dub-ital202424

Nævnet stadfæstede i marts 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Italien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der var indrejst i Italien. Sagen blev behandlet på formandskompetence/mundtligt nævnsmøde.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at det stadig er uklart, hvorvidt og hvornår de italienske myndigheder på ny vil tage imod Dublinoverførte. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter regler-ne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren den [i vinteren 2022/2023] indrejste i Italien uden at være i besiddelse af gyldig rejselegitimation. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Italien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 13, stk. 1, og at Italien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Italien [i sommeren] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp påberåbte om, at klageren ved en overførsel til Italien ikke vil ha-ve adgang til asylproceduren og indkvarteringssystemet, kan ikke føre til, at klagerens ansøgning om international beskyttelse skal realitetsbehandles i Danmark. Flygtningenævnet traf i en række sager i oktober 2023 afgørelse om stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelser om overførsel til Italien i medfør af Dublinforordningen. Nævnet bemærkede i alle sagerne, at de aktuelle modtageforhold for asylansøgere i Italien ifølge de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger fortsat er behæftede med visse mangler. Flygtningenævnet tiltrådte imidlertid Udlændingestyrelsen vurdering af, at de generelle forhold for asylansøgere i Italien ikke har en sådan karakter, at de kan sidestilles med systemmæssige mangler i asylproceduren og modtageforholdene, og at Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, ikke er til hinder for en overførsel til Italien. Flygtningenævnet fandt således i afgørelserne, at forholdene i Italien ikke giver grundlag for en generel antagelse om, at overførsel af asylansøgere, herunder også sårbare asylansøgere, til Italien som udgangspunkt vil medføre en risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling som defineret i EMRK artikel 3 og EU-charterets artikel 4. Nævnet bemærkede videre, at det må forventes, at de italienske myndigheders suspension af overførsler har en midlertidig karakter. Den omstændighed, at de italienske myndigheder den 5. oktober 2023 har forlænget undtagelsestil-standen på migrationsområdet med yderligere seks måneder, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på princippet i EU-retten generelt om gensidig tillid mellem medlemssta-terne, og at udgangspunktet er, at en medlemsstat overholder sine internationale, herunder EU-retlige forpligtelser. Der er således ikke på nuværende tidspunkt grundlag for, at fastslå, at den midlertidige undtagelsestilstand og forlængelsen heraf i sig selv er udtryk for systemmæssige mangler i asylproce-duren og modtageforholdene. Flygtningenævnet finder, at en beslutning om, at klageren skal overføres til Italien, ikke kan anses at indebære en sagsbehandlingstid, som er i strid med Dublinforordningens krav om hurtig og effektiv behandling af asylansøgninger.Det forhold, at DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort gældende, at klageren er at betragte som særligt sårbar som følge af, at hun er gravid samt offer for menneskehandel og tortur, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet bemærker hertil, at det fremgår af AIDA, Country Re-port: Italy Update 2022 vedrørende forholdene for asylansøgere, at”They enjoy equal treatment and full equality of rights and obligations with Italian citizens regarding the mandatory contributory assistance provided by the National Health Service in Italy. There is no distinction between asylum seekers benefitting from material reception conditions and those who are out of the reception system, since all asylum seekers benefit from the National Health System.[…]Asylum seekers suffering from mental health problems, including torture survivors, are entitled to the same right to access to health treatment as provided for nationals by Italian legislation.”Nævnet finder på den baggrund, at klageren ved en overførsel til Italien vil have adgang til den for-nødne lægebehandling, da der ikke er holdepunkter for at antage, at Italien ikke overholder sine inter-nationale forpligtelser. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af førnævnte rapport, at om end der ikke direkte er fastsat procedurer i lovgivningen til identificering af særligt sårbare personer, har Sundhedsministeriet fastsat retningslinjer herom. Af rapporten fremgår videre, at der findes særlige procedure for sårbare personer, idet disse personer indrømmes en prioriteret asylproces. I den forbindelse bemærker Flygtningenævnet, at nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for en overførsel af klageren underretter de italienske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Det forhold, at klagerens kæreste er meddelt asyl i Danmark, og at han er faren til klagerens ufødte barn, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at parret ikke er omfattet af definitionen ”ugifte partnere i et fast forhold”, jf. Dublinforordningens forstand, jf. artikel 2, litra g, idet der ikke har eksisteret et længere samlivsforhold mellem klageren og hendes herboende partner i deres hjemland. Flygtningenævnet finder i øvrigt ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Italien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Italien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Ital/2024/24/EEB