Nævnet omgjorde i december 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrø-rende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk araber og sunnimuslim. Klageren er født i [by], Syrien, men hun har boet i [by] i en periode på fem år op til sin udrejse fra Syrien i 2015. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. [I vinteren 2019/2020] meddelte Udlændingestyrelsen klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har [i efteråret] 2023 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelser med påstand om, at hun meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor først og fremmest anført, at hun opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af hendes broders samtidige opholdstilladelse efter samme bestemmelse. Klageren har herom nærmere oplyst, at hun indrejste i Danmark sammen med sin broder, [A], som hun indtil da havde boet sammen med i Syrien. De fortsatte med at bo sammen efter at være kommet til Danmark. Klageren har dernæst i anden række anført, at hun er i risiko for individuel forfølgelse i Syrien, idet hun har hjulpet sin broder med at udrejse fra Syrien [kort tid] før, han skulle påbegynde aftjening af sin værnepligt i Syrien. Opholdstilladelse som følge af konsekvensstatus. Klagerens broder blev efter sin indrejse meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, mens klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har under sin opvækst i Syrien hele tiden boet sammen med sine forældre og [antal] søskende, herunder [A]. Hun udrejste af Syrien sammen med [A], og de boede efter deres indrejse [i efteråret] 2015 til Danmark sammen i en periode indtil [foråret] 2017, dog bortset fra en periode umiddelbart efter indrejsen, hvor de var indkvarteret hver for sig i forbindelse med ophold på asylcenter. Det fremgår af et referat fra Flygtningenævnets koordinationsudvalgsmøde den 24. august 2023, at koordinationsudvalget har fundet, at prøvelsesgrundlaget i en situation som den foreliggende bør låses fast til de faktiske omstændigheder, der bestod på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse. Det udtales, at der er tale om en konstaterende afgørelse, og nævnets prøvelse er isoleret set alene, hvorvidt Udlændingestyrelsen med rette har meddelt opholdstilladelse efter udlændingeloven eller ej, og således om afgørelsen lider af retlige mangler. Mellemkommende ændringer bør under disse omstændigheder normalt ikke inddrages, når dette vil medføre en afgørelse til ugunst for udlændingen, og prøvelsesgrundlaget bør således i det hele angå de fortidige forhold. Klageren opfyldte på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse [i sommeren] 2016 betingelserne for rettelig at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af hendes samboende broders opholdstilladelse som konventionsflygtning. På denne baggrund meddeler Flygtningenævnet klageren asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af den samtidige afgørelse om meddelelse af asyl efter denne bestemmelse til klagerens broder. Der er herved navnlig lagt vægt på princippet om familiens enhed, herunder at klageren siden sin broders fødsel har boet sammen med broderen, hvilket familiemæssige samliv er fortsat efter deres fælles indrejse til Danmark. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2023/85/EEB
