Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en genoptaget sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og muslim af trosretning fra Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet meddelte [i vinteren 2013/2014] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 stk. 2, på baggrund af de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de syriske myndigheder som følge af, at hendes fætter blev anholdt af ukendte personer, mens denne opholdt sig på klagerens bopæl i Syrien. Klageren fik efterfølgende at vide af fætterens familie, at denne var blevet anholdt, og at personerne samtidig havde spurgt efter klageren. Yderligere henviste klageren som asylmotiv under den oprindelige asylsag til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 2, i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er tilstede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse af sin opholdstilladelse fortsat henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold som følge af krigen. Klageren har til støtte herfor henvist til, at hun ingen har i Syrien, og at hun frygter ikke at kunne få mad eller modtage medicinsk behandling. Videre har hun henvist til, at hun frygter de syriske myndigheder som følge af sine onklers konflikt med myndighederne. Klageren har til støtte herfor henvist til, at klagerens onkler var en del af oprørsgrupperne, og at de er eftersøgt af myndighederne. Klageren har videre oplyst, at hendes fætter, som klageren fortalte om under sin oprindelige asylsag, er forsvundet, efter at være blevet tilbageholdt af de syriske myndigheder. Endelig har klageren oplyst, at hendes yngste søster, som er i Danmark, har kritiseret det syriske styre, og at dette har været vist på [en udenlandsk TV-kanal]. Flygtningenævnet har [i foråret] 2022 stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse [fra efteråret] 2021. [I sommeren] 2022 har advokat [A] på vegne af klageren anmodet om, at sagen genoptages. I anmodningen om genoptagelse har advokaten blandt andet henvist til klagerens forværrede helbred og et øget plejebehov. [I vinteren 2022/2023] har Flygtningenævnet besluttet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde. Klageren blev [i vinteren 2013/2014] meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Rif Damaskus ikke længere er af sådan en karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Dette gælder som udgangspunkt også for en enlig kvinde som klageren. På denne baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2012, og blev meddelt opholdstilladelse [i efteråret] 2013. Hun har således opholdt sig lovligt her i landet i mere end 9 år. Hun har [1-3 søskende] og [familiemedlem C] i Danmark, som hjælper hende ved sygdom og praktiske gøremål. Klageren har været tilmeldt uddannelse i Dansk 1, men har ikke afsluttet kurset. Klageren kan ikke tale eller forstå dansk. Hun modtager førtidspension, og har ingen fritidsinteresser og er ikke medlem af foreninger i Danmark. Hun lider af [et antal forskellige sygdomme]. Hun har i [2020] haft en [akut sygdom], og modtager [medicin for hendes sygdomme]. Endvidere er klageren aktuelt under udredning for [en sygdom]. Hun er født og opvokset i [bydel], Damaskus, og har de seneste år inden sin udrejse [som voksen] boet i Rif Damaskus. Klageren har [1-3 børn], som er udrejst af Syrien. Hun har ikke længere kontakt til [børnene], som hun ikke ved hvor opholder sig. Det er under sagen oplyst, at [børnene] aktuelt er bosiddende i [land uden for Europa]. Hun har endvidere [et andet barn], som bor i [et land i Europa]. Hun har [1-3 søskende] og [familiemedlem C], som bor i Danmark. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hendes forhold i øvrigt, findes en afgørelse om at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse at udgøre et indgreb i hendes ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør noget ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, med mindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, som ligger udover almindelige følelsesmæssige bånd. Flygtningenævnet finder ikke, at forholdet mellem klageren og hendes [1-3 søskende] og [familiemedlem C] i Danmark udgør et familieliv i EMRK artikel 8’s forstand. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren bor alene og i stort omfang klarer sig selv. Klageren har daglig kontakt, enten telefonisk eller i form af besøg med [sine søskende], hvoraf navnlig [søskende A] blandt andet hjælper hende med almindelige dagligdags gøremål, ligesom de minder hende om, at hun skal tage sin medicin. Flygtningenævnet finder ud fra disse oplysninger om hjælpens karakter ikke, at der foreligger et afhængighedsforhold mellem klageren og hendes herboende [søskende]. Forholdet mellem klageren og hendes [søskende] findes at udgøre en del af klagerens ”privatliv” i EMRK artikel 8’s forstand. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, hvilket vil sige, at indgrebet skal være i overensstemmelse med loven, forfølge et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at nægtelsen af at forlænge klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at nægtelsen af at forlænge klagerens opholdstilladelse varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd med henblik på at afstemme beskyttelsen med behovet og opretholde en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af Den Europæiske Menneskerettigheds Domstols praksis, at indgreb i en udlændings ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten i det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Klageren er født og opvokset i Syrien indtil sin udrejse [som voksen]. Hun har i Syrien sin [ene forælder og søskende B]. Hun har kun i begrænset omfang kontakt til [søskende B]. Det følger af Den Europæiske Menneskerettigheds Domstols praksis, at klagerens helbredsmæssige forhold skal tillægges betydning i proportionalitetsafvejningen efter EMRK artikel 8, stk. 2, og at der i denne proportionalitetsafvejning kan lægges vægt på, at en eventuel hjemsendelse af klageren kan have en destabiliserende effekt på klagerens helbred. Det fremgår af en erklæring [fra sommeren] 2022 fra klagerens læge, at klageren i 2018 havde begyndende problemer med [symptom på sygdom]. Af en erklæring [fra sommeren] 2022 fra samme læge fremgår blandt andet, at lægen på baggrund af en [undersøgelse] af klageren har fået bekræftet sin tidligere mistanke om [sygdom], og at lægen på den baggrund har henvist klageren til [udredning for denne sygdom]. Det fremgår endvidere af erklæringen, at klageren igennem de seneste år har haft [symptomer på sygdom]. Klagerens pårørende har yderligere oplyst, at hun [haft yderligere symptomer på sygdom]. Efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning af klagerens forhold, herunder de foreliggende lægelige oplysninger om klagerens helbredsmæssige forhold, at en nægtelse af at forlænge hendes opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, idet indgrebet er proportionalt og ikke i strid med EMRK artikel 8. Klagerens opholdstilladelse kan på denne baggrund ikke forlænges. Der skal herefter foretages en vurdering af, hvorvidt klageren på grund af sine individuelle forhold kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Med samme begrundelse, som er anført i Flygtningenævnets afgørelse af [foråret] 2022, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” Syri/2023/1/CARA
