Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Bosnien-Hercegovina. Indrejst i 1993.Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk bosnisk og muslim fra [by A], Bosnien-Hercegovina. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 1992-1993], og at hun [i foråret 1993] blev meddelt opholdstilladelse efter § 1 i lov nr. 933 af 18. november 1992 om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien. [i sommeren 1995] blev klageren meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. I. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i efteråret 2012] udrejste til Bosnien-Hercegovina. Klageren udrejste for at vende tilbage til sit hjemland sammen med sin ægtefælle. Klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2021/2022] og indgav ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse [i vinteren 2021/2022]. [i efteråret 2023] besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 var bortfaldet, jf. udlændingelovens § l 7, stk. 1, jf. stk. 4, og § 17 a, stk. 1, nr. I, og § 17 a, stk. 2., idet klageren efter at have underskrevet en erklæring om frivilligt frafald af sin opholdstilladelse er returneret til sit hjemland som led i repatriering og efter en forlængelse af fortrydelsesfristen med 12 måneder har opholdt sig i hjemlandet i mere end 24 på hinanden følgende måneder. Klager har for Flygtningenævnet frafaldet at påberåbe sig at hun, såfremt hendes opholdstilladelse i Danmark fortsat anses for bortfaldet, ikke kan vende tilbage til Bosnien-Hercegovina. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er statsborger i Bosnien-Hercegovina og at hun er i besiddelse af gyldigt pas. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren vil kunne udsendes, hvis hun ikke udrejser frivilligt jf. udlændingelovens § 31. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, som omhandlet i udlændingelovens § 17 a, stk. 2 sidste pkt., bemærker Flygtningenævnet, at klageren udrejste af Danmark i [efteråret 2012] med henblik på at vende tilbage til Bosnien-Hercegovina og at hun først i [vinteren 2021/2022] indgav ansøgning om, at hendes opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet. Det fremgår af sagens akter, at hun var fuldt opmærksom på, at det var muligt at fortryde repatrieringen, og at der var en frist herfor. Det fremgår endvidere, at hun med bistand af sin i Danmark bosatte søn søgte og fik forlængelse af fortrydelsesfristen, således at denne udløb [i efteråret 2014]. Klageren har ikke, efter det oplyste på nogen måde været forhindret i at kontakte de danske myndigheder, heller ikke efter hendes ægtefælle døde i 2019. Det fremgår endvidere af stempler i klagerens pas, at hun såvel i 2020 som i 2021 har været indrejst i Danmark, hvilket hun også selv har forklaret. Da klageren således har været opmærksom på fortrydelsesfristen og har haft mulighed for at kontakte de danske myndigheder, finder Flygtningenævnet ikke, at de påberåbte forhold, herunder klagerens ægtefælles helbredsmæssige forhold i perioden 2015-2019, kan føre til, at klagerens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks internationale forpligtelser herunder særligt EMRK artikel 8 kan føre til et andet resultat, bemærker Flygtningenævnet, at klagerens herboende børn er voksne. Der foreligger ikke oplysninger om, at hun er afhængig af støtte fra sine børn, og hun har i en periode på i hvert fald ni år ikke udøvet familielivet regelmæssigt i Danmark. Herefter og i øvrigt af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, også vedrørende klagerens helbredsforhold, tiltræder Flygtningenævnet, at klagerens opholdstilladelse er bortfaldet. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse. bosn/2024/1/sesc
