Syri202423

Nævnet omgjorde i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [by A], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har i 2011 og 2012 deltaget i omkring fire til fem demonstrationer i Syrien imod det syriske regime, ligesom hun i 2012 og 2013 delte kritik af den syriske regering på sin [profil på socialt medie]. Klageren har derudover ikke været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i vinteren 2015/2016] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. [I vinteren 2023/2024] forlængede Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser. Klagerens advokat har [i vinteren 2023/2024] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse om forlængelse af [vinteren 2023/2024] med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. I forbindelse med klagerens oprindelige ansøgning om asyl, ved den seneste forlængelse af klagerens opholdstilladelse samt til støtte for klagen om statusændring har klageren oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter den generelle situation i Syrien. I forbindelse med klagerens oprindelige ansøgning om asyl, ved den seneste forlængelse af klagerens opholdstilladelse samt til støtte for klagen om statusændring har klageren desuden oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt af de syriske myndigheder både vilkårligt og som følge af, at hun vil blive betragtet som tilhørende en regimekritisk familie. Til støtte herfor har hun oplyst, at hendes [bror A] og tidligere ægtefælle har unddraget sig værnepligt, og hendes [bror B] er deserteret fra militæret. Hendes tidligere ægtefælle har desuden været associeret med oprørere siden starten af revolutionen. Derudover har hendes [ene forælder og den ene af hendes søskende] været fængslet for deltagelse i demonstrationer imod regeringen, hvor de syriske myndigheder havde videomateriale af deres deltagelse i demonstrationer. Klageren har i 2011 og 2012 deltaget i omkring fire til fem demonstrationer i Syrien imod det syriske regime, men hun ved ikke, om man også kunne se hende på videoerne. I 2012 og 2013 delte klageren kritik af den syriske regering på sin [profil på socialt medie]. Desuden har [to af klagerens familiemedlemmer] været tilsluttet Den Frie Syriske Hær siden urolighedernes begyndelse, og to af hendes [familiemedlemmer] har været fængslede henholdsvis siden 2012 og 2014. Derudover fremgår det af alle klagerens syriske dokumenter, at hun er fra Dayr az-Zawr, hvorfra personer automatisk bliver anset som modstandere af den syriske regering. I starten af urolighederne blev familien ofte opsøgt af de syriske myndigheder, fordi klageren havde familie i Den Frie Syriske Hær. [I foråret] 2015 blev klageren tilbageholdt ved en kontrolpost i forbindelse med, at hun var på vej til [uddannelsessted]. Hun blev afhørt om, hvorfor hun havde stoppet sit arbejde som [offentligt ansat], hvem fra hendes familie, der tidligere havde været anholdt, hvor familien havde deres penge fra, hvor i [et andet mellemøstligt land] klagerens militærpligtige bror var, og om klageren havde deltaget i demonstrationer imod regeringen. Klageren fik at vide, at fordi hendes bror havde unddraget sig militærtjeneste ved at flygte til udlandet, skulle klageren overtage hans byrde. Derefter hev de en ung mand ind, som de torturerede foran klageren, så hun kunne se, hvad de kunne gøre. Derefter krævede de, at ansøgeren skulle arbejde som stikker for de syriske myndigheder, og at hun skulle komme tilbage og lære at bære våben. Klagerens familie betalte bestikkelsespenge for at få klageren løsladt. Efterfølgende blev ansøgeren ringet op næsten dagligt af [en højtstående person i militæret], der spurgte ind til forholdene i klagerens kvarter. Klageren udrejse i [sommeren] 2015, og i [efteråret] 2015 opsøgte de syriske myndigheder familiens bopæl, for at indkalde klageren til et møde. Efter klagerens [bror B] deserterede fra militæret i 2016 tiltog hyppigheden af de syriske myndigheders opsøgning af familien. I forbindelse med den seneste forlængelse af klagerens opholdstilladelse har klageren oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive udsat for seksuelle krænkelser. Til støtte herfor har hun oplyst, at hun i Syrien blev udsat for seksuelle krænkelser både mundtligt og fysisk ved kontrolposter, og da hun var tilbageholdt, samt af den [højtstående person i militæret], der ofte kontaktede hende, fordi han var interesseret i hende. Klageren har til støtte for klagen om statusændring desuden oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være en enlig fraskilt kvinde uden mandligt netværk. Til støtte herfor har hun oplyst, at hun i Danmark er blevet skilt fra sin nu tidligere ægtefælle. Det er kun klagerens forældre, der er tilbage i Syrien. Klageren har endvidere oplyst, at hun har været udrejst siden 2015, og derfor vil være returnee, hvis hun vender tilbage til Syrien. Endelig har klageren oplyst, at hun indtil sin udrejse fra Syrien arbejdede som [underviser] og dermed var offentligt ansat. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun gennem omkring to og et halvt år [arbejdede på deltid for en offentligt institution] indtil [foråret] 2015. Ansøgeren forsøgte at udrejse af Syrien tidligere, men fik først lov at udrejse af Syrien efter at hun havde fået udsted en udrejsetilladelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren har forladt en stilling som offentligt ansat ([stillingsbetegnelse]), idet klagerens forklaring på dette punkt fremstår udbyggende og konstrueret. Således har ansøgeren under sin oplysnings- og motivsamtale i [efteråret] 2015 og under en senere samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at [hendes ansættelse] var en art praktik, som hun af egen drift ophørte med allerede i [foråret] 2015. Flygtningenævnet lægger imidlertid til grund, at klageren i en periode har været tilknyttet [den pågældende offentlige institution] i forbindelse med [sin uddannelse]. Flygtningenævnet lægger videre – som også Udlændingestyrelsen ses at have gjort det – til grund, at klageren kommer fra en regimekritisk familie, og at både hendes [ene forælder og flere af hendes søskende] har deltaget i regimekritiske demonstrationer og af den grund har været tilbageholdt af myndighederne. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klagerens ene bror er deserteret fra militærtjeneste, og at klagerens anden bror og hendes tidligere ægtefælle har unddraget sig militærtjeneste. Klageren har i en årrække opholdt sig i Danmark, og hun vil ved en tilbagevenden til Syrien blive anset som returnee. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at returnees på vilkårlig måde risikerer overgreb af syriske myndigheder. Det lægges i den forbindelse til grund, at klageren udrejste af Syrien på grundlag af en af myndighederne udstedt udrejsetilladelse, der indebar, at klageren skulle vende tilbage til Syrien i løbet af få dage. Hertil kommer, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være en enlig fraskilt kvinde med mindreårige børn, og at hun må anses for at have et begrænset netværk. Flygtningenævnet finder, at det tillige må indgå i en samlet bedømmelse, at klageren – uanset at hun er født og opvokset i Rif Damaskus – er registreret som kommende fra Dayr az-Zawr, som ligger i et fortsat oprørskontrolleret område. Under hensyn til det forsigtighedsprincip, der efter Flygtningenævnets praksis skal anvendes ved den konkrete og individuelle vurdering i sager vedrørende personer fra Syrien, finder Flygtningenævnet efter en samlet kumulativ vurdering af de anførte forhold, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra myndighedernes side, hvorfor hun bør meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer på denne baggrund Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2023/2024], således at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2024/23/MKTO