Nævnet meddelte i september 2023 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien samt hans to medfølgende børn. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk araber, sunnimuslim af trosretning og statsløs palæstinenser fra [en palæstinensisk flygtningelejr], [by I], Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive anholdt af de syriske myndigheder, fordi han er eftersøgt. Til støtte for dette asylmotiv har han henvist til, at han er født og opvokset i [en palæstinensisk flygtningelejr], hvor han har boet indtil udgangen af 2015. Derefter flygtede han til et område i [by I] ved navn [by II]. Her boede han indtil sin udrejse af Syrien. I 2015 tog ansøgeren tilbage til [en palæstinensisk flygtningelejr] med henblik på at hente nogle ejendele. I den forbindelse blev han stoppet af de syriske myndigheder, der slog hans navn op og bad ham om at udlevere informationer om Den Frie Syriske Hær. Ansøgeren indvilligede i at udlevere informationer. Efterfølgende tog ansøgeren flere gange tilbage til [en palæstinensisk flygtningelejr] for at hente yderligere ejendele. Den tredje gang blev han stoppet af de syriske myndigheder på vej ud af lejren. En soldat fra de syriske myndigheder fortalte ham, at han stod registreret i deres system som en person, der ikke havde samarbejdet med de syriske myndigheder. Ansøgeren betalte penge for at gå fri, hvorefter soldaten sagde, at han ikke skulle vise sig ved en kontrolpost igen. Hvis han gjorde, ville han blive anholdt. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter Den Frie Syriske Hær samt andre oprørsgrupper i Syrien. Til støtte for dette asylmotiv har han henvist til, at han vil blive betragtet som en forræder, hvis han ikke tilslutter sig disse grupperinger, og at han inden sin udrejse af Syrien har afslået et forsøg fra Den Frie Syriske Hær på at tvangsrekruttere ham. Ansøgeren har tillige oplyst, at han frygter de dårlige forhold for statsløse palæstinensere i Syrien. I forbindelse med sagens behandling for Flygtningenævnet har ansøgeren som nyt asylmotiv henvist til, at hans ældste søn, [C], der er [16 - 18 år] gammel, snart vil være i den militærpligtige alder, og at han i Syrien vil blive indkaldt til at aftjene værnepligt, hvilket sønnen ikke ønsker. Advokaten har i den forbindelse henvist til, at det er nævnets praksis at tildele asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til unge syriske mænd, når de er fyldt 17 år. Ansøgeren har som nyt asylmotiv endvidere henvist til, at han forud for sin udrejse af Syrien har været offentlig ansat hos [arbejdsplads], som er et officielt syrisk [arbejdsplads], og at han ikke er vendt tilbage til sit arbejde. Advokaten har i den forbindelse henvist til Flygtningenævnets praksis om tildeling af asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til tidligere offentlig ansatte, der har forladt deres stilling uden tilladelse. Ansøgerens advokat har endelig gjort gældende, at ansøgeren er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. og 2. pkt., og derfor også skal meddeles asyl af denne grund. Advokaten har til støtte herfor navnlig henvist til, at Udlændingestyrelsen med sin afgørelse har foretaget en praksisændring vedrørende statsløse palæstinensere i Syrien, som der ikke er dækning for i baggrundsoplysningerne. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., og dermed som udgangspunkt er udelukket fra at opnå beskyttelse efter konventionen, idet ansøgeren tidligere har nydt beskyttelse og bistand fra UNRWA. Der er lagt vægt på, at ansøgeren er registreret hos UNRWA i Syrien og har modtaget støtte fra UNRWA, herunder mad og lægehjælp. Der skal efter flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., herefter tages stilling til, om UNRWA’s beskyttelse eller bistand må anses for at være bortfaldet, idet udelukkelsen fra beskyttelse efter flygtningekonventionen i så fald ophører, hvilket medfører, at den pågældende automatisk anses for omfattet af flygtningekonventionen og vil blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved den nærmere forståelse af, hvornår UNRWA’s beskyttelse eller bistand kan anses for bortfaldet efter den nævnte bestemmelse, kan der henvises til EU-Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af kvalifikationsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, som implementerer flygtningekonventionens artikel 1 D, og som derfor også kan have