Nævnet omgjorde i januar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en mand, der var meddelt konventionsstatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på et skriftligt nævnsmøde. Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af udlændingelovens § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b. Det fremgår af udlændingelovens § 29 b, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land som omhandlet i § 29 a, stk. 1, det vil sige et land, der er omfattet af Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren [i efteråret] 2022 er meddelt flygtningestatus i Grækenland, og at hans opholdstilladelse er gyldig frem til [efteråret] 2025. Det er i den forbindelse lagt til grund, at der er tale om en såkaldt ADET. Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 29 b (lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014, til § 1, nr. 2 og 8) bl.a.: ”Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b kan en asylansøgning afvises, hvis ansøgeren allerede har opnået beskyttelse i et land, hvor Dublinforordningen finder anvendelse. Afvisning kan alene ske, hvis betingelserne for at betragte landet som første asylland er opfyldt som følge af, at en udlænding tidligere har opnået beskyttelse i landet. Det er i den forbindelse ikke et krav, at udlændingen kan leve på fuldt ud det samme niveau som det andet EU-lands egne statsborgere eller som flygtninge i Danmark, og praksis vedrørende overførsler efter Dublinforordningen kan ikke uden videre overføres, idet der bl.a. må sondres mellem vilkårene for udlændinge, hvis asylsag er under behandling, og udlændinge, der allerede har opnået beskyttelse. Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b forudsætter ikke, at udlændingen på afgørelsestidspunktet fortsat har en gyldig opholdstilladelse, eller at der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra det andet lands myndigheder om, at udlændingen vil blive tilladt indrejse og ophold. Hvis det derimod på forhånd må anses for udsigtsløst, at udlændingen tillades indrejse, kan asylansøgningen ikke afvises. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der foreligger en erklæring fra det pågældende EU-land om, at udlændingen ikke vil blive modtaget eller tilladt indrejse. Viser det sig efterfølgende, at udlændingen nægtes indrejse, vil sagen efter omstændighederne kunne genoptages.” Efter Flygtningenævnets praksis skal den pågældendes personlige integritet og sikkerhed endvidere være beskyttet, uden at der dog derved stilles krav om, at vedkommende socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllands egne statsborgere. Det er dog et krav i henhold til Excom Conclusion No. 58, 13. oktober 1989, at flygtningen i første asyllandet bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Efter Flygtningenævnets praksis er der i den forbindelse blevet lagt vægt på bl.a., om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor m.v. Bestemmelsen i udlændingelovens § 29 b indebærer, at en person, der allerede har opnået beskyttelse i et andet land, hvor Dublinforordningen finder anvendelse, som udgangspunkt ikke har ret til at få den pågældendes ansøgning om asyl behandlet i Danmark. Det anførte skal også ses i sammenhæng med, at der gælder en formodning for, at behandlingen af asylansøgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. præmis 80 i EU-Domstolens dom af 21. december 2011 i sagerne C-411/10 og C-493/10. Om forholdene i Grækenland for anerkendte flygtninge. Forholdene for anerkendte flygtninge i Grækenland er beskrevet i bl.a. AIDA, Country Report: Greece: 2022 update, side 222 ff. (herefter AIDA-rapporten) og i RSA (Refugee Status Aegean), Pro Asyl (Network of German Refugee Council), Beneficiaries of international protection in Greece; Access to documents and socio-economic rights fra marts 2023 (hereafter RSA-rapporten). Om boligforholdene for anerkendte flygtninge fremgår bl.a. af AIDA-rapporten side 243 ff.: “According to Article 29 Asylum Code beneficiaries of international protection should enjoy the same rights as Greek citizens and receive the necessary social assistance, according to the terms applicable to Greek citizens. However, administrative and bureaucratic barriers, lack of state-organised actions in order to address their particular situation, non-effective implementation of the law, and the impact of economic crisis prevent international protection holders from the enjoyment of their rights, which in some cases may also constitute a violation of the of principle of equal treatment enshrined in L.3304/2005, transposing Directives 2000/43/EU and 2000/78/EU. … Moreover, a number of measures restricting the access of recognised beneficiaries of international protection to social benefits and accommodation were announced in March 2020. As stated by the Minister for Migration and Asylum, “our aim is to grant asylum to those entitled within 2-3 months and from then on we cut any benefits and accommodation, as all this works as a pull factor […] Greece is cutting these benefits. Anyone after the recognition of the asylum status is responsible for himself”. Indeed, an amendment to the asylum legislation in early March 2020 states that “after the issuance of the decision granting the status of international protection, material reception conditions in form of cash or in kind are interrupted. Said beneficiaries residing in accommodation facilities, including hotels and apartments have the obligation to leave them, in a 30-days period since the communication of the decision granting international protection”. … There is a serious information