soma20242

Nævnet stadfæstede i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim fra [by], Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen [klan] og subklanen [subklan]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for overgreb af de mænd, som voldtog hende og dræbte hendes [familiemedlem A] i [årstal i 2000’erne]. Ansøgeren frygter videre at blive udsat for overgreb af andre mænd, idet hun tilhører [klan]-klanen, som er en minoritetsklan, der ikke kan yde hende beskyttelse. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes [familiemedlem B] på et ukendt tidspunkt i [årstal i 2000’erne] sendte hende ud for at købe dej. På vej hjem blev ansøgeren stoppet af to lokale mænd, som tilhørte [kriminel gruppering]. De to mænd bortførte ansøgeren og voldtog hende i et nærliggende hus. Mændene holdt ansøgeren fanget og udsatte hende for overgreb i fire dage, hvorefter de løslod hende. Ansøgeren modtog efterfølgende hospitalsbehandling for sine skader, før hun vendte tilbage til familiens bopæl. De to mænd opsøgte efterfølgende familiens bopæl bevæbnet med et gevær og en pistol. De forsøgte at tage ansøgeren med, og da ansøgerens [familiemedlem A] prøvede at forhindre dette, skød mændene ham. Ansøgerens [familiemedlem A] afgik efterfølgende ved døden, og mændene bortførte ansøgeren igen. Mændene holdt ansøgeren fanget og voldtog hende i under et døgn, hvorefter de lod hende gå. Ansøgerens familie vidste, hvor hun befandt sig under tilbageholdelsen, men de havde ikke mulighed for at hjælpe hende eller gå til myndighederne, idet familien tilhører en minoritetsklan. Ansøgeren valgte herefter at udrejse fra Somalia, idet hendes klan ikke kunne yde hende beskyttelse. Ansøgeren har forklaret divergerende om sin rejserute til Danmark. Blandt andet har hun til politirapport forklaret, at hun indrejste til [europæisk land] med fly fra Somalia. Forklaringen herom har hun senere fragået. Det fremgår af § 26-afhøringen, at ansøgeren har forklaret, at hun arbejdede i [afrikansk land] som [12-15]-årig. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen og i nævnsmødet forklaret, at hun først kom til [afrikansk land] efter de påståede overgreb, og at hun da var omkring [16-18] år gammel. Ansøgeren har desuden afgivet divergerende forklaringer om, hvor længe hun opholdte sig ved [familiemedlem C] efter de påståede overgreb. Om selve overgrebene og forløbet umiddelbart derefter har ansøgeren under nævnsmødet forklaret udbyggende, idet hun har forklaret, at overfaldsmændene skar i hende ”forneden”, og at hun efterfølgende sammen med [familiemedlem C] forsøgte at anmelde forholdene på politistationen, og at [familiemedlem C] derpå blev truet på livet af overfaldsmændene. Når disse divergenser og udbyggende omstændigheder sammenholdes med de af Udlændingestyrelsens anførte divergenser, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring om overgreb og asylbegrundede omstændigheder ikke kan lægges til grund. Det bemærkes dog, at det ikke ganske kan afvises, at ansøgeren på et tidspunkt har været udsat for andre ikke-asyl relevante seksuelle overgreb. Det lægges til grund, at ansøgeren har [mandligt familiemedlem D], [mandligt familiemedlem E] og [mandligt familiemedlem F], der alle bor i Somalia. Hun kan derfor ikke anses som en enlig kvinde uden mandligt netværk. Herefter, og da Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at de generelle forhold i Somalia, og den omstændighed, at ansøgeren tilhører minoritetsklanen [klan], ikke i sig selv kan begrunde asyl, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2024/2/leuds