dub-kroa2023

Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Kroatien i med-før af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Kroatien. Sagen blev behandlet på formandskompe-tence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til asylproceduren og modtageforholdene for asylansøgere i Kroatien. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste desuden til, at klageren er særlig sårbar. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden med-lemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren [i vinteren 2022/2023] har ansøgt om international beskyttelse i Kroatien og herefter er udrejst af Kroatien, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Det følger herefter af Dublinforord-ningens artikel 20, stk. 5, at Kroatien som det første land, hvor der blev indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som udgangspunkt er forpligtet til at tilbagetage klageren med henblik på at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Kroatien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 20, stk. 5, og at Kroatien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemær-kes herved, at Kroatien [i vinteren 2022/2023] har accepteret at modtage klageren i medfør af på-gældende bestemmelse. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke har fundet grundlag for at fravige udgangspunktet om, at sager om overførsel efter reglerne i Dublinforord-ningen skal behandles på formandskompetencen, jf. udlændingelovens § 56, stk. 3. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark under henvis-ning til de generelle forhold i Kroatien, herunder det forhold, at der er systemfejl i landets modta-geforhold og asylprocedure. DRC Dansk Flygtningehjælp har derudover henvist til, at klageren er særlig sårbar. Flygtningenævnet bemærker hertil, at der ikke er grunde til at antage, at der er så-danne generelle systemfejl i modtageforholdene i Kroatien, at en overførsel af klageren vil medfø-re en risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling som defineret i EU-chartrets artikel 4. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til AIDA’s ”Country Report: Croatia, 2021 Up-date”, udgivet i april 2022, side 79-102, som indeholder en beskrivelse af modtageforholdene i Kroatien. Af side 52 fremgår videre, at Dublin-returnees ikke oplever udfordringer ved adgangen til modtagecentrene, når disse ikke tidligere har fået afslag i Kroatien. Det af DRC Dansk Flygt-ningehjælp anførte om, at klageren har forklaret, at han på ankomstdagen i Kroatien blev tilbage-holdt i en garage det meste af dagen, og at han her hverken fik tilbudt vand eller mad, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren kun kortva-rigt opholdt sig i Kroatien, og at han derfor ikke nåede at blive indkvarteret. Klageren må derfor, såfremt han oplever problemer vedrørende indkvarteringsforholdene ved en tilbagevenden til Kro-atien, henvises til at klage til den relevante overordnede myndighed i Kroatien. Flygtningenævnet finder heller ikke, at der er grund til at antage, at en overførsel af psykisk sårbare asylansøgere til Kroatien som udgangspunkt vil medføre en risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling som defineret i EU-chartret artikel 4. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af AIDA’s rapport på side 91 ff., at asylansøgere i henhold til kroatisk lovgivning har adgang til akut lægehjælp samt nødvendig behandling af alvorlige sygdomme og alvorlige psykiske lidelser, og at særligt sårbare grupper har ret til psykosocial støtte og bistand i pressede situationer. Ligeledes fremgår af det rapporten, at lægehjælp er tilgængelig i modtagecentrene og på sundhedscentre i Zagreb og Kutina, og at der ved asylregistreringen finder en helbredsmæssig screening sted med lægetjek samt samtale med psykolog eller socialrådgiver fra Kroatisk Røde Kors for at vurdere den enkeltes behov og identificere sårbarheder. Tilsvarende oplysninger fremgår af DRC Dansk Flygt-ningehjælps rapport ”Temarapport: Kroatien – Modtageforhold for Dublin-returnees”, udgivet i januar 2022. Flygtningenævnet er opmærksom på oplysningerne om, at navnlig adgangen til be-handling for psykiske lidelser er vanskelig, og at der ifølge Swiss Refugee Council’s rapport fra december 2021 ”Situation for asylum seekers and beneficiaries of protection with mental health problem in Croatia” er mangel på passende psykologisk og psykiatrisk hjælp til blandt andet Dub-lin-returnees, da de ikke falder inden for kategorien akutte tilfælde, men i stedet har behov for kon-tinuerlig psykologisk behandling. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at disse oplysninger sammenholdt med de for nævnet foreliggende lægelige oplysninger vedrørende klageren, kan føre til, at der ikke kan ske overførsel af klageren til Kroatien. For så vidt angår asylproceduren i Kroa-tien bemærker Flygtningenævnet, at denne ifølge baggrundsoplysningerne, som nævnet er i besid-delse af, er behæftet med visse mangler. Dette er navnlig kommet til udtryk i forbindelse med, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i de seneste par år har truffet afgørelse i flere sager vedrørende Kroatiens praksis om at nægte adgang til asylproceduren gennem anvendelsen af push-back ved landets grænser samt myndighedernes brug af uforholdsmæssig magtanvendelse ved grænsen, herunder i dom af 18. november 2021 i sagen M.H. m.fl. mod Kroatien (sagsnr. 