irak202412

Nævnet hjemviste i juni 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2008. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra [by A], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste i forbindelse med den oprindelige asylsag som asylmotiv til, at hun frygtede overgreb og at blive slået ihjel af [sit familiemedlem A], fordi hun havde nægtet at indgå ægteskab med [familiemedlem B], og i stedet havde indgået ægteskab med en anden mand. Ansøgeren oplyste til støtte herfor, at hun sammen med sin mor og bror var flyttet ind hos [sit familiemedlem A]. [Familiemedlem A] udsatte ansøgeren for fysiske overgreb, og forsøgte at tvinge hende til indgå ægteskab med [familiemedlem B]. Som følge heraf forsøgte ansøgeren at begå selvmord. Ansøgeren flyttede derfor hjem til [familiemedlem C og D], der dog blev dræbt af nogle terrorister. Ansøgeren og hendes mor flygtede herefter til [et andet mellemøstligt land], hvor ansøgerens fars slægtninge boede. Her mødte ansøgeren [E], som hun indledte et forhold til. Ansøgeren og hendes mor rejste tilbage til Irak, hvor de boede hos [familiemedlem A] i et år. Senere rejste [E] også til Irak for at spørge ansøgerens [familiemedlem A] om hendes hånd. [Familiemedlem A] afslog, idet ansøgeren var blevet lovet til [familiemedlem B]. Ansøgeren flygtede herefter tilbage til [det andet mellemøstlige land], hvor hun og [E] indgik ægtskab. Hun tog herefter, under pres fra sin mor, igen tilbage til Irak, hvor hun opholdt sig hos en veninde i [by A] i et års tid inden hun udrejste illegalt i 2008. I forbindelse med genoptagelsessagen har ansøgeren gentaget sit tidligere påberåbte asylmotiv og henvist til samme forhold som tidligere. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun i [efteråret] 2021 har henvendt sig til [sit familiemedlem F], der er bosiddende i Irak, og anmodet hende om at tale med deres familie, om tilgivelse af ansøgeren. Ansøgerens [familiemedlem F] har efterfølgende sendt en skjult videooptagelse af, at hun videregiver ansøgerens anmodning om tilgivelse til deres [familiemedlemmer] og en klanleder. De udtaler i den skjulte videooptagelse, at de ikke kan tilgive ansøgeren, fordi hun har krænket familiens ære ved at flygte og gifte sig med en anden mand end [familiemedlem B], og få et uægte barn. I videoen italesættes det endvidere, at hvis hun vender tilbage, vil de slå hende og hendes [barn] ihjel, og at uanset hvor i Irak hun måtte indrejse og opholde sig, vil de finde hende. Det er under sagen oplyst, at den kvindelige ansøgers [barn] har søgt asyl, og at [barnets] sag ikke er behandlet i Udlændingestyrelsen. Samtidig er der under nævnsmødet fremkommet nye oplysninger, som kan få betydning dels i den kvindelige ansøgers sag dels i hendes [barns] asylsag. Hertil kommer, at der kan fremkomme nye oplysninger i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af [barnets] asylsag, som det ikke kan udelukkes kan få indflydelse på den kvindelige ansøgers sag. Flygtningenævnet finder derfor, at den kvindelige ansøgers asylsag skal behandles sammen med hendes [barns] asylsag, og at begge sagerne derfor skal hjemvises.” Irak/2024/12/Sahe