gap on the issue of the access of beneficiaries of international protection to housing. Recent research found that 18 out of 64 beneficiaries of international protection are homeless or in precarious housing conditions, 14 out of 64 are at an immediate risk of being homeless (living in ESTIA or camp after their recognition). A total of 32 out of 64, i.e. 50% of all beneficiaries of international protection live in precarious housing conditions. In general terms and according to the law beneficiaries of international protection have access to accommodation under the conditions and limitations applicable to third-country nationals residing legally in the country. As has been mentioned, there is limited accommodation for homeless people in Greece and no shelters are dedicated to recognised refugees or beneficiaries of subsidiary protection. There is no provision for financial support for living costs. In Athens, for example, there are only four shelters for homeless people, including Greek citizens and third-country nationals lawfully on the territory. At these shelters, beneficiaries of international protection can apply for accommodation, but it is extremely difficult to be admitted given that these shelters are always overcrowded and constantly receiving new applications for housing. According to GCR’s experience, those in need of shelter who lack the financial resources to rent a house remain homeless or reside in abandoned houses or overcrowded apartments, which are on many occasions sublet.” I RSA-rapporten fremgår bl.a., at der er en høj risiko for hjemløshed blandt ankerkendte flygtninge i Grækenland. Det anføres herunder således: “High risks of homelessness and destitution persist among people granted international protection in Greece, given that access to the necessary documents and resources to secure accommodation is not possible within the 30-day deadline left to persons to vacate their reception places upon obtaining international protection. These risks have been exacerbated by the termination of the ESTIA programme, whose status holder beneficiaries became homeless. Even beneficiaries of international protection who have gone through the HELIOS programme are yet again at risk of homelessness after their rental subsidies come to an end. As mentioned above, as many as 17,251 beneficiaries have ceased receiving the subsidies. These persons are unable to continue renting property and most end up homeless on the street. Crucially, entry into the Controlled Access Reception Facilities, as officially termed now, has become increasingly restricted due to the roll-out of entry and exit control systems across mainland refugee camps. Those beneficiaries of international protection who remain in camps as unregistered residents have no access to food or other services. They regularly receive orders by the camp management to leave, often accompanied by threats to involve the Police, and therefore live under constant fear of eviction. This critical situation has been highlighted by the European Commission, which “has raised the issue of discontinuation of material reception support including food to protection status holders… with the Greek authorities on several occasions” and “has repeatedly called upon the Greek authorities to ensure all persons, particularly the vulnerable receive basic means of subsistence, notably, food and hygiene products.” Status holders could in theory seek access to short-term homeless shelters offering accommodation for three to six months. However, homeless shelters operating throughout the country do not specifically target beneficiaries of international protection, although some are open to them. Information obtained by RSA in March 2023 confirms that access to homeless shelters in the Attica region remains almost impossible. … Furthermore, there are no soup kitchens specifically addressed to beneficiaries of international protection, although some are open to them. However, access to food distributed by the few soup kitchens in operation in Attica is restricted in practice. Soup kitchens often require possession of the documents described in this report, while most lack interpretation services. In light of the above, beneficiaries of international protection, including those returned to Greece from other countries, run a real risk of destitution, extreme material deprivation and a complete lack of accommodation engaging Article 3 ECHR and Article 4 of the EU Charter. This is confirmed by several cases of status holders returned from other European countries and represented by RSA, who are faced with protracted homelessness and destitution.” Det må på grundlag af baggrundsoplysningerne lægges til grund, at anerkendte flygtninge, der har boet i indkvarteringsfaciliteter, skal forlade disse 30 dage efter, at de har fået international beskyttelse, og at der er en høj risiko for, at de ender som hjemløse. Om adgangen til sociale ydelser, sundhedshjælp og arbejdsmarkedet bemærkes, at det på grundlag af baggrundsoplysningerne må lægges til grund, at anerkendte flygtninges adgang hertil begrænses og besværliggøres i et ikke ubetydeligt omfang som følge af en række barrierer, herunder bureaukratiske. Adgang hertil forudsætter således udstedelse af et skattekort eller Tax Information Number (AFM), hvilket kræver en officiel adresse (residence certificate). Anerkendte flygtninge uden en sådan officiel adresse kan således ikke få et skattekort. Adgang til sociale ydelser og sundhedshjælp kræver, at man har et cpr-nr. (AMKA), hvilket igen forudsætter et skattekort. Der kan herved henvises til