15670/18 og 43115/18). Flygtningenævnet bemærker videre, at der fortsat verserer en række sager ved men-neskerettighedsdomstolen, herunder S.B. m.fl. mod Kroatien (sagsnr. 18810/19). Flygtningenæv-net lægger endvidere til grund, at asylansøgere, der indrejser fra Bosnien-Hercegovina og andre tredjelande til Kroatien med henblik på at søge asyl, i et vist omfang oplever problemer med at få adgang til landets asylprocedure. Uanset de foreliggende oplysninger om push-back fra Kroatien finder Flygtningenævnet ikke, at der er grund til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren i Kroatien, at det kan begrunde, at der generelt ikke kan ske overførsler af perso-ner, herunder tjetjenere, der har søgt om asyl og er blevet registreret som asylansøgere i Kroatien, og som bliver overført i henhold til Dublinforordningen. I forhold til den konkrete sag bemærkes, at klageren [i vinteren 2022/2023] blev registreret som asylansøger i Kroatien, og at Kroatien [i vinteren 2022/2023] som nævnt har accepteret at tilbagetage klageren. Der kan i den forbindelse henvises til AIDA’s rapport, side 52, vedrørende forholdene for Dublin-returnees, hvoraf fremgår, at: ”Applicants who are returned from other Member States in principle do not face any obstacles to access the procedure for granting international protection in Croatia. However, those who had left Croatia before the end of procedure and therefore had their case suspended, have to re-apply for international procedure (if they wish) once they return to Croatia, and thereby re-enter their initial procedure, in line with Article 18(2) of the Dublin III Regulation.” Endvidere fremgår af det DRC Dansk Flygtningehjælps rapport, at det kroatiske indenrigsministerium har oplyst, at Dublin-returnees ikke har problemer med adgang til asylsystemet eller modtageforhold. Flygtningenævnet bemærker, at Kroatien har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Dublinforordningen er baseret på prin-cippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og der gælder således en formodning for, at behandlingen af ansøgere om en sådan beskyttelse i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmel-se med kravene i de nævnte internationale konventioner. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Kroatien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Kroatien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtnin-genævnet finder ikke, at det anførte om, at de kroatiske myndigheder vil afvise at behandle klage-rens asylansøgning og sende ham tilbage til [Tjetjenien] er således underbygget, at dette kan føre til en ændret vurdering. Der henvises i den forbindelse til, at det, som også anført nedenfor, er en forudsætning for overførsel, at de kroatiske myndigheder giver en garanti for, at klagerens sag ta-ges under realitetsbehandling i Kroatien. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klage-ren i Kroatien har været udsat for et voldeligt overfald, som blev begået af en gruppe tjetjenske personer, og som blev overværet af en politibetjent fra det kroatiske politi, kan ikke føre til en æn-dret vurdering. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale er refereret for at have forklaret, at han ikke anmeldte forholdet til det kroatiske po-liti, og at han ikke har oplevet konflikter med privatpersoner, grupperinger, herunder andre tjetje-nere, eller myndigheder i Kroatien. Klageren må herefter henvises til at rette henvendelse til det kroatiske politi, såfremt han ved en tilbageførsel til Kroatien oplever problemer, idet de kroatiske myndigheder må antages at have viljen og evnen til at yde den nødvendige beskyttelse. Herefter, og da der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøg-ningen bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17, skal Flygtningenævnet med-dele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingesty-relsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordnin-gen. Under hensyn til oplysningerne om klagerens sårbarhed forudsætter Flygtningenævnet, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelse af ham underretter de kroatiske myndigheder om hans særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker her-til, jf. Dublinforordningens artikel 32. Efter de foreliggende oplysninger om, at der i et vist omfang sker push-backs fra Kroatien til andre tredjelande, og at det efter baggrundsoplysningerne ikke fuldstændig kan udelukkedes, at det også gælder Dublin-returnees, forudsætter Flygtningenævnet endvidere, at Hjemrejsestyrelsen forud for en overførsel af klageren til Kroatien indhenter en ga-ranti fra de kroatiske myndigheder om, at klagerens sag tages under realitetsbehandling i Kroatien i overensstemmelse med dets EU-retlige og øvrige internationale forpligtelser, såfremt en overfør-sel til Kroatien til en anden medlemsstat i medfør af Dublinforordningen ikke finder sted.” Dub-Kroa/2023/5/anfi