Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indien. Indrejste i 2016.Flygtningenævnet udtalte:” Ansøgeren er etnisk rajpoot og hindu fra [by A] i [provins A] i Indien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Indien frygter for sit liv, idet [ansøgeren] er [LGBT+ -person] og er smittet med [sygdom]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [ansøgerens] familiemedlemmer har fået kendskab til ansøgerens seksualitet, samt at [ansøgeren] er smittet med [sygdom], og at ansøgerens [familiemedlem A] på denne baggrund har truet med at slå [ansøgeren] ihjel. Ansøgeren frygter endvidere chikane og diskrimination fra personer i [ansøgerens] hjemby, såfremt de finder ud af, at [ansøgeren] er [LGBT+ -person]. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at [ansøgeren] ved en tilbagevenden til Indien frygter ukendte personer fra National Congress Party og oppositionspartiet Bharatiya Janata Party (BJP). Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [ansøgeren] ingen personlige konflikter har med nogen fra de to partier, men at [ansøgerens] [familiemedlem B] var [stilling] for National Congress Party i deres hjemby, [by A]. Ansøgeren formoder, at medlemmer fra de to partier vil gå efter [ansøgeren] som følge af [ansøgerens] [familiemedlem B] politiske arbejde. Hertil har ansøgeren oplyst, at [ansøgeren] hurtigt vil komme i problemer, hvis medlemmer af National Congress Party og BJP får kendskab til, at ansøgeren er [LGBT+ -person] og smittet med [sygdom]. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at [ansøgeren] frygter den chikane og diskrimination, som [ansøgeren] kan blive udsat for, hvis folk i [ansøgerens] hjemby finder ud af, at [ansøgeren] er [LGBT+ -person]. Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er [LGBT+ -person]. I relation til en angivelig konflikt med ansøgerens [familiemedlem A], [navn på familiemedlem A], i anledning af ansøgerens seksuelle orientering, kan nævnet ikke lægge denne del af ansøgerens forklaring til grund, da ansøgeren har forklaret divergerende herom. Ansøgeren har således under sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2023 forklaret, at [navn på familiemedlem A] i [vinteren 2020/2021] ringede til [person] og fik oplyst, at ansøgeren var [LGBT+ -person] og havde [sygdom], hvorefter [familiemedlem A] truede ansøgeren med at ville slå [ansøgeren] ihjel. Under en senere samtale med Udlændingestyrelsen den [efteråret] 2023 har ansøgeren dog forklaret, at det var [person A], der efter en uoverensstemmelse ringede til [navn på familiemedlem A] og fortalte, at ansøgeren var [LGBT+ -person] og havde [sygdom]. For nævnet har ansøgeren imidlertid forklaret, at [person A] ringede til [familiemedlem A], som herefter ringede tilbage til [person A] hvor [familiemedlem A] fik oplyst, at ansøgeren var [LGBT+ -person], og at disse samtaler fandt sted i [efteråret] 2021. Om divergenserne har ansøgeren forklaret afglidende. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren tillige over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at konflikten med [familiemedlem A] er aftaget, og at [ansøgeren] ikke husker, hvornår [ansøgeren] sidst blev truet. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren fortsat selv kontakter [familiemedlem A], og at [familiemedlem A] sender penge til ansøgeren, hvis [familiemedlem A] skulle ønske at slå ansøgeren ihjel. Endelig bemærker nævnet, at [familiemedlem A] bor i [land] hvorfor ansøgeren ved en tilbagevenden til Indien ikke vil komme til at have bopæl i samme land som [familiemedlem A]. Flygtningenævnet finder det tillige påfaldende, at ansøgeren først valgte at søge asyl flere år efter at konflikten med [familiemedlem A] opstod og på et tidspunkt, hvor ansøgerens opholdstilladelse på baggrund af [opholdsgrundlag] ikke kunne forlænges yderligere. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv i forhold til en konflikt med [familiemedlem A´s] svigerfamilie og ukendte medlemmer fra National Congress Party samt oppositionspartiet Bhartiye lægger nævnet vægt på, at ingen personer fra [familiemedlem A´s] svigerfamilie eller fra partierne har hverken truet eller opsøgt ansøgeren. Nævnet lægger tillige vægt på, at ansøgeren har været tilbage i sin hjemby i [periode] i 2022, hvor [ansøgeren] ikke oplevede problemer, og på hvilket tidspunkt [ansøgerens] seksuelle orientering angiveligt var kendt af [familiemedlem A] og dennes svigerfamilie. Det beror derfor på ansøgerens egen formodning, at der skulle være en konflikt med [familiemedlem A´s] svigerfamilie og ukendte medlemmer fra National Congress Party og oppositionspartiet Bhartiye. Ansøgeren har tillige anført som asylmotiv, at [ansøgeren] frygter chikane eller diskrimination fra civilbefolkningen. Ansøgeren har forklaret, at der er spredt rygter om [ansøgeren] i [ansøgerens] hjemby, men [ansøgeren] har trods dette ikke oplevet noget, da [ansøgeren] i 2022 var tilbage i sin hjemby i en længere periode. Det beror derfor tillige på ansøgerens egen formodning, at [ansøgeren] skulle være i en asylbegrundende konflikt med folk i [ansøgerens] hjemby. Ansøgeren har tillige til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [ansøgeren] gerne vil leve i et åbent forhold i Indien. Af dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra den 17. februar 2021 i sagen B and C v. Swizerland fremgår blandt andet, at en ansøger ikke kan pålægges at skjule sin seksualitet for at undgå forfølgelse, og at der ikke alene skal foretages en vurdering af, om [orientering inden for LGBT+ miljøet] faktisk er kriminaliseret, men en konkret vurdering af, hvorvidt ansøgeren kan opnå myndighedsbeskyttelse, såfremt [ansøgeren] udsættes for ”ill-treatment” af ikke statslig aktører på grund af sin seksuelle orientering. Flygtningenævnet bemærker i forhold til baggrundsoplysningerne, at det fremgår af DFAT, Country Report India, September 2023, at Indien har afkriminaliseret [orientering inden for LGBT+ miljøet] i den indiske straffelov i 2018. Det fremgår tillige af baggrundsoplysningerne, herunder UK Home Office, Country Policy and Information Note India: sexual orientation and gender identity and/or expression, August 2023, punkt 3.1 og punkt 14, at der ikke er en generel risiko for LGTBQ+ personer fra statens side, at forholdene for LGTBQ+personer i Indien er signifikant forbedrede, og at der eksisterer et parti, som støtter LGTBQ+ personer, ligesom der er foreninger, der hjælper LGBTQ+ personer og støtter op om deres rettigheder. Hertil kommer, at det af samme rapport under punkt 4 om beskyttelse fremgår: ”In general, persons are not at real risk of persecution from the state, therefore they will not need to seek protection from it” og videre under punkt 4.1.2: “In general, the state is both willing and able to offer sufficient protection from non-state actors, including ‘rogue’ state actors.” Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger og henset til at ansøgeren har været i Indien i [periode] i 2022 uden at opleve problemer, lægger Flygtningenævnet således efter en konkret og individuel vurdering til grund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at [ansøgeren] ved en tilbagevenden til Indien vil risikere asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold, at ansøgeren har [sygdom], er ikke asylbegrundende. Herefter, og da generelle forhold i Indien heller ikke er asylbegrundende, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Indi/2024/1
