Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2023.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bengali og muslim fra [by A], Bangladesh. Ansøgeren har været medlem af Bangladesh National Party (BNP) siden [slutningen af 00´erne]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive forfulgt og slået ihjel af de bangladeshiske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [slutningen af 00´erne] startede i ungdomsorganisationen hos oppositionspartiet BNP (Bangladesh Nationalist Party), hvor han efterfølgende blev medlem af hovedorganisationen. BNP forsøger at bekæmpe bureaukratiet og korruptionen i Bangladesh, og mange af partiets medlemmer udsættes for forfølgelse fra myndighederne. Ansøgeren vendte efter et studieophold i Danmark tilbage til Bangladesh i [slutningen af 2010´erne], hvor han blev [stilling A ] i partiet i [distrikt A]. Han havde til opgave at planlægge og organisere demonstrationer, herunder [to demonstrationer], hvor omkring 20.000 medlemmer af partiet deltog. Det er som følge af dette arbejde og aktiviteter for partiet, at han er kommet i politiets søgelys. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han i [sommeren] 2020 og i [foråret] 2021 blev anholdt af politiet. Begge gange blev ansøgeren løsladt mod betaling og advaret om ikke at involvere sig i BNP. Under anholdelsen i [foråret] 2021 fik ansøgeren af politiet at vide, at de ville slå ham ihjel, hvis de fangede ham igen. [I vinteren 2022/2023] ransagede politiet ansøgerens familiehjem på grund af hans tilknytning til BNP. Ansøgeren var ikke hjemme, men politiet sagde under ransagningen, at de ville vende tilbage. Efterfølgende flyttede ansøgeren fra hjemmet til [familiemedlem A] i [by B] i frygt for, at myndighederne ville vende tilbage til familiehjemmet. Politiet vendte flere gange tilbage til ansøgerens familiehjem for at finde ansøgeren. Ansøgeren var ikke til stede, men politiet truede ansøgerens [familiemedlem B] med, at de ville anholde og slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter tilhængere fra regeringspartiet i lokalområdet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han er et profileret medlem af Bangladesh Nationalist Party, og at han som følge heraf skulle være i et modsætningsforhold til myndighederne i Bangladesh. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til at forklare overbevisende og troværdigt om sit kendskab til partiet, idet hans forklaring i det hele fremstår usammenhængende og afglidende. Ansøgeren har herunder ikke været i stand til at redegøre nærmere for partiets politiske programmer udover at nævne, at partiet vil bekæmpe korruption og bureaukrati. Den omstændighed, at ansøgeren under nævnsmødet yderligere har forklaret, at partiets hovedpunkter angår en tro på Gud, på Bangladesh som nation og på demokratiet samt en kamp for sociale og økonomiske rettigheder, kan ikke føre til nogen ændret vurdering. Det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre uddybende, detaljeret og reflekteret om sine aktiviteter for partiet, særligt henset hans stilling som [stilling A] for partiet i et distrikt, hvor der bor omkring [1-2 mio.] personer, og hvoraf mange er medlemmer af BNP. Det må på denne baggrund endvidere formodes, at ansøgeren må være i stand til at fremskaffe dokumentation for sine adskillige aktiviteter over en lang årrække for partiet via partifæller eller på internettet, men alene har været i stand til at fremlægge en bekræftelse på, at han angiveligt har været medlem af partiet. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har et modsætningsforhold til myndighederne, eller at han i øvrigt skulle være efterstræbt af myndighederne, idet det er nævnets vurdering, at ansøgeren har forklaret forskelligt om omstændighederne i forbindelse med sine anholdelser, og at ansøgerens forklaringer herom ikke kan lægges til grund. Nævnet har ved vurderingen af disse forklaringers troværdighed lagt vægt på, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale har forklaret, at han i forbindelse med sin anholdelse i 2020 blev løsladt mod betaling, hvor politiet krævede betaling af 300.000 Taka, men at hans [familiemedlem C] fik forhandlet beløbet ned til 150.000 Taka, som blev betalt. Ansøgeren har videre forklaret, at han ved sin anholdelse i 2021 igen blev løsladt mod betaling af et beløb, som efter forhandling blev nedsat til omkring 200.000 Taka. Til sin asylsamtale har ansøgeren derimod forklaret, at politiet i forbindelse med den første anholdelse havde forlangt betaling af 500.000 Taka, men at hans familie ikke kunne betale mere end 200.000 Taka, hvilket politiet accepterede. Han har til denne samtale videre forklaret, at politiet ved den anden anholdelse havde forlangt et stort beløb, men at hans familie kun var i stand til at betale 300.000 Taka. Foreholdt divergenserne mellem disse forklaringer har ansøgeren på nævnsmødet i første omgang forklaret, at der er tale om misforståelser på grund af den tolk, som medvirkede under samtalerne. Han havde svært ved at høre tolken, hvortil kommer, at det er hans opfattelse, at tolken på forhånd havde en modvilje mod ham. Han har dernæst forklaret, at han under såvel oplysnings- og motivsamtalen som asylsamtalen har oplyst de beløb, som han også har forklaret under nævnsmødet, men at tolken under samtalerne pressede ham til at angive nogle større beløb. Det er Flygtningenævnets vurdering, at ansøgerens forklaring om de påviste divergenser i hans forklaringer om anholdelserne og betalingerne til politiet er ganske utroværdig og konstrueret til lejligheden. Det samme gælder ansøgerens oplysning i sit asylansøgningsskema om, at politiet opsøgte familiens hjem [i vinteren 2022/2023], hvor han ikke var hjemme, hvorfor politiet i stedet tog hans [familiemedlem C] med. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han ikke kan huske, hvad han har forklaret under motivsamtalen, herunder at politiet tog hans [familiemedlem C] med. Det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke kan huske, om politiet tog hans [familiemedlem C] med i forbindelse med henvendelsen til hjemmet, navnlig henset til, at politiets henvendelser til hjemmet i [vinteren 2022/2023], hvor der blev fremsat trusler mod ham over for hans [familiemedlem B], gjorde et så stort indtryk på ansøgeren, at han besluttede at udrejse af Bangladesh. Endelig er det Flygtningenævnets vurdering, at der ikke er sammenhæng i ansøgerens forklaring om, at han på den ene side arbejdede for partiet og fik tilladelse af politiet til partiets demonstrationer, men at politiet på den anden side skulle efterstræbe ansøgeren på baggrund af sit arbejde for partiet. På baggrund af ovenstående afviser Flygtningenævnet i sin helhed ansøgerens forklaring om, at han som følge af sin tilknytning til partiet BNP skulle være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Bangladesh. Ansøgeren kan således ikke få asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” bang/2024/1/labja