RSA-rapporten side 17 ff., hvoraf bl.a. fremgår: “The Tax Identification Number (Αριθμός Φορολογικού Μητρώου, AFM) is a prerequisite for acts such as opening of a bank account, rental of property and access to the labour market and social assistance in Greece, including under the HELIOS programme mentioned below. Individuals wishing to register with a Tax Office (Διεύθυνση Οικονομικών Υποθέσεων, DOY) with a view to obtaining AFM are required to certify their residence address through a certificate from a reception centre, an electricity bill or a copy of a rental contract in their name. Accordingly, beneficiaries of international protection who do not hold a residence certificate and/or are homeless are unable to obtain AFM. As a result, they cannot submit a tax declaration or obtain a tax clearance certificate. … Importantly, the AFM is automatically deactivated upon the expiry of the ADET and cannot be used until the ADET is renewed. This exposes individuals to risks of loss of acquired rights, including labour or unemployment benefits. … AMKA is a prerequisite for access to both health care and the labour market. According to the Ministry of Labour and Social Affairs Circular in force since October 2019, beneficiaries of international protection can request AMKA from any Citizens’ Service Centre (Κέντρο Εξυπηρέτησης Πολιτών, KEP) if they hold a residence permit, a correspondence address and AFM. Asylum seekers are not eligible for AMKA,58 but obtain a Provisional Foreigner’s Insurance and Health Care Number (PAAYPA).59 This number is shall be converted into AMKA within one month of the delivery of the ADET. 60 The obstacles to and prolonged waiting times for obtaining a residence permit affect the issuance of AMKA, resulting in depriving beneficiaries of international protection of the necessary documentation to access the health care system. Moreover, the conversion does not happen automatically; beneficiaries must appear before a KEP in order to obtain their AMKA.” Hertil kommer, at anerkendte flygtninge ifølge RSA-rapporten i realiteten udelukkes fra social hjælp som følge af et krav om længerevarende lovligt ophold i Grækenland. Følgende fremgår således af side 19 ff.: “The lengthy residence requirements underpinning most benefits do not take into account the particular situation of refugees and thereby entail differential treatment against beneficiaries of international protection compared to Greek nationals and effectively exclude them from most forms of social assistance. … Indirect discrimination against beneficiaries of international protection in respect of access to social benefits therefore constitutes a structural deficiency. This was recently highlighted in Letter of Formal Notice INFR(2022)2044 by which the European Commission launched infringement proceedings against Greece for poor implementation of Article 29 of the Qualification Directive. …” Med henvisning til adgang til sundhedshjælp kan der henvises til RSA-rapporten side 26 og til AIDA-rapporten side 250 ff., hvoraf fremgår at adgangen begrænses af problemerne med at få et cpr.nr. (AKMA). Klagerens forhold og forventede situation ved en tilbagesendelse. Det må efter klagerens oplysninger lægges til grund, at han efter at være blevet meddelt flygtningestatus i Grækenland ikke længere måtte bo i den lejr for asylansøgere, som han hidtil havde boet i på [græsk ø], og at han – efter i to dage forgæves at have søgt arbejde på [græsk ø] – rejste til Athen. I Athen blev ansøgeren af en [nationalitet] flygtning henvist til et herberg, hvor han mod betaling af 10 euro om dagen overnattede i [et antal] uger indtil han rejste til [andet europæisk land]. Under sit ophold i Athen fik klageren arbejde på en [frugtplantage]. Der blev efter det oplyste ikke betalt skat af lønnen, som blev udbetalt kontant, og uden at klageren modtog lønsedler, og det lægges derfor til grund, at der var tale om sort arbejde. Efter [et antal] uger var plukningssæsonen forbi, og der var ikke mere arbejde på plantagen. Klageren, der sideløbende havde søgt andet arbejde, fik oplyst, at der først ville være arbejde om fem måneder. Herefter besluttede klageren sig for at rejse videre og tog til [andet europæisk land]. Det må efter klagerens oplysninger endelig lægges til grund, at han ikke modtog oplysninger om muligheden for udstedelse af CPR-nummer og skattekort, og han alene har fået udleveret opholdskort og rejsedokument. Han er således ikke i besiddelse af hverken CPR-nummer og skattekort, ligesom han ikke har kunnet oprette en bankkonto. Det må endelig lægges til grund, at klageren ikke har problemer med sit helbred. Det tiltrædes, at klageren lovligt kan indrejse og tage ophold i Grækenland, og Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold som Udlændingestyrelsen. Det tiltrædes endvidere, at klageren i Grækenland er beskyttet mod at blive sendt tilbage til [sit hjemland]. Flygtningenævnet finder imidlertid på grundlag af baggrundsoplysningerne om forholdene for anerkendte flygtninge i Grækenland, som beskrevet ovenfor, at klageren ved en tilbagesendelse risikerer at stå uden bolig og dermed leve som hjemløs, ligesom han ikke vil have adgang til det legale arbejdsmarked, sociale ydelser og sundhedshjælp som følge af, at han ikke har og i realiteten sandsynligvis i en længere periode ikke vil kunne få et skattekort og cpr.nr. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at afvise klagerens asylansøgning i Danmark, jf. udlændingelovens § 29 b. Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klagerens asylansøgning skal behandles i Danmark. §29b-Græ/2024/1
