Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk igbo og katolsk. Ansøgeren er født i [by A], Nigeria, men opholdt sig fra 2020 og frem til sin udrejse i [by B], Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af [bande], fordi han er blevet afkrævet 50.000 euro fra deres bagmænd i [europæisk land A] og tvunget til at sælge narkotika for dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at en af hans bekendte fra [uddannelsessted] hjalp ansøgeren med at komme til [europæisk land A] for at arbejde på et [visum], og at de aftalte, at ansøgeren skulle betale sin bekendte 5.000 euro, efter ansøgeren havde arbejdet i noget tid i [europæisk land A] . Da ansøgeren havde arbejdet i [europæisk land A] i [to-fem] måneder, begyndte problemerne. Ansøgeren fik at vide af mændene i det hus, hvor han boede, at han skulle betale sin gæld, som nu var på 50.000 euro. Da ansøgeren ikke kunne betale de 50.000 euro, fik han at vide, at han måtte sælge narkotika, til gælden var betalt, hvilket ansøgeren nægtede. Ansøgeren fik hjælp til at flygte fra huset af en af de andre, der boede der. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at hans familie i Nigeria efter ansøgerens flugt er blevet opsøgt og truet af den bande, som leder efter ham. I overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2023 vedrørende særlige tilbud for handlede lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel, og Flygtningenævnet finder, at ansøgeren som offer for menneskehandel må anses for at være i en særlig sårbar situation. Selvom det måtte antages, at der er en risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nigeria vil stå i et modsætningsforhold til [banden], som stod bag menneskehandlen, finder nævnet, at en sådan konflikt er af privatretlig karakter, der som udgangspunkt ikke kan begrunde asyl, idet ansøgeren må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at Flygtningenævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring til grund om, at ansøgeren er efterstræbt af [bande] på den måde, som ansøgeren har forklaret. Ansøgeren har således forklaret divergerende og udbyggende ved sine samtaler med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2023 og [i vinteren 2023/2024] samt for Flygtningenævnet. Ansøgeren indrejste i Danmark [i vinteren 2022/2023], men han søgte først asyl i forbindelse med, at politiet anholdt ham [i vinteren 2022/2023], hvilket svækker hans generelle troværdighed. Ansøgeren har herom til Udlændingestyrelsen ved samtale [i vinteren 2023/2024] forklaret, at han ikke søgte om asyl, da han ankom til Danmark, fordi hans første prioritet var at få sig selv i sikkerhed og være et sted, hvor der ikke var nigerianere. Han har imidlertid til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2023 forklaret, at da han ankom til Danmark, tilbragte han en nat på Københavns Hovedbanegård, hvorefter han den næste dag mødte en nigeriansk mand, som gav ham husly. Ansøgeren har dertil forklaret divergerende omkring truslerne mod ansøgerens familie på grund af ansøgerens uoverensstemmelser med banden. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen [i vinteren 2023/2024] forklaret om en episode, hvor banden opsøgte ansøgerens [familiemedlem A] på gaden, stak ham med en kniv i [kropsdel A] og slog ham med en machete på [kropsdel B], hvorefter [familiemedlem A] fik behandlet sine skader på hospitalet og tog til politistationen for at anmelde det. [Familiemedlem A] fik at vide af politiet, at politiet ikke kunne stille noget op, idet de ikke havde de nødvendige ressourcer og skydevåben til at bekæmpe [banden]. Denne episode har ansøgeren imidlertid ikke forklaret om ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2023. Ved denne samtale forklarede ansøgeren, at hans [familiemedlem A] ved en episode blev slået og tævet af banden, men at [familiemedlem A] ikke fik fysiske skader. Ansøgeren har udbygget sin forklaring for nævnet og har fortsat forklaret divergerende om truslerne mod ansøgerens familie. Ansøgeren har derudover til samtalen med Udlændingestyrelsen den [i foråret] 2023 forklaret, at han i huset i [by C] blev truet af banden til at sælge narkotika ved, at banden brændte en anden mand med [et husholdningsredskab], da denne mand heller ikke ville sælge narkotika. Det fremgår ikke af samtalen med Udlændingestyrelsen, at ansøgeren skulle have forklaret, at