betydning for fastlæggelsen af den danske retstilstand, selvom Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er bundet af direktivet, jf. således Flygtningenævnets beretning for 2022, side 391. Det følger bl.a. af dom af 3. marts 2022 i sag C-349/20, N.B., A.B. mod Secretary of State for the Home Department, præmis 50, at artikel 12, stk. 1, litra a, 2. pkt., i direktivet finder anvendelse, når det på grundlag af en individuel vurdering af samtlige relevante forhold viser sig, at den pågældende statsløse af palæstinensisk oprindelse befinder sig i en situation, hvor vedkommendes personlige sikkerhed er i alvorlig fare, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende de levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne statsløse person på grund af omstændigheder, der ligger uden for vedkommendes kontrol, og som ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA’s operationsområde. I dette tilfælde skal den nævnte statsløse, medmindre den pågældende er omfattet af en af de øvrige udelukkelsesgrunde, som er anført i direktivet, og uden nødvendigvis at skulle godtgøre, at vedkommende har en velbegrundet frygt for forfølgelse som omhandlet i direktivets artikel 2, litra c, uden videre have ret til at blive omfattet af direktivets bestemmelser. Efter præmis 56 skal de myndigheder og retsinstanser, der skal træffe afgørelse om muligheden for uden videre at blive anerkendt som flygtning, ligeledes efterprøve, om det på nuværende tidspunkt er muligt at vende tilbage til UNRWA’s operationsområde. Når den pågældende godtgør, at vedkommende er blevet tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde af grunde, der ligger uden for vedkommendes kontrol, og som ikke er udtryk for vedkommendes vilje, tilkommer det medlemsstaten, såfremt denne finder, at den pågældende nu er i stand til at vende tilbage til dette område og opnå denne beskyttelse eller bistand dér, at godtgøre, at dette er tilfældet. Medlemsstaten skal således godtgøre, at omstændighederne har ændret sig i det pågældende operationsområde, jf. præmis 65 og 66. Flygtningenævnet skal indledningsvis vurdere, om der efter en konkret og individuel vurdering er grundlag for at antage, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Syrien med henblik på dér at opnå beskyttelse af UNRWA. Flygtningenævnet har lagt ansøgerens forklaring om, at han i 2015 i en række tilfælde blev stoppet af de syriske myndigheder ved ind- og udpassage af [en palæstinensisk flygtningelejr], til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at det ikke hermed kan anses for sandsynliggjort, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med de syriske myndigheder. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på de samme forhold, som er fremhævet af Udlændingestyrelsen. Uanset, om ansøgeren skulle være forsøgt tvangsrekrutteret af Den Frie Syriske Hær i Syrien, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved sine forklaringer for udlændingemyndighederne og for nævnet heller ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med Den Frie Syriske Hær eller andre oprørsgrupper i Syrien. Flygtningenævnet har efter sagens oplysninger lagt til grund, at ansøgerens sønner vil skulle aftjene værnepligt i Syrien (i særlige enheder for statsløse palæstinensere), når de fylder 18 år, hvilket de ikke ønsker. Da ansøgerens ældste søn på tidspunktet for nævnets behandling af sagen alene er [16 - 18 år], finder nævnet ikke anledning til nærmere at vurdere, i hvilket omfang det anførte forhold kan føre til asyl. Ansøgeren har endelig gjort gældende, at han som tidligere offentlig ansat ved [arbejdsplads] er i et asylbegrundende modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Ansøgeren har som dokumentation for ansættelsen fremlagt et ID-kort fra [arbejdsplads] indeholdende sit navn og en artikel fra [sommeren] 2014 vedrørende [arbejdsplads], hvor han optræder på et billede, ligesom både han selv og hans sønner under nævnsmødet har forklaret om ansættelsen ved [arbejdsplads], der skulle vedrøre perioden fra 2009 til slutningen af 2015 (fraset orlov). Uanset at ansøgeren ikke tidligere har forklaret om denne ansættelse, at ansøgerens tidligere ægtefælle, [A], heller ikke har forklaret om denne ansættelse i forbindelse med sin asylsag, og at det efter baggrundsoplysningerne må have formodningen imod sig, at ansøgeren som statsløs palæstinenser har