Nævnet omgjorde i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelser i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser vedrørende et ægtepar fra Syrien, således at ægteparret blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske arabere og sunnimuslimer fra [bydel A] Damaskus, Syrien. Klagerne har senest boet i [landsby B] i Rif Damaskus, Syrien. Klagerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klagerne opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klagerne som asylmotiv til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2023 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagernes opholdstilladelser ikke længere er til stede. Klagerne har i forbindelse med den oprindelige behandling af sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder som følge af, at deres [voksne barn A og voksne barn B] har unddraget sig genindkaldelse til militærtjeneste i Syrien. De har derudover henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder som følge af, at klagernes [voksne barn C], som de flygtede til Danmark sammen med, har forladt sin offentlige stilling som [stillingsbetegnelse A] i Syrien uden tilladelse. Klagerne har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til de generelle forhold i Syrien. Klagerne har endvidere henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien ikke vil kunne klare sig som følge af deres helbredsmæssige forhold. Klagerne har til støtte herfor oplyst, at den [mandlige/kvindelige] klager tager medicin mod [hjerte-kar-sygdom og anden relateret sygdom], mens den [mandlige/kvindelige] klager tager smertestillende medicin og medicin mod [blandt andet mave-tarm-sygdom og hjerte-kar-sygdom]. Ved en tilbagevenden til Syrien frygter klagerne, at de ikke vil have adgang til nødvendig medicin og lægelig behandling. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse af sagen om nægtelse af forlængelse har klagerne fastholdt de tidligere påberåbte asylmotiver, idet de og deres børn supplerende har oplyst, at de kommer fra et område af Damaskus, der har været oprørskontrolleret og som følge heraf og den omstændighed, at oprørerne har brugt den mandlige klagers [forretningssted] til aktiviteter rettet mod myndighederne, ved en eventuel tilbagevenden vil påkalde sig de syriske myndigheders opmærksomhed. Klagerne har yderligere oplyst, at [deres voksne barn D] har været offentlig ansat (som [stillingsbetegnelse B under en syrisk offentlig myndighed]) og har forladt sin stilling uden tilladelse. [Klagernes voksne barn D] opholder sig nu i [land A]. Endelig har klagerne gjort gældende, at de bør meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, i konsekvens af den opholdstilladelse, der i 2015 blev meddelt deres [voksne barn A], og den opholdstilladelse, som i 2019 blev meddelt deres [voksne barn C], der nu bor i [land B] sammen med sin ægtefælle. Klagerne har endvidere gjort gældende, at de ikke vil kunne klare sig uden hjælp fra deres herboende [voksne barn A], der bor i nærheden af dem og hjælper dem med at klare bad, indkøb, rengøring og andre daglige fornødenheder. Klagerne har i forhold til de helbredsoplysninger, der indgik i grundlaget for nævnets afgørelse af [vinteren 2023/2024], fremlagt lægejournaler vedrørende den [mandlige/kvindelige] klager, der har gennemgået [flere ledoperationer], senest [i foråret] 2024. Opholdstilladelse som følge af konsekvensstatus Klagerne boede indtil deres udrejse fra Syrien sammen med blandt andre [klagernes voksne barn A] og [klagernes voksne barn C]. De udrejste sammen af Syrien, dog således at [klagernes voksne barn A] var rejst kort forinden. De rejste herefter sammen fra [land C] videre til senest Danmark, hvor de indrejste samlet. De blev i Danmark indkvarteret sammen på et asylcenter indtil de – fortsat sammen – flyttede til en lejlighed i [by C], hvor klagerne fortsat bor. Klagerne blev [i efteråret] 2015 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, mens den hjemmeboende [voksne barn A] samme dag blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere boede også [klagernes voksne barn C] fortsat sammen med klagerne indtil [klagernes voksne barn C] i 2019 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og flyttede sammen med sin ægtefælle i [land B]. Det fremgår af et referat fra Flygtningenævnets koordinationsudvalgsmøde den 24. august 2023, at koordinationsudvalget har fundet, at prøvelsesgrundlaget i en situation som den foreliggende bør låses fast til de faktiske omstændigheder, der bestod på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse. Det udtales, at der er tale om en konstaterende afgørelse, og nævnets prøvelse er isoleret set alene, hvorvidt Udlændingestyrelsen med rette har meddelt opholdstilladelse efter udlændingeloven eller ej, og således om afgørelsen lider af retlige mangler. Mellemkommende ændringer bør under disse omstændigheder normalt ikke inddrages, når dette vil medføre en afgørelse til ugunst for udlændingen, og prøvelsesgrundlaget bør således i det hele angå de fortidige forhold. Klagerne opfyldte på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2015 betingelserne for rettelig at være blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af deres samboende [voksne barn A´s] opholdstilladelse af samme dato som konventionsflygtning. Der er herved lagt vægt på princippet om familiens enhed. Klagerne havde således boet sammen med [deres voksne barn A] indtil deres udrejse af Syrien, hvilket familiemæssige samliv er fortsat efter deres fælles indrejse til Danmark. Hertil kommer, at [deres voksne barn A] – som i [slutningen af 2010´erne] fik sin egen lejlighed i umiddelbar nærhed af klagernes bopæl – fortsat har et værelse hos klagerne, hvor han opholder sig dagligt og overnatter for at hjælpe klagerne med daglige gøremål, herunder dosering af medicin, bad og toiletbesøg. Nævnet tager ved vurderingen af dette familieliv og hensynet til familiens enhed endvidere i betragtning, at klagerne som følge af deres helbredsmæssige forhold har brug for massiv hjælp, hvilket primært varetages af deres [deres voksne barn A]. På denne baggrund meddeler Flygtningenævnet klagerne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri 2024/28/MNR