han selv på noget tidspunkt var udsat for vold af banden. Ansøgeren har imidlertid til Udlændingestyrelsen [i vinteren 2023/2024] forklaret, at han selv blev udsat for vold hver dag bare ikke lige den aften, hvor den anden blev brændt med et [et husholdningsredskab]. Flygtningenævnet bemærker derudover, at ansøgeren til samtalen med Udlændingestyrelsen den [i vinteren 2023/2024] har forklaret, at han ikke personligt er blevet opsøgt eller kontaktet af [banden], siden han ankom til Danmark [i vinteren 2022/2023], hvilket han også har bekræftet over for Flygtningenævnet. Om menneskehandel i Nigeria kan der fra de foreliggende baggrundsoplysninger, navnlig henvises til US Department of State 2022, Trafficking in Persons Report: Nigeria fra juli 2022, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”The government of Nigeria does not fully meet the minimum standards for the elimination of trafficking but is making significant efforts to do so. The government demonstrated overall increasing efforts compared to the previous reporting period, considering the impact of the COVID-19 pandemic on its anti-trafficking capacity; … .” Der kan endvidere henvises til rapporten EAUU, Country Guidance: Nigeria – common analysis and guidance note, fra oktober 2021, hvoraf blandt andet følgende fremgår (pkt. 2.15): “Nigeria is a country of origin, transit and destination for victims of trafficking in human beings. Nigerian victims are exploited within and outside Nigeria. Human trafficking in Nigeria affects women, men and children. Sexual exploitation of women and girls is a widespread problem. Male Nigerians, most often initially smuggled, may also become victims of trafficking/modern slavery during their journey towards Europe. Individual cases of Nigerian men exploited in the European sex industry have also been identified. Nigerian boys have also ended up in a combination of domestic servitude and sexual exploitation. Other types of trafficking exploitation affecting Nigerians include forced labour, ‘baby factories’, forced criminality, forced begging, organ harvesting, ‘drug mules’, etc. …. The Nigerian government at the federal and state level, particularly in Edo State, has made various efforts to address trafficking in human beings. Positive developments in 2020 aimed at the creation of a new National Action Plan against Human Trafficking and the creation of multiple state task forces on human trafficking. The Nigerian National Agency for Prohibition of Trafficking in Persons (NAPTIP) is Nigeria’s principal agency for combatting human trafficking. NAPTIP’s main tasks are to suppress human trafficking and investigate and prosecute its perpetrators. A source indicated that an improvement from prior reporting periods has been noted in terms of prosecution and conviction of traffickers. However, the conviction rate of traffickers has remained low since 2015 compared to the prevalence of the phenomenon in Nigeria. This was reportedly due to various reasons including the lack of a well-functioning witness protection programme, the corruption, the limited capacity in targeting high-level perpetrators, and the lack of safehouses. Victims of trafficking may also be unwilling to testify against traffickers due to fear of reprisals. In addition, NAPTIP offers a range of protection services to victims of the crime, including temporary shelter, counselling, rehabilitation, reintegration and access to justice. However, it is reported that NAPTIP shelters do not meet international standards. NAPTIP also coordinates with NGOs that provide shelter and other services to victims of human trafficking for longer periods. The quality of NGO shelters greatly differs depending on the available resources and donor funding. For more information on NAPTIP, see Actors of protection.” Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og på at beskytte handlede personer i forbindelse med en tilbagevenden til Nigeria, og at ofre for menneskehandel i Nigeria har mulighed for at søge beskyttelse hos de nigerianske myndigheder gennem NAPTIP eller andre organisationer, selvom ressourcerne er begrænsede. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ifølge de nævnte baggrundsoplysninger som menneskehandlet kan søge beskyttelse hos myndighederne eller andre organisationer. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2024/4/eeb
