Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Indrejst i 1993 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i 1 år og 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § § 288, stk. 1, nr. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 281, nr. 1, og [bestemmelser i lov om euforiserende stoffer], samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Bosnien-Hercegovina. Klageren er sunnimuslim af trosretning fra Bosnien-Hercegovina. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han og hans familie forlod det tidligere Jugoslavien, da han var [0-3] år gammel i 1992 grundet den daværende konflikt, og at han derfor ikke har nogen tilknytning til Bosnien-Hercegovina eller forudsætning for at kunne etablere sig i landet. Klageren har videre henvist til, at han ved en udsendelse til Bosnien-Hercegovina frygter for sin sikkerhed, idet han har læst i nyhederne, at der fortsat er etniske konflikter i landet, og at den bosniske del af befolkningen bliver udsat for overgreb. Klageren her til støtte herfor oplyst, at han under en rejse i Bosnien-Hercegovina [på et tidspunkt i 2000’erne] blev overfaldet af ukendte personer to gange. Klageren har videre oplyst, at hans [familiemedlem As] hus i [by] er blevet raseret, og at hans [familiemedlem B] har oplyst, at bosniere bliver bortført og slået ihjel. Klageren [familiemedlem C] har ligeledes fortalt ham, at [familiemedlem D og E] er blevet dræbt i Bosnien-Hercegovina efter, at de er vendt tilbage til landet efter en årrække i Danmark. Klagerens [familiemedlem C] har videre fortalt ham, at klagerens [familiemedlem F] i [årstal i 2010’erne]] blev overfaldet og knivstukket 14 gange. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren er i risiko for asylbegrundede forfølgelse. Klageren har til Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2023 forklaret, at hverken ham eller hans familie har personlige konflikter med myndighederne, grupperinger eller privatpersoner i Bosnien-Hercegovina. Klageren har til Udlændingestyrelsen endvidere forklaret, at han ikke kan vende tilbage til Bosnien, da han ikke har familie der, og han ved ikke, hvad han skal dernede. Klageren har også forklaret, at hans familie ikke har oplevet problemer i forbindelse med deres rejser til Bosnien-Hercegovina. Klageren har under mødet i flygtningenævnet forklaret, at han under sine to rejser til Bosnien er blevet overfaldt og røvet to gange, fordi han kom fra Danmark. Samtidig har klageren for Flygtningenævnet forklaret, at han er blevet ydmyget i Bosnien-Hercegovina, og at [familiemedlem D og E], der har boet i Danmark, er blev slået ihjel, da de rejste tilbage til Bosnien-Hercegovina. Klageren har tillige forklaret, at hans [familiemedlem F] af serbere i Bosnien-Hercegovina er blevet overfaldet og stukket 14 gange i [årstal i 2010’erne], at hans [familiemedlem G] er rejst til Frankrig, og at hans [familiemedlem As] hus er blevet raseret. Klageren har under mødet i Flygtningenævnet alene forklaret overfladisk om overfaldende, og han har ikke været i stand til at afgive en detaljeret forklaring herom. Overfaldende fremstår derfor ikke selvoplevede. Om divergenserne har klageren endvidere forklaret afglidende. Flygtningenævnet finder derfor, at asylmotivet fremstår utroværdigt og konstrueret til lejligheden. Nævnet bemærker, at selv hvis klageren måtte være blevet overfaldet, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han på denne baggrund skulle være individuelt forfulgt, og at han ved en tilbagevenden til Bosnien vil være i risiko for asylbegrundede forfølgelse. Samtidig bemærker nævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at eventuelle overfald på hans familiemedlemmer har en relation til klageren. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren over for Udlændingestyrelsen har oplyst, at hans forældre har været på ferie i Bosnien ca. hvert andet år, eller når de havde økonomi hertil, og at de ikke har oplevet problemer under disse rejser. Klagerens opfattelse af, at der bliver begået overgreb på bosniere, er endvidere ikke støtte i baggrundsoplysningerne. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bosnien-Hercegovina vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at klageren ikke har noget sted at bo eller tilknytning til Bosnien-Hercegovina, og at han ikke ser nogen fremtid der, kan heller ikke føre til, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i Danmark, idet socioøkonomiske forhold ikke er omfattet af anvendelsesområdet af § 7 i udlændingeloven. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bosnien-Hercegovina vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 1, eller være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 2. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Bosnien-Hercegovina. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse.” bosn/2024/2/leuds
