Nævnet stadfæstede i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Født i Danmark.Ansøgeren ateist og født i Danmark af somaliske forældre. Ansøgerens far tilhører [hovedklan A], samt [subklan A] og [subklan B], mens ansøgerens mor tilhører [hovedklan A], samt [subklan C]. Begge ansøgerens forældre er fra [by A]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en udsendelse til Somalia frygter at blive udsat for overgreb af befolkningen som følge af, at han er vestliggjort, og at han er frafalden islam og nu er ateist. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han er opdraget som muslim, men at han siden sine teenageår ikke har troet på, at der findes en gud, samt at han ikke længere er interesseret i religion. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en udsendelse til Somalia frygter ukendte klaner som følge af, at hans [familiemedlem A] har en konflikt med en eller flere klaner i Somalia. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han vil få vanskeligt ved at klare sig i Somalia. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han ikke taler somali godt, og at han ikke kan skrive somali. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre forklaret, at han aldrig har været i Somalia, og at han ikke har familiemedlemmer i Somalia. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en udsendelse til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er ateist til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom fremstår udetaljeret og ureflekteret, og at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre for sin indre afklaringsproces om, hvorfor han angiveligt er ateist. Det kan ikke lægges til grund, at ansøgeren er i risiko for forfølgelse eller overgreb som følge af, at han er født og opvokset i Danmark og derfor er præget af danske værdier. Flygtningenævnet lægger vægt på, at selv om det fremgår af baggrundsoplysningerne, at “vestliggjorte” - herunder ved manglende praktisering af islam - måske kan blive udsat for socialt pres og stigma, er der ikke grundlag for at antage, at de vil blive udsat for egentlige overgreb eller forfølgelse. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren er vokset op i en somalisk familie, og derfor må antages at have et grundlæggende kendskab til kulturen og til islam, ligesom han har talt somalisk med sine forældre i sin barndom og derfor taler og forstår lidt somalisk. Han er således ikke uden forudsætninger for at kunne etablere sig i Somalia. Det forhold, at ansøgeren ifølge en mentalundersøgelse, som er omtalt i [byret A´s] dom af [sommeren] 2020, har [udfordringer] kan ikke føre til en anden vurdering. Det kan heller ikke lægges til grund, at ansøgeren er i risiko for forfølgelse eller overgreb som følge af [sit familiemedlem A´s] forhold. Flygtningenævnet bemærker, at der intet fremgår af ansøgerens [familiemedlem A´s] sagsakter om den klankonflikt, som ansøgeren har henvist til. Ansøgerens [familiemedlem A] har i en samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2001 henvist til, at han flygtede fra Somalia på grund af borgerkrigen, og at det var svært at leve i et land, hvor alle var bevæbnede, og hvor han levede i konstant frygt. Det må derfor lægges til grund, at ansøgeren ved en udsendelse til Somalia vil være en helt uprofileret ung mand. De generelle forhold i Somalia kan efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger ikke i sig selv føre til, at ansøgeren meddeles asyl. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for at opnå asyl i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2023." Soma/2024/4/lafal
