Nævnet stadfæstede i april 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Bulgarien i med-før af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Bulgarien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren ikke har fået adgang til en grundig asylsagsbehandling i Bul-garien. DRC Dansk Flygtningehjælp har til støtte herfor henvist til, at klageren er psykisk sårbar, og at han ved en tilbagevenden til Bulgarien vil blive frihedsberøvet og formodentlig udsendt til sit hjemland. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændin-gelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Ud-lændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtnin-genævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Bulgarien. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Bulgarien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Bulgarien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Bulgarien [i efteråret] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestem-melse. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at det vil være i strid med Dublinforordningens grundlæggende princip om, at kun én medlemsstat skal være ansvarlig for behandlingen af asylan-søgningen, hvis klageren efter endeligt afslag på asyl i én medlemsstat, vil kunne få en asylansøg-ning behandlet på ny i en anden medlemsstat. DRC Dansk Flygtningehjælp har navnlig gjort gæl-dende, at klagerens asylsag skal realitetsbehandles i Danmark under henvisning til, at de bulgarske myndigheder ikke har foretaget en grundig behandling af klagerens asylsag, og at klageren risikerer at blive sendt tilbage til [hjemland] efter en overførsel til Bulgarien. DRC Dansk Flygtningehjælp har videre gjort gældende, at klageren, som Dublin-returnee, der i Bulgarien er blevet meddelt afslag på asyl, kan forventes at blive frihedsberøvet i et overfyldt detentionscenter, hvor der er risiko for, at han vil blive udsat for vold og leve under meget dårlige forhold. DRC Dansk Flygtningehjælp har desuden henvist til, at klageren er psykisk sårbare. Hertil har DRC Dansk Flygtningehjælp anført, [oplistning af klagerens psykiske helbredsforhold]. DRC Dansk Flygtningehjælp har i den forbindel-se fremlagt kopi af udtalelse fra en psykolog og underretning fra Røde Kors. DRC Dansk Flygtnin-gehjælp har til støtte herfor blandt andet anført, at klageren blev pågrebet umiddelbart efter at have krydset grænsen til Bulgarien, hvorefter han oplevede episoder med vold og ydmygelse. Klageren blev sendt til en lukket lejr, hvor han var i mere end to uger. Her var han låst inde i et værelse sam-men med omkring 20 - 25 andre flygtninge uden basale sanitetsforhold. Under sit ophold i den luk-kede lejr fik han ikke tilstrækkelig med mad udleveret, hvorfor han altid var sulten. Klageren måtte komme i bad en gang om ugen, men da bad-området kun var åbent i en time for alle i lejren, var det ikke muligt for alle at komme i bad. Desuden var der ofte slåskampe, hvor klageren blev slået. Selv-om vagterne var til stede, gjorde de intet for at hjælpe. Endelig har DRC Dansk Flygtningehjælp henvist til, at klageren under sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2023 og partshøring om resultatet af andersundersøgelsen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2023 i Danmark, har oplyst styrelsen om, at han er [16-18] år gammel, men at han ikke har kunnet overbevise styrelsen om dette. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at asylsystemet i Bulgarien efter baggrundsoplysningerne er behæftet med visse mangler. Hertil bemærkes generelt, at det ikke vil være foreneligt med Dublinforordningens formål og system, hvis enhver tilsidesættelse af EU's direktiver på asylområdet ville være tilstrækkelig til at forhindre overførsler af asylansøgere til den ansvarlige medlemsstat, jf. herved EU-Domstolens dom af 21. december 2011 i de forenede sager N.S. m.fl. (C-411/ IO og C-493/10), præmis 84-85. Den anmodende medlemsstat er som ud-gangspunkt alene udelukket fra at overføre en asylansøger til den ansvarlige medlemsstat, når der i forbindelse med eller efter overførslen er en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende be-handling som omhandlet i artikel 4 i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder eller artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. blandt andet principperne i EU-Domstolens dom af 19. marts 2019 i sagen Jawo (C-163/17). Dette kan enten være begrundet i systemmæssige mangler ved asyl proceduren og modtageforholdene for asylansøgere i den ansvarlige medlemsstat, jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, 2. led, eller andre konkrete omstændigheder, som medfører en krænkelse af de nævnte bestemmelser i EU-chartret eller Menneskerettighedskonventionen.Om den generelle adgang til asylproceduren og indkvartering for dublin-returnees, herunder sårbare ansøgere, er følgende anført i AIDA's seneste rapport "Country rapport: Bulgaria, 2022 Update", som er udgivet i marts 2023, side 45 (fremhævet her):"Asylum seekers who are returned from other Member States in principle do not face any obstacles in accessing the territory of Bulgaria upon return. Prior to the arrival of Dublin returnees, the SAR informs the Border Police of the expected arrival and in-dicates whether the returnee should be transferred to a reception centre or to immigra-tion pre-removal detention facility. This decision depends on the phase of the asylum procedure of the Dublin returnee as outlined below:- lf the returnee has a pending asylum application in Bulgaria, or the procedure was terminated because of the returnee's absconding, he or she is transferred to a SAR re-ception centre. In the past the SAR usually suspended asylum procedures when asylum seekers had left Bulgaria befare their procedures were completed. After the amendments of the law in 2020, the SAR obtained the right to directly terminate (discontinue) the asylum procedure in such cases without passing through a stage of suspension. In both cases, no decision on the merits is issued, therefore the procedure can be reopened.