Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i vinteren 2003/2004 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev [i foråret] 2023 idømt fængsel i seks år for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer [bestemmelser], jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer [bestemmelser], jf. til dels straffelovens § 21, knivlovens [bestemmelser] og færdselslovens [bestemmelser] samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Irak. Klageren er etnisk [etnicitet A] og kristen af trosretning fra [by A], Irak. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter problemer, fordi han er kristen. Klageren har til støtte herfor oplyst, at ISIS stadig er i Irak, og at de forfølger kristne og bomber deres kirker. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at opleve problemer på grund af sin dom i Danmark. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han tænker, at myndighederne i Irak er imod narko, og at klageren har svært ved det arabiske, og at han derved vil få svært ved at forklare sig selv. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ikke har en tilknytning til Irak, og at han ikke kan tale arabisk. Klageren er bange for, at han ikke vil kunne klare sig i Irak, da alt står på arabisk. Klageren har som asylmotiv yderligere henvist til, at han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter, at hans forældre har haft konflikter, der kan få betydning for ham. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at den omstændighed, at klageren har oplyst, at han ikke har nogen tilknytning til Irak og ikke kan tale eller forstå arabisk og derfor ikke mener, at han vil kunne klare sig i Irak, ikke kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at den omstændighed, at klageren har oplyst, at han vil komme i problemer i Irak på grund af sin dom i Danmark, heller ikke kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker yderligere, at det af klageren oplyste om, at han frygter at blive indkaldt til militæret, ej heller kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren 2007/2008], at Flygtningenævnet lagde til grund, at klagerens forældre samt klageren og [antal] søskende ved en tilbagevenden til Irak ville risikere en asylrelevant forfølgelse som følge af deres religiøse forhold. Flygtningenævnet lagde vægt på oplysningerne om, hvad der efter klagerens forældre udrejse var overgået familiemedlemmer til klagerens forældre boende i samme kvarter i [by A] som klagerens forældre. Nævnet lagde også vægt på baggrundsoplysningerne om forholdene for kristne i [by A], herunder særligt om forholdene i [kvarter] i [by A]. Nævnet lagde tillige vægt på oplysningerne om, at klagerens far forud for udrejsen i [starten af 2000´erne] havde været udsat for en kidnapning. Nævnet bemærkede, at den forfølgelse, som klagerens forældre ved en tilbagevenden risikerede, ville være relateret til deres religiøse tilhørsforhold, og at det måtte antages, at de irakiske myndigheder ikke i tilstrækkeligt omfang ville være i stand til at beskytte dem herimod. Herefter fandt nævnet, at klagerens forældre opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at klageren er kristen. Af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger fremgår, at der i Irak eksisterer flere kristne samfund, herunder i Bagdad og Kurdistan, og at disse er beskyttet af den irakiske forfatning. Af US Department of State, 2022 Report on International Religious Freedom – Iraq, udgivet den 15. maj 2023, fremgår blandt andet: “The constitution also provides for freedom of religious belief and practice for all individuals, specifying Christian, Yezedis, and Sabean-Mandeans, […] The constitution guarantees freedom from religious coercion and states all citizens are equal before the law without regard to religion, sect, or belief.” Det fremgår videre af samme rapport, at: “[o]utside the IKR, members of minority communities, including Christians and Yezidis, said that despite occasional verbal harassment from local authorities, the central government generally did not interfere with their religious observances.” Det fremgår af rapporten ”International Religious Freedom”, udgivet den 1. maj 2023 af USCIRF, at religionsfriheden i Irak fortsat forværres. Det fremgår videre af rapporten ”2022 Report on International Religious Freedom – Iraq”, udgivet den 15. maj 2023 af US Department of State, at irakiske sikkerhedsstyrker bliver beskyldt for at udøve vold og chikane mod de religiøse minoriteter. Det fremgår endvidere af begge førnævnte rapporter, at militsgrupper, som hører under Popular Mobilization Units (PMU), udøver forskellige former for undertrykkelse af religiøse minoriteter, heriblandt de kristne. Undertrykkelsen kan være i form af tilbageholdelse, afhøringer ved checkpoints, afpresning og fysisk vold. Om end forholdene for kristne således er vanskelige, finder Flygtningenævnet, at det forhold, at klageren er kristen [etnicitet B], ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnets flertal finder, at den omstændighed, at klageren er kristen sammenholdt med klagerens forældres konflikt med de irakiske myndigheder på baggrund af deres kristne tro, heller ikke kan medføre asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal bemærker herunder, at klageren indrejste i Danmark med sin mor [i vinteren 2003/2004], og at klagerens far indrejste i Danmark [i foråret] 2004. Klagerens forældres konflikt på grund af deres kristne tro ligger således 20 år tilbage. Flygtningenævnets flertal finder på ovennævnte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2024/9/EEB
