Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende et ægtepar fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etniske [etnicitet] og sunnimuslimer fra [by A] i Damaskus, Syrien. Klagerne har senest boet i [by B] i Rif Damaskus, Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klagerne opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klagerne som asylmotiv til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i landet som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2023 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagernes opholdstilladelser ikke længere er til stede. Klagerne har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder som følge af, at deres [antal] sønner har unddraget sig genindkaldelse til militærtjeneste i Syrien. Klagerne har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse derudover henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder som følge af, at klagernes [barn A], som de flygtede til Danmark sammen med, har forladt sin offentlige stilling som [stillingsbetegnelse] i Syrien uden tilladelse. Klagerne har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse endelig henvist til, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko som følge af deres helbredsmæssige forhold. Klagerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige klager tager medicin mod forhøjet blodtryk og kolesterol, mens den kvindelige klager tager smertestillende medicin og medicin mod mavesår, væskeophobning, forhøjet blodtryk, migræne og søvnløshed. Ved en tilbagevenden til Syrien frygter klagerne, at de ikke vil have adgang til nødvendig medicin og lægelig behandling. Endelig har klagerne har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen og efter de foreliggende baggrundsoplysninger og i overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Rif Damaskus. Det tiltrædes derfor, at der ikke er grundlag for at forlænge klagernes opholdstilladelser med henvisning til de generelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om klagerne har sandsynliggjort, at de på grund af deres individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klagerne har ikke været politisk aktive, og de har ikke haft konflikter med de syriske myndigheder eller med grupperinger eller privatpersoner i Syrien. Klagerne har som asylmotiv for det første påberåbt sig, at de er i en afledt risiko for forfølgelse som følge af, at [antal] sønner har unddraget sig militærtjeneste i Syrien. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at sønnerne ikke fremstår som profilerede i forhold til de syriske myndigheder. Nævnet lægger vægt på baggrundsoplysningerne om risici for familiemedlemmer til personer, der har unddraget sig værnepligt i Syrien, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria Military service” fra januar 2024, hvoraf det blandt andet fremgår, at det afhænger af en række omstændigheder, om militærunddragelse kan få konsekvenser for familiemedlemmer, herunder om militæruddrageren er politisk eller militært højprofileret eller unddragelse anses for at et tegn på, at vedkommende er i opposition til den syriske regering. Tilsvarende fremgår det af EASO ”Syria Military Service” fra april 2021, at familiemedlemmer til uprofilerede militærunddragere ikke er i risiko for forfølgelse alene som følge af unddragelsen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at det forhold, at klagernes sønner har unddraget sig militærtjeneste, ikke udgør et asylbegrundende forhold for klagerne. Klagerne har for det andet påberåbt sig, at de er i en afledt risiko for forfølgelse som følge af at deres [barn], [barn A], uden tilladelse har forladt sin stilling som offentligt ansat [stillingsbetegnelse], da [barn A] udrejste i 2015. Imidlertid fremgår det af [barn A’s] sag, at [barn A] under et møde i Flygtningenævnet [i sommeren] 2019 forklarede, at [barn A’s] kontrakt udløb i forbindelse med [årets] afslutning, og klagernes [barn A] har ikke selv påberåbt sig, at [barn A] risikerer forfølgelse som følge af, at [barn A] uden tilladelse har forladt sin stilling. Flygtningenævnet kan på den baggrund ikke lægge til grund, at klagernes [barn A] uden tilladelse har forladt en stilling som offentligt ansat i Syrien. Det forhold, at klagerne frygter, at de ikke kan klare sig selv i Syrien og ikke kan skaffe deres medicin, er forhold af socioøkonomisk karakter, der som udgangspunkt ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. På denne baggrund har klagerne ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om en nægtelse af forlængelse af klagerenes opholdstilladelser vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klagerne indrejste i Danmark i [efteråret] 2015 og har således opholdt sig her i landet i lidt over 8 år. Klagerne har [et barn], [barn B], som er meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den pågældende [barn B] er [40-50] år gammel. Ingen af klagerne har været tilknyttet arbejdsmarkedet i Danmark, og de har ikke lært dansk. Begge klagerne er født og opvoksede i Syrien, hvor de boede indtil deres udrejse i 2015, da den kvindelige klager var [55-60] år gammel og den mandlige klager var [65-70] år gammel. Klagerne har ikke familiemedlemmer i Syrien. Klagerne har ikke lært dansk eller deltaget i foreningsliv i Danmark. Begge klagerne har en række helbredsmæssige udfordringer. Det fremgår af advokatens indlæg til mødet i Flygtningenævnet, at den mandlige klager får medicin for forhøjet blodtryk og kolesterol og at den kvindelige klager modtager smertestillende medicin, medicin mod mavesår, væskeophobning, forhøjet blodtryk, migræne og søvnløshed. Henset til varigheden af klagernes ophold i Danmark og deres forhold i denne periode, findes en afgørelse om at nægte at forlænge deres opholdstilladelser at udgøre et indgreb i deres ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Klagerne har ikke påberåbt sig, at deres relation til [barn B] er af en sådan karakter, at der er tale om et ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand. Forholdet mellem klagerne og [barn B] findes derfor at udgøre en del af klagernes ”privatliv” i artikel 8’s forstand. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagernes privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet bemærker, at nægtelsen af forlængelsen af klagernes opholdstilladelser har hjemmel i udlændingeloven. Flygtningenævnet bemærker videre, at nægtelsen af forlængelse af klagernes opholdstilladelser varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd i form af behovet for at sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagernes rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagernes opholdstilladelser over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelser vil indebære i klagerens ret til respekt for deres privatliv. Flygtningenævnet bemærker, at den mandlige klagers manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og undladelse af at tage en uddannelse i Danmark ikke kan tillægges stor vægt i proportionalitetsafvejningen. Flygtningenævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at den mandlige klager var [65-70] år gammel, da han indrejste i Danmark. Det fremgår af sagen, at klagerne i dagligdagen klarer sig selv uden at modtage hjælp fra kommunen. Det er ikke blevet belyst, i hvilket omfang klagerne modtager hjælp fra [barn B]. Vurderet på det foreliggende skriftlige grundlag er klagernes helbredsmæssige forhold ikke af en sådan karakter, at disse forhold i sig selv indebærer, at en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelser er i strid med EMRK artikel 8. Klagerne har boet det meste af deres liv i Syrien, og de fremstår ikke som velintegrerede i Danmark. På den baggrund findes en nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelser ikke at virke særligt indgribende i klagernes ret til respekt for privatliv. Over for disse mindre vægtige hensyn til klagernes fortsatte ophold i Danmark findes statens interesse i at nægte af forlænge deres opholdstilladelser at måtte tillægges betydelig vægt i den konkrete sag. Efter en samlet afvejning af hensynene over for hinanden finder Flygtningenævnet herefter, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagernes opholdstilladelser i Danmark, jf. herved navnlig EMRK artikel 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser af 5. oktober 2023.” Syri/2024/7