- lf, however, the returnee's asylum application was rejected with a final decision on the merits before, or after, he or she left Bulgaria, and the decision was served in absentia and therefore became final, the returnee is transferred to one of the immigra-tion detention facilities, usually to the Busmantsi detention centre in Sofia, or to the Lyubimets detention centre near the Turkish border. Parents are usually detained with their children. In exceptional cases children may be placed in child care social institu-tions while their parents are detained in immigration facilities, in cases when an expul-sion order on account of threat to national security is issued to any of the parents.Since 2015, the LAR explicitly provides for the mandatory reopening of an asylum procedure with respect to an applicant who is returned to Bulgaria under the Dublin Regulation, provided that he, or, she has not been issued a decision on merits while in absentia. The SAR's practice following this particular amendment has been so far in line with the law, and returnees whose asylum procedures had been only terminated (discontinued) after their absconding do not face obstacles in principle to have their determination procedures reopened. However it does not secure their access to state provided food and accommodation in reception centres as these are guaranteed only to vulnerable applicants."Det følger endvidere af baggrundsoplysningerne, herunder rapporter fra US Department of State og Landinfos rapport "Bulgaria: Asylmottak og interneringssentre (udgivet i april 2022), at indkvarte-ringsforholdene i asylsystemet i Bulgarien generelt er utilstrækkelige. Om forholdene for sårbare asylansøgere er anført blandt andet følgende i den nævnte landerapport fra AIDA, side 82f:"The law provides a definition of vulnerability. According to the provision "applicant in need of special procedural guarantees" means an applicant from a vulnerable group who needs special guarantees to be able to benefit from the rights and comply with the obligations provided for in the law. Applicants who are children, unaccompanied children, disabled, elderly, pregnant, single parents taking care of underage children, victims of trafficking, persons with serious health issues, psychological disorders or persons who suffered torture, rape or other forms of psychological, physical or sexual violence are considered as individuals belonging to a vulnerable group. There are no specific measures either in law or in practice to address the needs of these vulnerable categories, except for some additional practical arrangements in place to en-sure the provision of medication or nutrition necessary for certain serious chronic ill-nesses, e.g. diabetes, epilepsy, etc. The law only requires that vulnerability has to be taken into account when deciding on accommodation, but this is applied discretional-ly, and no guidelines on the application of such a criterion are provided by the SAR. In 2018, the SAR adopted new internat rutes of procedure whereby social experts provide assistance to its staff during the initial medical examination so as to enable the early identification of vulnerable applicants and their special needs. If an applicant is identified as vulnerable, the new rutes foresee that the vulnerability will be added to the registration form, including a detailed explanation and a follow-up assessment to be described in an appendix. Additionally, an early identification questionnaire was established for applicants who experienced traumatising experiences in order to de-termine their special needs and to facilitate the referral to adequate psychological or medical care. [ ... ] An applicant's belonging to a vulnerable group has to be taken into account by the au-thorities when deciding on accommodation. In practice, except the two safe-zones for unaccompanied children other separate facilities for vulnerable applicants, families, single women or traumatised asylum seekers do not exist in the reception centres."Om adgangen til sundhedsbehandling anføres blandt andet endvidere følgende i AIDA's landerap-port, side 46 og 81:”Although the access to the national health care system is automatically reinstated af-ter the Dublin return, the national health care package is generally scarce and does not provide for any tailored medical or psychological treatment or support, nor for the treatment of many chronic diseases or surgical interventions, prosthetics, implants or other necessary medications or supplies. Therefore the patients need to pay for them at their own expense. [ ... ] Asylum seekers are entitled to the same health care as nationals. Under the law, the SAR has the obligation to cover from its budget the health