Nævnet stadfæstede i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Italien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende et ægte-par, der var indrejst ulovligt i Italien fra et tredjeland. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag. Gen-optaget sag. Advokaten henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til at klagernes asylsag skal behandles i Danmark, idet de må betragtes som særligt sårbare henset til deres alder samt fysiske og psykiske lidelser, og idet de ved en overførsel til Italien vil være i risiko for be-handling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 og Den Euro-pæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders artikel (EU-chartret) artikel 4 som følge af risi-koen for, at de ikke får adgang til passende modtageforhold, sammenholdt med risikoen for, at over-førslen vil forværre deres helbred. Klagernes advokat har til støtte henvist til de aktuelle modtage- og indkvarteringsforhold i Italien er mangelfulde, især for sårbare, og at de italienske myndigheder for flere måneder siden besluttede at suspendere Dublinoverførsler, som meddelt i circular letters af 5. og 7. december 2022. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det frem-går af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i ka-pitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klagerne [i efteråret 2022] indrejste i Italien uden at være i besiddel-se af gyldig rejselegitimation. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at Italien er forpligtet til at modtage klagerne, jf. Dublinforordningens artikel 13, stk. 1, og at Italien dermed er ansvarlig for at behandle klagernes ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Italien [i vinteren 2022/2023] har accepteret at modtage klagerne i medfør af pågældende bestemmelse. Klagernes advo-kat har gjort gældende, at klagernes asylsag skal behandles i Danmark, idet de må betragtes som særligt sårbare henset til deres alder samt fysiske og psykiske lidelser, og idet de ved en overførsel til Italien vil være i risiko for behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders artikel (EU-chartret) artikel 4 som følge af risikoen for, at de ikke får adgang til passende modtageforhold, sammenholdt med risi-koen for, at overførslen vil forværre deres helbred. Klagernes advokat har til støtte herfor oplyst, at de aktuelle modtage-og indkvarteringsforhold i Italien er mangelfulde, især for sårbare, og at de italienske myndigheder for flere måneder siden besluttede at suspendere Dublinoverførsler, som meddelt i circu-lar letters af 5. og 7. december 2022, hvilket fortsat er gældende, og hvilket påviser, at klagerne ved en overførsel til Italien risikerer at måtte henvises til et liv på gaden. Flygtningenævnet behandlede kla-gernes sager [i foråret 2023], hvor Flygtningenævnet ikke fandt grundlag for at omgøre Udlændinge-styrelsens afgørelse. Flygtningenævnet besluttede [i sommeren 2023] ex officio at genoptage sagen under henvisning til den italienske regerings erklæring den 11. april 2023 om undtagelsestilstand i seks måneder på migrationsområdet. Flygtningenævnet har siden i en række sager den 3. og 9. oktober 2023 truffet afgørelse om stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelser om overførsel til Italien i medfør af Dublinforordningen. Nævnet bemærkede i alle sagerne, at de aktuelle modtageforhold for asylansø-gere i Italien ifølge de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger fortsat er behæftede med visse mangler. Flygtningenævnet tiltrådte imidlertid Udlændingestyrelsens vurdering af, at de generelle for-hold for asylansøgere i Italien ikke har en sådan karakter, at de kan sidestilles med systemmæssige mangler i asylproceduren og modtageforholdene, og at Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, ikke er til hinder for en overførsel til Italien. Flygtningenævnet fandt således i afgørelserne, at forholdene i Itali-en ikke giver grundlag for en generel antagelse om, at overførsel af asylansøgere, herunder også sårba-re asylansøgere, til Italien som udgangspunkt vil medføre en risiko for umenneskelig og nedværdigen-de behandling som defineret i EMRK artikel 3 og EU-charterets artikel 4. Nævnet bemærkede videre, at det må forventes, at de italienske myndigheders suspension af overførsler har en midlertidig karak-ter. Den omstændighed, at de italienske myndigheder den 5. oktober 2023 har forlænget undtagelsestil-standen på migrationsområdet med yderligere seks måneder, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på princippet i EU-retten generelt om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at udgangspunktet er, at en medlemsstat overholder sine internationale, herunder EU-retlige, forpligtelser. Der er således ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at fastslå, at den midlertidige undtagelsestilstand og forlængelsen heraf i sig selv er udtryk for systemmæssige mangler i asylproceduren og modtageforholdene. Flygtningenævnet finder, at en beslutning om, at klagerne skal overføres til Italien, ikke kan anses at indebære en sagsbehandlingstid, som er i strid med Dublinfor-ordningens krav om hurtig og effektiv behandling af asylansøgninger. For så vidt angår det af klagerne oplyste om, at navnlig den mandlige klagers sygdomme og forestående behandlinger indebærer, at en overførsel til Italien kan være i strid med Danmarks Internationale forpligtelser, finder Flygtningenæv-net, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, jf. herved tillige EU-Domstolens dom af 16. februar 2017 i sag C-578/16. Nævnet henviser i den forbindelse til de foreliggende lægelige oplysninger, her-under udtalelsen af [vinteren 2023/2024] fra [Sygehus]. Nævnet bemærker hertil, at det fremgår af AIDA’s Country Report: Italy update May 2022, side 143ff., at asylansøgere har tilstrækkelig adgang til lægebehandling, og at de nyder samme rettigheder og behandling som italienske statsborgere. Det fremgår endvidere af rapporten, at om end der ikke direkte er fastsat procedurer i lovgivningen til identificering af, om en asylansøger kategoriseres som sårbar og har særlige modtagerbehov, har sundhedsministeriet fastsat retningslinjer herom. Af rapporten fremgår yderligere, at der findes særlige procedurer for sårbare personer, idet disse sager behandles i en prioriteret asylproces. I den forbindel-se bemærker Flygtningenævnet, at Hjemrejsestyrelsen forud for en udsendelse af klagerne underretter de italienske myndigheder om klagernes særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysnin-ger, såfremt klagerne samtykker hertil, jf. Dublinfor-ordningens artikel 32. Det forhold, at overførslen sker i medfør af Dublinforordningens artikel 13, stk. 1, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygt-ningenævnet finder herefter – og i øvrigt under henvisning til nævnets afgørelse af [foråret 2023] – at der fortsat ikke er grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen”. Dub-Ital/2024/16/YARS