kunnet bestride en stilling som den omhandlede, har Flygtningenævnet lagt til grund, at ansøgeren på et tidspunkt har været ansat ved [arbejdsplads]. Nævnet finder imidlertid, at ansøgerens forklaring om, at han havde orlov uden løn fra [arbejdsplads]i perioden fra slutningen af 2015 til 2018 og derefter forlod sin stilling uden tilladelse, fremtræder utroværdig og har derfor ikke lagt denne del af forklaringen til grund. Da ansøgeren efter sin egen forklaring i perioden fra 2015 og frem til sin udrejse i 2019 har opholdt sig i Syrien med beskæftigelse som [stilling] og som ansat i en [butik], finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke er omfattet af praksis om tildeling af asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til tidligere offentlig ansatte, der har forladt deres stilling uden tilladelse. Flygtningenævnet finder herefter, at det anførte forhold – hverken i sig selv eller i kombination med sagens øvrige omstændigheder – kan føre til asyl. Det skal herefter vurderes, om de generelle forhold for UNRWA i Syrien kan føre til, at ansøgeren er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har i den påklagede afgørelse i den forbindelse vurderet, at der ikke er nogen grunde til, at ansøgeren ikke kan vende tilbage til Syrien og igen opnå hjælp fra UNRWA. Styrelsen har som begrundelse for denne vurdering henvist til ”tilgængelige baggrundsoplysninger”, men alene fremhævet en rapport fra 2021 (Country of Origin Information (COI) Brief Report. Syria – Palestinians in Damascus and Rural Damascus governorates). Om adgangen til bistand fra UNRWA i Syrien er imidlertid heroverfor anført følgende i EUAA, Country guidance: Syria (februar 2023), side 104f:“Article 12(1)(a) QD [Article 1D Geneva Convention] analysis[…]The provisions of Article 1D are reflected in Article 12(1)(a) QD, which applies to Palestinian refugees who have actually availed themselves of UNRWA protection or assistance. Where such protection or assistance has ceased for a reason beyond the applicant’s control and independent of their volition, forcing them to leave the UNRWA area of operation or preventing them to re-avail themselves of such protection or assistance, the applicant should be granted refugee status automatically.In general, despite the occasional efforts of rebuilding lodgings in some of the Palestinian refugee camps, UNRWA protection or assistance is not available to Palestinian refugees in Syria at a level which would guarantee that the ‘living conditions in that area will be commensurate with the mission entrusted to that agency’. An indication of this is also the large number of Palestinians who remain displaced, without being able to resettle in another of the refugee camps that operate in Syria. Moreover, there can be practical, legal and safety barriers as well as security threats preventing Palestinian refugees from accessing the UNRWA areas of operation in Syria, and thus from re-availing themselves of its protection or assistance.Based on this, it is found that the protection or assistance from UNRWA in all of Syria can be considered to have ceased in the meaning of Article 12(1)(a) QD. Therefore, Palestinians who had previously availed themselves of the protection or assistance of UNRWA in Syria are to be granted ipso facto refugee status.”Denne analyse understøttes af andre nyere baggrundsoplysninger, herunder USDoS, Syria 2022 Human Rights Report, udgivet den 20. marts 2023, side 63f. Flygtningenævnet finder herefter, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke kan anses for godtgjort, at omstændighederne vedrørende UNWRA’s muligheder for at løse sine opgaver i operationsområdet i Syrien og mulighederne for at opnå adgang til beskyttelse eller bistand fra UNWRA har ændret sig på en sådan måde, at der er grundlag for at lægge til grund, at ansøgeren vil kunne vende tilbage til Syrien og på ny opnå beskyttelse eller bistand fra UNWRA. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren må anses for omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., med henvisning til, at UNRWA stadig må anses for at være ude af stand til at yde beskyttelse eller bistand i operationsområdet i konventionens forstand. Ansøgeren er dermed omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler på denne baggrund ansøgeren og hans to medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Stat/2023/10/sme
