Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim. Hun er statsborger i Iran, men født i Ramadi, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ikke kan vende tilbage til Iran på grund af sin [familiemedlem A´s] og [familiemedlem B´s] politiske aktiviteter. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren for Flygtningenævnet [i foråret] 2017 præciseret, at hendes [familiemedlem A] og hendes [familiemedlem B] har været aktive for et politisk parti ved navn [kurdisk parti], og at de begge som følge heraf har stået i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i relation til frygten for de iranske myndigheder til grund. Ansøgeren har forklaret, at det er hendes [familiemedlem B] der har tilvejebragt de omhandlede oplysninger om [kurdisk parti], og at ansøgerens viden om partiet og [familiemedlem A´s] og [familiemedlem B´s] aktiviteter for partiet alene bygger på oplysninger fra [familiemedlem B]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter fremstår utroværdig. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgerens [familiemedlem A] og [familiemedlem B] har været peshmergaer for [kurdisk parti]. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke har været muligt at finde oplysninger om et parti med dette navn, og at Udlændingestyrelsens europæiske samarbejdspartnere, herunder de franske, de finske, de hollandske og de norske myndigheder ikke har hørt om eller har oplysninger om et parti med dette navn. KDPI kontoret i Paris har endvidere [i sommeren] 2017 telefonisk over for Udlændingestyrelsen oplyst, at de ikke kender et parti med dette navn. Flygtningenævnet har ikke fundet, at de øvrige skriftlige oplysninger, som ansøgeren har fremlagt om partiet, underbygger eksistensen af et sådant parti. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at blandt andet partiets logo fremstår forskelligt på dokumenterne, ligesom partiets navn i et af dokumenterne er angivet som [”…”] og ikke [”…”]. Yderligere er der stavefejl i det bekræftelsesbrev, herunder i det engelske stempel, der er fremlagt vedrørende [familiemedlem A´s] og [familiemedlem B´s] medlemskab af partiet. Det forhold, at ansøgerens bror har forklaret, at partiet ikke er så stort, og at han formoder, at personen, der har lavet stemplet, ikke var højtuddannet, findes ikke at ændre herved. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på den sene fremkomst af disse dokumenter. Samtidig har Flygtningenævnet fundet det bemærkelsesværdigt, at hverken ansøgeren eller de øvrige familiemedlemmer, der er i Danmark, på noget tidspunkt har været bekendt med [familiemedlem A´s] og [familiemedlem B´s] politiske aktiviteter, men først er blevet bekendt med disse efter, at de er indrejst i Danmark. Yderligere har Flygtningenævnet fundet det bemærkelsesværdigt, at ansøgerens [familiemedlem A] lod sig indskrive på et hospital i Iran, hvis han var profileret i forhold til de iranske myndigheder som følge af sine aktiviteter som peshmerga for [kurdisk parti]. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet finder det usandsynligt, at ansøgerens [familiemedlem A] skulle være blevet dræbt af den iranske efterretningstjeneste efter flere måneders ophold på hospitalet. Samtidig finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at ansøgerens [familiemedlem C] har kunnet opholde sig i Iran i en længere årrække uden at være blevet forfulgt af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder det i den forbindelse utroværdigt, at det først er under Flygtningenævnets første behandling af sagen, at ansøgeren oplyste, at [familiemedlem C] var blevet opsøgt af de iranske myndigheder og havde fået ransaget sin bopæl i forbindelse med ansøgerens [familiemedlem A´s] operation i Iran. Flygtningenævnet finder derfor ikke at kunne lægge til grund, at ansøgerens [familiemedlem A] og [familiemedlem B] er profileret i forhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/49/HHU
