Nævnet stadfæstede i maj 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk armener og kristen af trosretning fra [by A], Armenien. Ansøgeren har været medlem af [LGBT+ forening] siden [sommeren] 2022. Ansøgeren har derudover ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive slået ihjel, forfulgt, afpresset og udsat for chikane af de armenske myndigheder, idet ansøgeren er homoseksuel. Ansøgeren frygter videre at blive afpresset og udsat for vold af en forhenværende politibetjent, idet ansøgeren tidligere er blevet udsat for afpresning og vold af ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev bevidst omkring sin seksuelle orientering, da han var [15-18 år] gammel. Ansøgeren oplevede for første gang problemer grundet sin seksuelle orientering i [begyndelsen af 2010'erne], hvor han havde aftalt en date med en mand, der skulle finde sted i [by B], men da han mødte op, var politiet der. Ansøger blev ydmyget og fik forbud mod at komme til [by B]. Ansøgeren har tidligere hørt om, at det armenske politi udgiver sig for at være en homoseksuel person på onlineplatforme, for at lokke homoseksuelle personer frem, således at de kan pågribe dem. Ansøgeren antager, at dette er måden, som politiet fandt frem til ansøgeren. I [slutningen af 2010'erne] oplevede ansøgeren igen problemer med det armenske politi. Ansøgeren mødte en mand på en onlineplatform, og de aftalte at mødes i [by B]. Da ansøgeren mødte op på det aftalte mødested, blev han kontaktet telefonisk af manden, som ville have ansøgeren til at angive, hvor han stod og hvilket tøj han havde på. Herefter kom der [et antal] civilklædte mænd, der viste sig at være fra politiet. Ansøgeren fik tæsk og spark og blev sat ind i en politibil. Politiet anbragte i forbindelse med anholdelsen[genstand] på ansøgeren og anklagede ham derefter for [gerningsbeskrivelse], for at legitimere anholdelsen. Ansøgeren blev herefter udsat for vold af flere politibetjente på politistationen i [by B], før hans sag overgik til politikredsen i [by A]. Efter at ansøgeren blev overført fra [by B] til [by A], blev han afpresset og udsat for vold af en daværende politibetjent ved navn [A] i en periode på [antal] år, idet ansøgeren frygtede, at [A] skulle eksponere ansøgerens seksuelle orientering for de armenske myndigheder og ansøgerens familie. Ansøgeren betalte op mod [1-3] millioner armenske dram til [A], før ansøgeren udrejste af Armenien, idet ansøgeren følte sig voldsomt presset og umuligt kunne blive ved med at betale penge hver måned i resten af sit liv. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive genindkaldt til militærtjeneste. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han har modtaget en indkaldelse fra de armenske myndigheder herom, samt at ansøgerens familie er blevet opsøgt af politiet flere gange, med henblik på at indkalde ansøgeren til at gøre tjeneste. Ansøgeren var værnepligtig [i begyndelsen af 2010'erne] og tjente som [post] af rangen [rang]. Ansøgeren har hørt, at der skulle være en afdeling for homoseksuelle i Nagorno-Karabakh, som skulle være særligt hård og meget ilde set af resten af militæret. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til de generelle forhold for homoseksuelle personer i Armenien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at alle i hans hjemland hader homoseksuelle, og at mange har holdningen, at homoseksuelle skal slås ihjel. Homoseksuelle bliver ikke betragtet som mennesker men som dyr. Ansøgeren frygter, at hans omgangskreds vil hævne sig på ham, fordi han har løjet omkring sin seksuelle orientering, og fordi det er skamfuldt at være venner med eller i familie med en homoseksuel. Ansøgeren frygter derfor, at ingen vil handle med ham, hvorefter han mister sit job, og dermed sin indtægt, såfremt det bliver alment kendt, at han er homoseksuel. Ansøgeren har forud for sin udrejse af Armenien ikke oplevet problemer med sine venner eller familie, men ansøgerens familie har tidligere udtrykt homofobiske holdninger, og ansøgeren frygter, at de vil presse ham til at blive gift med en kvinde. Indledningsvist bemærker Flygtningenævnet, at nævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel, til grund. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han i Armenien har en privat konflikt med en tidligere politibetjent i [by A's] politikreds, [A], der ifølge ansøgeren har afpresset ham, da han vidste, at ansøgeren er homoseksuel, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv om en konflikt med denne person. Ansøgerens asylmotiv herom fremstår konstrueret til lejligheden og ikke troværdig. Det fremgår af kopierne af de af ansøgeren fremlagte [dokumenter], at ansøgeren [i perioden mellem 2017-2022] blev visiteret af politiet i [by B], hvor han blev fundet i besiddelse af [genstand]. Ansøgeren blev [i slutningen af 2010'erne] fundet skyldig i [forhold], idømt betinget fængsel og et års udrejseforbud af Armenien. Sagen blev derefter oversendt til politiet i [by A], hvor ansøgeren er fra. