dette punkt skal hjemvises til Udlændingestyrelsen, med henblik på sambehandling med de to børns asylsager” Soma/2024/5/MKTO
