Nævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [by A], Libanon. Ansøgeren udrejste af Libanon til [land A] i juli 2013 på et arbejdsvisum, og har opholdt sig i [land A] til december 2021. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter, at Hizbollah og en person ved navn [person A] vil afpresse ham for penge og slå ham ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2013 var ansat som [beskæftigelse] i […] centret i byen, [by A] i Libanon. Tæt på centret ligger moskeen, [navn], som er sunnimuslimsk, og Hizbollahs kontor. Bryllupslokalerne i centret, hvor ansøgeren arbejdede, blev benyttet af moskeens gæster til bryllupsfest. Ansøgeren har hertil oplyst, at der var problemer mellem Hizbollah og moskeen, idet moskeen er sunnimuslimsk, mens Hizbollah er shiamuslimsk. Konflikten mellem Hizbollah og moskeen medførte, at Hizbollah i juni eller juli 2013 anholdt alle ansatte i centret. Ansøgeren var ikke på arbejde den dag og blev ikke anholdt. Ansøgeren har yderligere oplyst, at en person ved navn [person A] har magten i det område, hvor hans forældre er bosat, og efter hændelsen med Hizbollah i centret, tog [person A] kontakt til ansøgerens [familiemedlem] og tilbød at beskytte ansøgeren mod betaling, hvilket ansøgerens [familiemedlem A] afslog. Endelig har ansøgeren oplyst, at han udrejste af [land A] grundet en konflikt med sin [familiemedlem B], som har kontakt med Hizbollah. Ansøgeren har i denne henseende oplyst, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter, at Hizbollah vil agerer på vegne af ansøgerens [familiemedlem B]. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ligesom Udlændingestyrelsen på baggrund af ansøgerens forklaring og sagens oplysninger i øvrigt kan lægge til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser, og at han er registreret ved UNRWA i Libanon og har haft adgang til UNRWA-beskyttelse og bistand. Det er nævnets praksis vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og den øvrige del af UNRWA’s mandatområde, at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, som har haft adgang til UNRWA’s beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1.D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende været afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Ansøgeren har fremlagt et registreringskort fra UNHCR i [land A], og Flygtningenævnet lægger derfor ansøgerens forklaring til grund om, at han har søgt asyl i [land A] som følge af begivenheder i Libanon i 2013, hvor der opstod en konflikt mellem Hizbollah og en sunnimuslimsk moske. Efter ansøgeren forklaring verserer asylansøgningen i [land A] fortsat. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon risikerer asylbegrundende forfølgelse eller behandling som følge af begivenhederne i 2013. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin udrejse i 2013 har besøgt sine forældre i Libanon i 2015 og 2019, uden at han i den forbindelse har oplevet problemer med Hizbollah. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han efter sin ankomst til Danmark har fået oplyst af sine forældre, at han er eftersøgt af Hizbollah, idet ansøgeren har forklaret udbyggende herom, og idet forklaringen forekommer usandsynlig. Ansøgeren har således under mødet i Flygtningenævnet udbyggende forklaret, at personer tilknyttet Hizbollah flere gange før og efter ansøgerens udrejse i 2013 har kontaktet ansøgerens forældre og spurgt efter ansøgeren. Det forekommer ikke sandsynligt, at ansøgerens forældre skulle have skjult denne oplysning for ansøgeren, og ladet ansøgeren komme på besøg hos dem, hvis det var forbundet med en alvorlig risiko. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund om, at der under ansøgerens ophold i [land A] opstod en uoverensstemmelse mellem ham og hans [familiemedlem B], og at hans [familiemedlem B] i den forbindelse har fremsat en falsk beskyldning mod ansøgeren om, at han er tilknyttet den [land B] efterretningstjeneste. Flygtningenævnet bemærker, at det beror på ansøgerens formodning, at hans [familiemedlem B], som bor i [land A], vil give ufordelagtige oplysninger om ansøgeren til Hizbollah eller andre i Libanon. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han som følge af konflikten med sin [familiemedlem B] risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller behandling i Libanon. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon risikerer at befinde sig i en personlig usikkerhedssituation eller risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Herefter er der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Libanon og på ny opnå bistand fra UNRWA, og de generelle forhold i Libanon er ikke af en sådan karakter, at det vil være umuligt for UNRWA at sikre ansøgeren livsvilkår i overensstemmelse med organisationens opgavevaretagelse. På denne baggrund tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., men at han ikke er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., idet han ikke er afskåret fra at vende tilbage til Libanon, hvor han har adgang til UNRWA’s beskyttelse og bistand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2023/12/Saba