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgerens betaling af afpresningspenge på samlet [1-3 millioner] armenske dram i perioden 2017-2022 ifølge ansøgeren er sket, uden at [A] på noget tidpunkt skulle have oplyst ansøgeren om, hvorfor han afpressede ansøgeren. Nævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren forespurgte [person], der er [myndighedsperson], om, hvorvidt [A] fortsat var ansat ved politiet, hvilket ikke harmonerer med, at ansøgeren ikke ønskede, at nogen skulle få kendskab til ansøgerens konflikt med [A] omkring afpresning i anledning af ansøgeren seksuelle orientering. Videre har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren forblev i Armenien i over fem år efter, at afpresningen skulle være påbegyndt. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren både under samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har forklaret generelt, ikke overbevisende og påfaldende detaljeløst om [A's] afpresning. Dette fremstår påfaldende, særligt henset til, at afpresningen ifølge ansøgeren skete over fem år og angik et samlet meget stort beløb. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at blive forfulgt, afpresset eller udsat for chikane af de armenske myndigheder og befolkningen, ligesom han frygter de generelle forhold i Armenien som følge af, at han er homoseksuel, finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af sin homoseksualitet har oplevet konkrete konflikter med myndighederne, herunder politiet. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at grunden til straffesagen i [slutningen af 2010'erne] om [forhold] havde sin baggrund i ansøgerens seksuelle orientering. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at Armenien i 2003 afkriminaliserede homoseksualitet. Homoseksuelle har samme lovmæssige ret til beskyttelse som andre armenske statsborgere. Det forhold, at Armenien endnu ikke har indført en anti-diskriminationslovgivning vedrørende blandt andet homoseksuelle personer, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det fremgår i øvrigt herom også af baggrundsoplysningerne, at den første armenske LGBT+-samfundsorganisation ”Pink Armenia”, der blev stiftet i 2007, arbejder for at styrke LGBT+-samfundets rettigheder i Armenien. Af baggrundsoplysningerne fremgår det videre, at der årligt har været en række tilfælde af ”had-forbrydelser” og diskrimination overfor LGBT+-personer. Uanset at homofobi må anses for at være udbredt i det armenske samfund, finder Flygtningenævnet, at der har været tale om enkeltstående, isolerede tilfælde. De generelle forhold for homoseksuelle i Armenien kan således ikke anses for at være af en sådan karakter, at de i sig selv kan være asylbegrundende. Den omstændighed, at ansøgeren ikke ønsker at blive genindkaldt til militærtjeneste, er efter Flygtningenævnets opfattelse ikke i sig selv asylbegrundende. Det forhold, at Armeniens mangeårige konflikt med Aserbajdsjan ikke er endelig løst, selv om krigshandlingerne ophørte i 2023, ændrer ikke herpå. Det fremgår af Udlændingestyrelsens notat fra Landedokumentation af 28. oktober 2020 blandt andet, at straf i Armenien for udeblivelse og desertering fra militærtjeneste dømmes efter artikel 362 i den armenske straffelov. Ifølge denne vil en person, som ikke møder op til militærtjeneste, kunne straffes efter samme bestemmelse som desertering. Personen kan straffes med fængsel op til fem år. Desertering under undtagelsestilstand, krig eller militære operationer kan straffes med fængsel fra fem til 12 år. Selv om det måtte kunne lægges til grund, at de armenske myndigheder har forsøgt at indkalde ansøgeren, finder nævnet ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Armenien vil blive udsat for en uproportional straflængde og afsoningsforhold eller behandling efter løsladelse, at dette vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dette gælder ikke mindst, da ansøgerens udrejse af Armenien skete før genindkaldelsen, ligesom ansøgeren udrejste af [by B's] internationale lufthavn legalt under anvendelse af sit ægte pas. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb eller nedværdigende behandling omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Arme/2024/3/lnk
