Nævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Sverige i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Sverige. Sagen blev behandlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at det følger af baggrundsoplysningerne, at selv børnefamilier risikerer at blive henvist til at leve på gaden, hvis de ikke medvirker til udsendelsen, og at der er en stor risiko for, at ansøger ved en tilbagevenden til Sverige vil være efterladt uden adgang til indkvartering selvom han bl.a. lider af [diagnose], og at der er en reel risiko for, at ansøger vil blive behandlet i strid med respekten for hans menneskelige værdighed, hvis han tilbagesendes til Sverige. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Sverige. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Sverige er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Sverige dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse i overensstemmelse med den accept af [vinteren 2023/2024], som Udlændingestyrelsen har modtaget fra de svenske myndigheder. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger sådanne forhold, herunder af humanitær karakter, at der er grundlag for at behandle klagerens asylansøgning her i landet, uanset at klageren allerede har fået færdigbehandlet sin asylsag i Sverige, jf. herved Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. Til støtte for en behandling af klagerens asylsag i Danmark i medfør af Dublinforordningens artikel 17 har klageren navnlig henvist til, at der er stor risiko for, at klageren vil blive henvist til at leve på gaden efter en eventuel tilbagevenden til Sverige, hvor han ikke har noget netværk. Klageren vil således være i en situation, hvor han ikke har adgang til indkvartering og i øvrigt vil være uden midler til at klare de mest basale behov, hvilket vil være i strid med EU-charterets artikel 1. Af AIDAs Country Report Sweden (2023, Update) fremgår af pkt. 2.7 om Dublin returnees: “Dublin returnees with a final negative decision in Sweden are normally taken into custody on arrival and measures are taken to facilitate their removal. If their case is still pending in Sweden and there is no final negative decision, then they are placed in an accommodation centre near a point of departure and continue the procedure in their ongoing case. During 2018, the Aliens Act was amended concerning responsibility for the reception of Dublin returnees which means that the police authority takes over the responsibility from the Swedish Migration Agency regarding the reception of persons who have been accepted in accordance with the Dublin Regulation when there is a legally enforceable decision on cancellation or expulsion. Transfers to Sweden for “take back” cases with a legally enforceable removal order in Sweden are not automatically provided with accommodation by the Swedish Migration Agency or the Police on arrival if they are unwilling to return voluntarily to their home country. This applies also to families with children. Since the changes to the Law on the Reception of Asylum Seekers (LMA) in 2016 only families with minor children can be allowed to stay in this accommodation while the removal order is pending and after the period for voluntary return has passed. Families who leave this accommodation for another EU country and are returned according to the Dublin Regulation have no right to re-access accommodation from the Migration Agency.” Indledningsvis skal Flygtningenævnet bemærke, at der ikke foreligger grundlag for at antage, at de svenske myndigheder ikke har behandlet klagerens asylsag i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser. Efter sagens hidtidige forløb lægges det til grund, at klageren som afvist asylsansøger i Sverige ikke ønsker at medvirke til en tilbagesendelse til sit hjemland. Flygtningenævnet bemærker, at Sverige har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at Sverige, herunder såvel de svenske myndigheder som den svenske lovgivning, ikke lever op til disse internationale forpligtelser. Nævnet finder således, at omstændighederne i en situation som den foreliggende, hvor klageren har fået afslag på asyl i Sverige og derfor står over for en tvangsmæssig udsendelse af landet, ikke har en karakter, der kan danne grundlag for en beslutning efter Dublinforordningens artikel 17, stk. 1, i forbindelse med klagerens ansøgning om asyl i Danmark. Oplysningerne om den ovenfor nævnte ændring i 2016 af den svenske lov om mottagande av asylsökande m.fl. kan ikke føre til en anden beslutning. For så vidt angår det forhold, at klageren lider af [diagnose], finder Flygtningenævnet, at de danske myndigheder ikke er afskåret fra at overføre klageren til Sverige som følge heraf. Flygtningenævnet bemærker, at klageren tidligere har modtaget medicinsk behandling i Sverige, og at det må antages, at klageren vil kunne modtage den fornødne sundhedsbehandling i Sverige i overensstemmelse med de internationale menneskeretlige forpligtelser. Nævnet henviser i den forbindelse, til AIDA Country Report: Sweden, 2023 Update - April 2024, hvoraf det blandt andet fremgår, at: “[…] 1.1. Screening of vulnerability[.] All asylum seekers are offered health screening and a majority of them choose to undergo a health check in practice. This is particularly important in relation to survivors of torture and traumatised persons. […] D. Health care[.] During the asylum process and until the asylum seeker leaves Sweden or is granted a residence permit, they are entitled to a free medical examination, emergency health care and urgent medical or dental care that cannot be “postponed” (“vård som inte kan anstå”). They are also entitled to gynaecological and prenatal care, including health care on the occasion of childbirth, as well as health care in accordance with the Swedish Communicable Diseases Act (smittskyddslagen). […] E. Special reception needs of vulnerable groups[.] The Swedish Government saw no need to make legislative changes in order to implement the recast Reception Conditions Directive, where special consideration is given to persons with special reception needs, inter alia in Article 22. The needs of vulnerable asylum seekers are considered when designating suitable accommodation and where needed they are placed in the vicinity of institutions that can provide expert care. The Swedish Migration Agency has established guidelines and procedures for the reception of vulnerable asylum seekers. Examples of groups of asylum seekers who might be in need of special measures mentioned are, with reference to Article 21 of the recast Reception Conditions Directive: […], persons with mental disorders and persons who have been subjected to torture, rape or other serious forms of psychological, physical or sexual violence, such as victims of female genital mutilation. The procedure for measures for asylum seekers with special needs sets out that accommodation shall be adapted to the individual needs of the asylum seeker. If the asylum seeker has special needs, the accommodation shall be adapted accordingly. There might be a need to provide accommodation outside of the Swedish Migration Agency’s usual accommodation. A first screening shall be made at the time of application, but since the conditions might change over time, the identification and facilitation of special needs shall be made throughout the asylum procedure.” På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. l, jf. Dublinforordningen.” Dub-Sver/2024/6/EEB
