Nævnet stadfæstede i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Sverige i med-før af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde og hendes to medfølgende børn, der var meddelt afslag på asyl i Sverige. Sagen blev behandlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til forholdende for særligt sårbare afviste asylansøgere i Sverige, og til, at klageren havde en konflikt med et familiemedlem, som hun sidst havde set i Sverige. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren og hendes mindreårige børn har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Sverige. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Sverige er forpligtet til at modtage klageren og hendes medfølgende børn, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 1. led, jf. § 18, stk. 1, litra d, og at Sverige dermed er ansvarlig for at behandle klageren og hendes børns ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Sverige [i efteråret] 2023 har accepteret at modtage klageren og hendes medfølgende børn i medfør af pågældende bestemmelse. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger forhold, der kan indebære, at klagerens asylsag alligevel skal behandles her i landet. DRC Dansk Flygtningehjælp har anført, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort gældende, at klageren og hendes børn er særligt sårbare, fordi hendes [barn] har [diagnose A], [diagnose B] og [diagnose C], og klageren selv har [di-agnose D] og [diagnose E] i form af [symptom A], [symptom B], [symptom C], [symptom D], [symptom E], [symptom F] og [symptom G] samt [symptom H] og [diagnose F]. DRC Dansk Flygtningehjælp har i denne sammenhæng gjort gældende, at klageren og hendes mindreårige børn har brug for særlig støtte, som ikke længere bliver stillet til rådighed i Sverige efter klageren og hendes børn blev meddelt afslag på asyl. Det er endvidere gjort gældende, at klageren har en konflikt med [familiemedlem] og hans familie, og at hun frygter ikke at kunne få beskyttelse herfor i Sverige. Klageren begrunder denne frygt i, at hendes asylsag i Sverige tidligere har været behandlet sammen med [familiemedlems] sag, og at sagerne blev afvist efter en særlig procedure efter indblanding fra [svensk myndighed]. Det forhold, at klageren har oplyst, at hun har en konflikt med [familiemedlem og hans familie], og at hun sidst har set [sit familiemedlem] i Sverige, kan ikke føre til, at klageren og hendes mindreårige børns asylsager skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren må henvises til at søge de svenske myndigheders beskyttelse, idet de svenske myndigheder må antages at have viljen og evnen til at yde den eventuelt nødvendige beskyttelse. Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at klageren har oplyst, at hun frygter ikke at kunne få beskyttelse i Sverige, fordi hendes sag i Sverige tidligere har været behandlet sammen med [familiemedlem], og at den er afvist efter en særlig procedure efter indblanding fra [svensk myndighed]. Flygtningenævnet bemærker hertil, at der ikke er grunde til at tro, at de svenske myndigheder ikke har behandlet klagerens asylsag i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser, idet Sverige, som medlem af EU og Europarådet i overensstemmelse med princippet om gensidig tillid må forventes at leve op til sine internationale forpligtelser. Flygtningenævnet bemærker videre, at klageren må henvises til at indgive en anmodning om genoptagelse af sin asylsag i Sverige, såfremt hun fortsat mener, at hendes asylsag i Sverige ikke er tilstrækkeligt oplyst. For så vidt angår klagerens helbredsmæssige forhold, herunder at klageren har [diagnose D], [diagnose E], samt [diagnose F], og at klagerens [barn] har [diagnose A], [diagnose B] og [diagnose C], finder Flygtningenævnet, at de danske myndigheder ikke er afskåret fra at overføre klageren til Sverige som følge heraf. Flygtningenævnet bemærker, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2023 blandt andet har oplyst, at hun og hendes [barn] tidligere har modtaget medicinsk behandling i Sverige, og at [barnet] gik i [institution] og blev fulgt af specialister. Flygtningenævnet bemærker yderligere, at det må antages, at klageren og hendes [barn] vil kunne modtage den fornødne sundhedsbehandling i Sverige i overensstemmelse med de internationale menneskeretlige forpligtelser. Nævnet henviser i den forbindelse, til AIDA Country Report: Sweden, 2022 Update - April 2023, hvoraf det blandt andet fremgår, at: ”[..] 1.1. Screening of vulnerability All asy-lum seekers are offered health screening and a majority of them choose to undergo a health check in practice. [...] D. Health care During the asylum process and until the asylum seeker leaves Sweden or is granted a residence permit, he or she is entitled to a free medical examination, emergency health care and urgent medical or dental care that cannot be “postponed” (“vård som inte kan anstå”). They are also entitled to gynaecological and prenatal care, including health care on the occasion of child-birth, as well as health care in accordance with the Swedish Communicable Diseases Act (smittskyddslagen) […] E. Special reception needs of vulnerable groups The needs of vulnerable asy-lum seekers are taken into account in designating suitable accommodation and where needed they are placed in the vicinity of institutions that can provide expert care. The Migration Agency has estab-lished guidelines and procedures for the reception of vulnerable asylum seekers. Examples of groups of asylum seekers who might be in need of special measures mentioned are, with reference to Article 21 of the recast Reception Conditions Directive: […], persons with mental disorders and persons who have been subjected to torture, rape or other serious forms of psychological, physical or sexual vio-lence, such as victims of female genital mutilation. The procedure for measures for asylum seekers with special needs sets out that accommodation shall be adapted to the individual needs of the asylum seeker. If the asylum seeker has special needs, the accommodation shall be adapted accordingly. There might be a need to provide accommodation outside of the Migration Agency’s usual accommo-dation. A first screening shall be made at the time of application, but since the conditions might change over time, the identification and facilitation of special needs shall be made throughout the asylum procedure […]” Flygtningenævnet bemærker, at det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen forud for en overførsel af klageren og de medfølgende børn underretter de svenske myndigheder om klagerens og de medfølgende børns særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Det forhold, at klageren og hendes medfølgende børn som afviste asylansøgere i Sverige ikke måtte have adgang til indkvartering eller de samme specialtilbud som tidligere, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at Sverige har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at Sverige, herunder de svenske myndigheder og den svenske lovgivning, ikke lever op til de internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Sverige er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Sverige, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den bag-grund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Sver/2023/16/leuds
