Nævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien samt tre børn fra Eritrea og/eller Etiopien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tigray og kristen ortodoks af trosretning. Hun er født i [en by i et andet afrikansk land], hvor hun boede, indtil hun som omkring tiårig flyttede til Tigray-regionen i Etiopien. Der boede hun indtil sin udrejse til Danmark. Ansøgeren har på sin [profil på sociale medie] delt billeder af personer, som er blevet overfaldet eller slået ihjel i Etiopien, men har derudover ikke været politisk aktiv eller været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgerens tre medfølgende børn er alle født i Danmark, og er børn af en etiopisk mor og en eritreisk far. Ansøgeren har oplyst, at der hverken er søgt om registrering af statsborgerskab i Etiopien eller Eritrea på vegne af børnene. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at hendes og hendes børns liv vil være i fare, og at de vil blive udsat for forfølgelse fra myndighederne, fordi ansøgeren tidligere har delt opslag på [socialt medie] af personer, som er blevet overfaldet eller slået ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes [profil på sociale medie] er offentlig tilgængelig. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at hendes og hendes børns liv vil være i fare, og at hun vil være i fare for at blive voldtaget på grund af sikkerhedssituationen i landet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at krigen brød ud i 2021, efter at hun havde forladt Etiopien. Hendes [ene søskende] og mange af hendes fjerne familiemedlemmer er døde på grund af krigen, og mange kvinder bliver voldtaget. Ansøgers [ene søskende] blev slået ihjel af soldater, der gik fra hus til hus og slog alle ihjel. Det er soldater fra Amhara-regionen, Eritrea og Etiopien, der voldtager og slår civile ihjel. Desuden er hospitalerne i Tigray-regionen ødelagte eller brændt ned. Der er udbredt sult som konsekvens af krigen, og folk slår hinanden ihjel, fordi de mangler midler. Ansøgeren har som asylmotiv ydermere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel eller fængslet på grund af sin etnicitet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at fordi hun er fra Tigray-regionen, ville hun risikere at blive slået ihjel eller fængslet, hvis hun flyttede ind i en anden region eller by. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv på vegne af sine medfølgende børn henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at hendes børn vil blive fængslet eller slået ihjel af myndighederne eller borgerne, fordi de vil blive anset som eritreiske statsborgere ligesom deres far. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at befolkningen i Etiopien vil tage hævn på hendes børn, fordi eritreiske soldater har slået mange civile ihjel i Tigray-regionen. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv på vegne af sine medfølgende børn henvist til, at hun frygter, at børnene ved en udsendelse til Eritrea vil komme til at leve under dårlige forhold. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at børnene ikke har noget familie i Eritrea, og at de som mindreårige børn ikke vil kunne forsørge sig selv. Ansøgeren har desuden henvist til, at hun ikke selv vil kunne tage ophold i Eritrea, da de slår personer fra Tigray ihjel. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har en asylbegrundende konflikt med myndighederne eller andre i Etiopien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke før sin udrejse i 2019 og forsat ikke har oplevet personlige konflikter i Etiopien. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har videredelt billeder på [socialt medie] af folk, som er blevet overfaldet eller slået ihjel. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplevet trusler eller andre problemer på den baggrund eller har sandsynliggjort, at hun på baggrund af sine aktiviteter på [socialt medie] risikerer forfølgelse eller overgreb, idet hun må anses for at være helt uprofileret i forhold til de etiopiske myndigheder. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været politisk aktiv hverken før eller efter sin udrejse. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at de generelle forhold for etniske tigray fortsat er meget vanskelige i Etiopien. Flygtningenævnet kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke lægge til grund, at de generelle forhold for etniske tigray i Etiopien er af sådan karakter, at enhver tigray vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundede forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden. Ansøgeren opfylder herefter ikke betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Endelig er det Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Etiopien ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Hvad angår ansøgerens børn finder Flygtningenævnet, at de heller ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt asyl. Flygtningenævnet lægger til grund, at børnene kan opnå statsborgerskab i henholdsvis Etiopien og Eritrea. Flygtningenævnet har lagt vægt på Udlændingestyrelsens tilgængelige baggrundsoplysninger, herunder The Federal Democratic Republic of Ethiopia, Proclamation No 378/2003 - Ethiopia Nationality Proclamation, fra 23. december 2003, hvoraf det fremgår, at et barn af en etiopisk mor (eller far) vil i henhold til den etiopiske nationalitetslov være statsborger i Etiopien. For så vidt angår statsborgerskab i Eritrea, fremgår det af den eritreiske nationalitetslov, at et barn af en eritreisk far (eller mor) vil være statsborger i Eritrea. Hvad angår ansøgerens frygt på sine børns vegne i forbindelse med Etiopien, kan dette ikke føre til asyl. Der henvises til det ovenfor anførte. Det fører ikke til en ændret vurdering, at ansøgeren frygter, at børnene ved en tilbagevenden til Etiopien vil blive anset som eritreere. Flygtningenævnet har lagt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at børnene af den grund vil kunne risikere at blive udsat for forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet bemærker herudover, at ansøgerens børn har mulighed for at opnå etiopisk statsborgerskab. Endelig er det Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Etiopien ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Hvad angår ansøgerens frygt på sine børns vegne i forbindelse med Eritrea, kan dette ikke føre til asyl. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at børnene skulle have nogen asylbegrundende konflikter i Eritrea. Flygtningenævnet bemærker herudover, at ansøgerens børn har mulighed for at opnå eritreisk statsborgerskab. Endelig er det Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Eritrea ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Endelig bemærkes, at ansøgerens børn ikke opfylder betingelserne for konsekvensstatus efter deres far, [A], der [i foråret 2015] blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens børn er født i Danmark efter, at deres far blev meddelt opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2024/5/MKTO
