Nævnet meddelte i januar 2024 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Sagen er sambehandlet med Iran/3/2024/LAFAL + Iran/4/2024/LAFAL + Iran/5/2024/LAFAL. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim. Efter det oplyste er hun født i [by A], [provins A], Iran, men udrejste til Irak da hun var omkring 12-16 år gammel, hvor hun boede indtil sin udrejse i 2015. Ansøgeren har i en lang årrække boet i flygtningelejre i Irak og Irakisk Kurdistan, herunder blandt andet i Al-Tash-lejren og Barika-lejren, hvor ansøgeren boede størstedelen af tiden. De seneste ti år inden hendes udrejse boede hun i Barika-lejren. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men sympatiserer med KDPI. Ansøgeren har siden begyndelsen af 2023 deltaget i en række demonstrationer i Danmark og i en KDPI-fejring i [by B]. Ansøgeren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hun og hendes børn bliver anholdt og henrettet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes afdøde [familiemedlem A] har været politisk aktiv for [kurdisk parti], og at hendes [familiemedlem B] har været peshmerga. Ansøgeren har i forbindelse med anmodning om genoptagelse som asylmotiv yderligere henvist til, at hendes [familiemedlem B] fortsat bor i Nordirak, og at han har skiftet til partiet KDPI. Ansøgeren har også henvist til de aktuelle forhold for kurdere i Iran. Afslutningsvis har ansøgeren henvist til sine egne og sine herboende voksne børns politiske aktiviteter i Danmark. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens [familiemedlem A] og [familiemedlem B] begge, mens både familien boede i Al-Tash flygtningelejren og i Barika flygtningelejren i det kurdiske område af Irak har været aktive, herunder som peshmergaer, for [kurdisk parti] i Irak, og at dette parti er kritisk over for styret i Iran. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerens [familiemedlem B] fortsat er politisk aktiv – nu i KDPI – men dog i betydeligt mindre omfang end tidligere. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og dennes herboende voksne børn på de afgørende punkter har været konsistente i deres forklaringer, og at der ikke har været divergenser af betydning for vurderingen af deres troværdighed. Flygtningenævnet har vedrørende [kurdisk parti] endvidere lagt vægt på det omfattende materiale vedrørende partiet, som ansøgerne har fremlagt både forud for Flygtningenævnets afgørelse af [foråret] 2019 og i forbindelse med genoptagelsesanmodningen, ligesom Flygtningenævnet har lagt vægt på ansøgerens [familiemedlem B´s] forklaring til ansøgerens advokat og på [vidnets] forklaring for Flygtningenævnet om partiet og ansøgerens [familiemedlem A´s] og [familiemedlem B´s] roller for partiet. Flygtningenævnet bemærker, at det heroverfor ikke kan tillægges afgørende betydning, at ansøgerens [familiemedlem A] illegalt indrejste i Iran og var hospitalsindlagt, når henses til baggrunden herfor – […]. Det kan heller ikke tillægges afgørende betydning, at ansøgerens [familiemedlem C] i mange år har boet i Iran. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at ansøgeren med en baggrund som kurder, der har haft ophold i Al-Tash flygtningelejren og Barika flygtningelejren i det kurdiske område af Irak og er uden identitetspapirer fra Iran, og henset til den nuværende situation i Iran, at ansøgeren som følge af sin families politiske aktiviteter vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2024/2/LAFAL
