etio20241

Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tigray og ortodoks kristen fra [by A], Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive fængslet og slået ihjel af de etiopiske myndigheder, fordi han er etnisk tigray og myndighederne har anklaget ham for at samarbejde med [paramilitær gruppe A]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han [i vinteren 2020/2021] blev anholdt af politiet på sin bopæl i [by A]. Ansøgeren blev herefter tilbageholdt på en ukendt lokation i ca. to uger, hvor han blev udsat for tortur og voldtægt. [Senere samme måned] vågnede ansøgeren op på et hospital efter, at han var blevet fundet på en mark af forbipasserende. Ansøgeren blev udskrevet, hvorefter han tog hjem til sin bopæl i [by A]. Ansøgeren opholdt sig på sin bopæl i fem måneder, hvor han modtog ansøgeren dødstrusler via telefonopkald fra ukendte numre. Hans bopæl blev ligeledes dagligt opsøgt af politiet som truede ham. I [sommeren] 2021 flyttede ansøgeren til [by B], hvor han levede i skjul. Ansøgeren familie, herunder hans ægtefælle og børn, blev boende i [by A]. Efter ansøgeren var flyttet til [by B] blev ansøgerens [familiemedlem A] og [familiemedlem B] slået ihjel af en lokal milits, som anklagede dem for at huse personer fra [paramilitær gruppe B]. I [vinteren 2021/2022] udrejste ansøgeren af [by B] til [europæisk land], hvor han skulle have et studieophold. I [sommeren] 2022 mistede ansøgeren kontakten til sin ægtefælle. En nær veninde fortalte ansøgeren, at myndighederne havde anholdt og fængslet hans mor, ægtefælle og børn, fordi myndighederne anklagerede ansøgeren for at samle bidrag til [paramilitær gruppe A] i udlandet. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren under asylsamtalen [i efteråret] 2023 valgte at nulstille sin telefon, da Udlændingestyrelsen anmodede om samtykke til at udlæse den med henblik på oplysning af ansøgerens sag. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om baggrunden for, at telefonen blev nulstillet, forekommer utroværdig, og sletningen er medvirkende til at svække ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de etiopiske myndigheder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaringen fremstår usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har under sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2022 forklaret, at han af myndighederne blev tilbageholdt fra [dato] og 14 dage frem, og at han dagligt i denne periode blev udsat for tortur. Efter løsladelsen, som skete betingelsesløst, tog ansøgeren hjem til sin bopæl, hvor han opholdt sig i fem måneder. Ansøgeren har forklaret, at han i denne periode blev kontaktet telefonisk og udsat for trusler og fornærmelser. Ansøgeren har imidlertid under sin gensamtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2023 om tiden efter tilbageholdelsen forklaret, at han ud over de telefoniske trusler også dagligt blev opsøgt på sin bopæl af både politifolk i uniform og civilklædte, som truede med at slå ham ihjel, og at han blev på bopælen, da han ikke havde andre muligheder. Om divergenserne har ansøgeren forklaret afglidende. I perioden efter tilbageholdelsen søgte ansøgeren om fornyelse af sit nationalitetspas hos myndighederne, og det fremgår, at han fik udstedt et nyt nationalitetspas [i sommeren] 2021. Ansøgeren har forklaret, at han ikke oplevede problemer med myndighederne i forbindelse med udstedelse af passet. Det forekommer påfaldende og usammenhængende, at ansøgeren dels blev opsøgt dagligt af repræsentanter for myndighederne med trusler om at blive slået ihjel, og dels uden problemer kunne få udstedt et nyt pas. Ansøgeren har videre forklaret, at han tog til [by B], hvor han levede skjult for myndighederne i otte måneder, idet han gemte sig, blandt andet fordi myndighederne havde dræbt hans [familiemedlem A] og [familiemedlem B]. Samtidig har ansøgeren forklaret, at han udrejste legalt fra Etiopien til [europæisk land] [i foråret] 2022 for at studere. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han søgte om visum til [europæisk land] dels for at studere dels for at flygte fra myndighederne. Af ansøgerens pas fremgår det, at ansøgeren havde et studie visum til dels [europæisk land] og dels [afrikansk land], og udstedt henholdsvis [vinteren 2021/2022] og [tidligere på vinteren 2021/2022]. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren dels levede skjult for myndighederne, og dels var i stand til at udrejse legalt. Samtidig finder nævnet det påfaldende, at ansøgeren, hvis myndighederne var efter ham, ikke straks udrejste, da han opnåede studievisum til [afrikansk land]. Hertil kommer, at det er påfaldende, at ansøgeren – såfremt han havde været udsat for fængsling og havde levet skjult i en længere periode - opholdt sig i flere måneder i [europæisk land] uden af søge om asyl på trods af, at hans hustru i denne periode var blevet opsøgt af myndighederne. I forhold til advokatens påstand om udsættelse af sagen med henblik på at få foretaget en torturundersøgelse bemærker Flygtningenævnet, at nævnet er opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comment No 4” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. På baggrund af sagens samlede oplysninger og det ovenfor anførte, finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på en torturundersøgelse. Efter baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet ikke, at den nuværende situation i Etiopien er af en sådan karakter, at enhver tigray vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb. De generelle forhold i Etiopien er derfor ikke asylbegrundende. På denne baggrund har ansøgeren herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2024/1/leuds