Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren er født i (by A), i Syrien. Ansøgerens far var ansat i militæret og blev, kort tid efter ansøgeren var født, forflyttet til Rif Damaskus. Ansøgeren boede sammen med sine forældre i Rif Damaskus, indtil ansøgerens far gik på pension i 1993. Herefter flyttede ansøgerens forældre tilbage til (by A). I perioden fra 1993 til slutningen af 2011 eller begyndelsen af 2012 opholdt ansøgeren sig i Damaskus og (by A) på grund af studie og arbejde. I foråret 2011 begyndte urolighederne i Syrien. Ansøgeren og hendes familie flygtede i slutningen af 2011 eller starten af 2012 til Damaskus, hvor ansøgeren boede frem til udrejsen af Syrien i 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter sin familie. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes morbror og fætre har tilsluttet sig ISIS, og at de forlangte, at ansøgeren bar hijab, hvilket hun imidlertid fravalgte at gå med i 2012. Ansøgeren hørte via sin brors ægtefælle, at ansøgerens fætre truede hende på livet, idet de betragtede hende som vantro, fordi hun ikke overholdt religiøse regler. Ansøgerens bror blev også vred over ansøgerens fravalg af hijab og truede ansøgeren på livet. Det foregik på et tidspunkt i 2012. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hun tillige frygter sine fætre, fordi hendes brødre nægtede at tilslutte ISIS. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til sit helbred. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun har haft en tumor i hjernen, som hun er blevet opereret for i Syrien og i Egypten. Hun har fået varige mén som følge heraf, idet hun blandt andet lider af hovedpine, koncentrationsbesvær og gener i venstre arm og ben. Dertil har ansøgeren oplyst, at hun er i behandling i Danmark, og at hun ikke kan modtage den nødvendige lægebehandling i Syrien. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun er ”returnee” og enlig kvinde, samt til den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Herudover har hun under nævnsmødet henvist til, at hun kommer fra et oprørskontrolleret område i Syrien, og at hun har opholdt sig uden for sit hjemland i 8 ½ år. Det fremgår af referaterne fra ansøgerens asylsamtaler med Udlændingestyrelsen [i vinteren] og [i foråret] 2023, at ansøgeren er født i (by A), og at familien flyttede til Rif Damaskus, da ansøgeren var omkring 2 år gammel. Ansøgeren boede sammen med sin familie i Rif Damaskus, mens hun gik i grundskole, på gymnasium og universitetet. Omkring år 1993, hvor ansøgeren var 20 år og skulle påbegynde sin universitetsuddannelse, flyttede forældrene til (by A). Her boede de frem til omkring år 2012, hvor de flyttede tilbage til Rif Damaskus. Det fremgår endvidere, at ansøgeren blev indskrevet på det juridiske fakultet i Damaskus i 1993, og at hun læste [studienavn] frem til 1997. Efter en pause på nogle år genoptog hun studiet i år 2000, hvor hun fortsatte frem til udrejsen i 2015. I 1995-1997 arbejdede ansøgeren om dagen på et rejsebureau i Damaskus og om aftenen som privatunderviser, primært i Damaskus, og fra 2009-2014/2015 arbejdede hun sideløbende med sit studie som assistent på et advokatkontor, ligeledes i Rif Damaskus. Fra 2011/2012 og frem til sin udrejse i 2015 boede ansøgeren udelukkende hos sin bror i Rif Damaskus, hvor broren fortsat bor. På denne baggrund og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgerens hjemområde i Syrien må anses for at være Rif Damaskus provinsen. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens senere forklaring om, at hun som voksen primært har boet hos sine forældre i (by A) og alene har været tilknyttet [studienavn]studiet som fjernstuderende, samt at hendes arbejde i Damaskus har været af meget begrænset karakter, fremstår som udbyggende og må anses for at være i modstrid med de oplysninger, som ansøgerens tidligere er fremkommet med. Ansøgeren udrejste af Syrien i 2015. Hun boede herefter i Tyrkiet og Egypten frem til [i foråret] 2022, hvor hun indrejste i Danmark på visum for at være hos sin herboende ægtefælle. Hun søgte asyl [i efteråret] 2022. I forbindelse hermed udfyldte ansøgeren et asylskema, hvoraf det fremgår, at hun som asylmotiv henviste til den generelle situation i Syrien, at hun var udsat for sekterisk forfølgelse, idet hun ikke brugte slør, samt til sine helbredsmæssige forhold. Ansøgeren begrundede ikke yderligere, hvori den sekteriske forfølgelse bestod. Under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2023 henviste ansøgeren som asylmotiv på ny til den generelle situation i Syrien og bekræftede, at hun havde oplyst om alle sine asylmotiver. Ansøgeren forklarede, at hun ikke havde personlige problemer i Syrien, og at hendes bekymring ved at vende tilbage bestod i, at det var vanskeligt at leve under forholdene i landet, herunder at skaffe mad og medicin. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgerens forklaring om en konflikt med sine familiemedlemmer, herunder sin bror A, fremstår udbyggende og ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet henviser til det af Udlændingestyrelsen anførte og bemærker yderligere, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om bl.a. sin bopæl i Syrien, idet hun ad flere omgange har oplyst, at hun boede sammen med A og dennes familie i en længere årrække frem til udrejsen af Syrien, mens hun senere har oplyst, at hun fraflyttede A og familiens bopæl, fordi A havde svært ved at acceptere hendes valg om ikke at bære slør. Hun har endvidere forklaret divergerende om, hvornår hun senest har modtaget trusler fra sine fætre. Ansøgeren har ligeledes forklaret udbyggende om kontakten til sine brødre i Syrien. Hun har [i vinteren] 2023 forklaret, at hun har kontakt til sine brødre og far i Syrien omkring hver uge, hvis der kan opnås forbindelse, og [i foråret] 2023 har hun oplyst bl.a., at hun har talt med A og B i forbindelse med eid samme år, mens hun i nævnet har forklaret, at hun ikke har haft kontakt til B siden 2015. Flygtningenævnet kan i øvrigt i det hele tiltræde Udlændingestyrelsens begrundelse, herunder vedrørende omstændighederne som følge af, at ansøgerens bror, C, udrejste af Syrien i forbindelse med, at han blev genindkaldt til militærtjeneste. Det forhold, at ansøgeren er født i et delvist oprørskontrolleret område, kan heller ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerens tilbageblevne familie i Syrien ikke har haft nogen konflikt med myndighederne, ligesom det er oplyst, at ansøgerens far problemfrit ind- og udrejser af Syrien i forbindelse med familiebesøg. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således ikke – heller ikke efter en kumulativ vurdering af de omhandlede forhold og ved inddragelse af det forsigtighedsprincip, der anvendes, herunder i forhold til indrejse i Syrien – at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet har i den forbindelse taget ansøgerens sårbarhed og helbredsmæssige forhold i betragtning. Det forhold, at ansøgerens bror, A, og dennes familie måtte være udrejst af Syrien, samt at ansøgerens far i perioder opholder sig hos sine døtre i udlandet, kan ikke føre til et andet resultat. Af de grunde, Udlændingestyrelsen har anført, tiltræder Flygtningenævnet endvidere, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus, Syrien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2024/3/SCH