insurance fees of asylum seekers. In practice, asylum seekers have access to available health care services, but do face the same difficulties as Bulgarian nationals due to the general state of deterioration in the national health care system, that suffers from great material and financial defi-ciencies. In this situation, special conditions for treatment of torture victims and per-sons suffering mental health problems are not available. According to the law, medical assistance cannot be accessed if reception conditions are reduced or withdrawn."Flygtningenævnet bemærker generelt, at Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og der gælder således en formodning for, at behandlingen af asylan-søgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de internationale konventio-ner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder. Uanset baggrundsoplysningerne om forholdene for sårbare dublin-returnees, herunder om indkvarteringsforholdene og adgangen til sundhedsbehandling, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at der på det foreliggende grundlag ikke er væsentlige grunde til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i modtage-og indkvarteringsforholdene i Bulgarien, at det kan begrunde, at der generelt ikke kan ske overførsler til Bulgarien i medfør af Dublinforordningen af sårbare ansøgere. Det er ved denne vurdering tillagt vægt, at baggrundsoplysningerne peger på, at de bulgarske myndigheder har taget en række initiativer for at tilgodese varetagelsen af sårbare an-søgeres særlige behov, om end baggrundsoplysningerne også peger på, at adgangen til sundhedsbe-handling er behæftet med mangler, herunder i forhold til behandling af torturofre. Disse mangler er dog tilsyneladende af generel karakter og gør sig tilsvarende gældende for bulgarske statsborgere. Det tilføjes, at baggrundsoplysningerne om adgangen til sundhedsbehandling i al væsentlighed er baseret på AIDA's landerapport om Bulgarien, og at oplysningerne i rapporten ikke i alle henseender er entydige. Flygtningenævnet finder således, at de generelle forhold, som klageren må forventes at blive mødt med i Bulgarien, ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre ham til Bulgarien, jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder ikke, at det kan føre til en anden vurdering, at DRC Dansk Flygtningehjælp har oplyst blandt andet, at klageren i Bulgarien har været frihedsberøvet, og at han der blev udsat for vold. Det samme gælder det for-hold, at klageren frygter at blive frihedsberøvet ved en overførsel til Bulgarien. Hvis klageren i for-bindelse med en overførsel til Bulgarien måtte blive udsat for vold eller lignende, må han henvises til at rette henvendelse herom til de relevante overordnede bulgarske myndigheder. Flygtningenæv-net har overvejet, om der foreligger oplysninger om omstændigheder vedrørende klagerens konkrete forhold, der bør indebære, at klageren alligevel ikke skal overføres til Bulgarien, jf. Dublinforord-ningens artikel 17, stk. l. Flygtningenævnet finder, at klageren må anses for psykisk sårbar. Flygt-ningenævnet har i den forbindelse lagt til grund, at det fremgår af den fremlagte psykologiske udta-lelse af [efteråret] 2023 fra psykolog [navn], at klageren plages af den episode, hvor han så sin [fa-miliemedlem]blive slået ihjel. Han har flashbacks og tænker tilbage på det, han oplevede i Bulgarien og [hjemland]. Klageren har søvnproblemer og plages af voldsomme mareridt. Flygtningenævnet bemærker, at der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at antage, at klagerens psykiske tilstand vil blive væsentlig forværret ved en overførsel til Bulgarien. Flygtningenævnet finder på den baggrund, og efter sagens oplysninger i øvrigt, at der ikke foreligger de fornødne særlige grun-de til at fravige hovedprincippet i forordningen, hvorefter en ansøgning om asyl kun skal behandles af en medlemsstat. De foreliggende baggrundsoplysninger om adgangen til sundhedsbehandling i Bulgarien kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle for-hold og levevilkår for asylansøgere i Bulgarien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Bulgarien, jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Det kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af DRC Dansk Flygtningehjælps partsindlægget, at klageren har oplyst, at han er [16-18] år gammel. Vedrørende Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2023 om ændring af klagerens alder, bemærkes, at nævnet [i efteråret] 2023 har stadfæ-stet styrelsen afgørelse herom. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at Bulgarien i brev af [efteråret] 2023 har gjort nævnet opmærksom på, at klageren ikke har udtømt sine klagemuligheder i Bulgarien. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgnin-gen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændinge-styrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforord-ningen. Efter de ovennævnte baggrundsoplysninger forudsætter Flygtningenævnet imidlertid, at Hjemrejsestyrelsen forud for en overførsel af klageren til Bulgarien indhenter en individuel garanti fra de bulgarske myndigheder om, at klageren vil blive mødt af modtage-og indkvarteringsforhold, der er i overensstemmelse med landets EU-retlige og øvrige internationale forpligtelser, og som tager behørigt hensyn til klagerens individuelle behov for behandling som psykisk sårbar”. Dub-Bulg/2024/1/sme
