Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder, sunnimuslim og født i [by A], Irak. Ansøgerens seneste bopæl var [by B], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter sin far og [familiemedlem A]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren har indgået ægteskab mod farens vilje, og at faren tidligere har udøvet vold mod ansøgeren og ansøgerens familie. Ansøgerens far har fremsendt trusler til forskellige familiemedlemmer, og faren har via ansøgerens [familiemedlem B] truet ansøgeren. Selvom ansøgerens far ikke befinder sig i Irak, vil faren betale andre personer for at gøre ansøgeren fortræd. Ansøgerens [familiemedlem A] støtter ansøgerens far, og ansøgerens venner har set [familiemedlem A] i Irak. Ansøgeren har som asylmotiv derudover henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter menneskesmuglere, der var involveret i ansøgerens mislykkede forsøg på at udrejse illegalt af Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren som følge af det mislykkede udrejseforsøg har været tilbageholdt i [by B] af de irakiske myndigheder. Udrejseforsøget bragte ansøgeren i et modsætningsforhold til menneskesmuglerne, og ansøgeren er derfor blevet truet via [socialt medie]. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter forfølgelse fra de iranske myndigheder som følge af, at han kan sættes i forbindelse med hans tidligere ægtefælles familie og deres politiske aktiviteter for [politisk parti]. Ansøgeren frygter i den forbindelse, at de iranske myndigheder mistænker ansøgeren for at være medlem af [politisk parti]. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL. Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Vedrørende ansøgerens frygt for dennes far bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at det ikke generelt kan anses for at være asylbegrundende for en voksen mand, at denne har været udsat for vold i barndommen fra sin far. Som anført af Udlændingestyrelsen er der endvidere væsentlige divergenser i ansøgerens forklaringer om konflikten med faren. Ved oplysnings- og motivsamtale [i vinteren 2018/2019] har ansøgeren således ikke direkte henvist til sin frygt for faren, som et asylmotiv. Flygtningenævnet finder ikke, at den i referatet indeholdte bemærkning om, at ansøgerens far forlod familien, og at han var meget grusom og voldelig kan sidestilles med en egentlig angivelse af et asylmotiv. Ved asylsamtale [i foråret 2021] oplyste ansøgeren indledningsvis, jf. referatet side 3, at han ikke havde haft kontakt til sin far i [5-10 år], hvilket altså må være senest i [årstal]. Ved fremmøde i Flygtningenævnet har ansøgeren dog forklaret, at han senest havde kontakt til faren i 2018, kort efter ansøgerens indrejse i Danmark. Ansøgeren har i øvrigt forklaret, at faren ikke længere opholder sig i Irak. Vedrørende farens muligheder for at skade ansøgeren, hvis ansøgeren befinder sig i Irak, har ansøgeren efter Flygtningenævnets vurdering ikke kunne redegøre nærmere herfor. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af referatet af oplysnings- og motivsamtalen side 4, at ansøgeren har forklaret, at hans familie er meget fattige i Irak. Ansøgeren har i Flygtningenævnet forklaret, at han frygter, at han ved en tilbagevenden til Irak kan blive slået ihjel på foranledning af hans far og [familiemedlem A]. Særligt på denne baggrund forekommer ansøgerens forklaring om, at [familiemedlem A], formentlig på farens foranledning, skulle have arrangeret et kompliceret [hændelse], usandsynlig, uanset om forklaringen om det forgæves udrejseforsøg og [hændelse], der på væsentlige punkter er overensstemmende med den tidligere ægtefælles forklaring, i øvrigt kan lægges til grund. Vedrørende den forgæves udrejse og de umiddelbare følger heraf har ansøgeren i Flygtningenævnet forklaret, at han blev løsladt mod kaution, der blev stillet af [familiemedlem C] til en af menneskesmuglerne. Ved asylsamtale [i foråret 2021] har han imidlertid forklaret, jf. referatet side 13, at det var [familiemedlem B], der udvirkede hans løsladelse. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om hans konflikter med og frygt for sin far og [familiemedlem A] fremstår så divergerende og dermed usandsynlig, at Flygtningenævnet ikke kan lægge den til grund. For så vidt angår ansøgerens angivelige konflikt med menneskesmuglerne er det også for Flygtningenævnet uklart, om ansøgeren har modtaget trusler direkte fra disse. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det uanset de generelle muligheder for myndighedsbeskyttelse i Irak netop efter ansøgerens forklaring faktisk var muligt for ham at opnå myndighedernes bistand over for menneskesmuglerne. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylbegrundende overgreb begrundet i hans angivelige konflikt med disse menneskesmuglere. Vedrørende ansøgerens frygt for konsekvenserne af hans tidligere svigerfamilies tilknytning til [politisk parti] bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret, at han ikke selv har været medlem, og der foreligger ikke oplysninger om, at han på nogen måde skulle have været aktiv for [politisk parti] før sin udrejse af Irak, eller i Danmark. Det kan derfor ikke lægges til grund, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for overgreb begrundet i disse forhold. Vedrørende ansøgerens øvrige asylmotiver kan Flygtningenævnet henvise til Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren 2023], som Flygtningenævnet på disse punkter kan tiltræde. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2024/1/ysn
