Nævnet stadfæstede i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Østrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i Østrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Dan-mark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Østrig samt klagerens helbredsforhold. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelo-vens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændinge-styrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om international beskyttelse i Østrig og herefter er udrejst af Østrig, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Østrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra b, og at Østrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Østrig [i somme-ren] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte vedrørende klagerens sårbarhed og helbredsmæssige forhold herunder, at klageren til DRC Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at han tror, at han har en [psykisk lidelse], at han mentalt har det svært, og at han vil begå selvmord, såfremt han overføres til Østrig, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af AIDA's rapport vedrørende Østrig, "Country Report: Austria 2022 Update", udgivet den 5. maj 2023, s. 124, at asylan-søgere i Østrig ved indkvartering bliver tilbudt en lægeundersøgelse inden for 24 timer, og at såfremt asylansøgere har behov for yderligere lægelige undersøgelser, overføres de enten til en speciallæge eller til et sygehus. Det fremgår endvidere af rapporten, at: "Every asylum seeker who receives Basic Care has health insurance. Treatment that is not covered by health insurance may be paid, upon re-quest, by the federal provinces' departments for Basic Care or the Ministry of Interior. If Basic Care is withdrawn, asylum seekers are still entitled to emergency care and essential treatment." Nævnet be-mærker endvidere, at det fremgår af samme rapports s. 126, at de østrigske myndigheder i forbindelse med indkvarteringen i praksis foretager en vurdering af en persons eventuelle sårbarhed. Nævnet fin-der på den baggrund, at klageren, såfremt han måtte have behov herfor, må forventes at kunne modta-ge den nødvendige og tilstrækkelige sundbedsbehandling i Østrig. Nævnet finder endvidere, at der ikke er holdepunkter for at antage, at de østrigske myndigheder ikke overholder de internationale menne-skeretlige forpligtelser, herunder EU's charter om grundlæggende rettigheder, Flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Nævnet bemærker videre, at det forudsættes, at de danske myndigheder forud for overførslen af klageren til Østrig, videregiver relevante sundhedsoplys-ninger til de østrigske myndigheder, hvis klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32, således at de østrigske myndigheder er orienteret om klagerens helbredsmæssige situation. Flygtninge-nævnet bemærker med hensyn til det forhold, at klageren frygter, at han vil blive udsat for pushback ved en overførsel til Østrig, at Østrig har tiltrådt Flygtningekonventionen og EU's charter om grundlæg-gende rettigheder, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at Østrig ikke lever op til de internatio-nale forpligtelser i praksis, herunder princippet om nonrefoulement. Nævnet finder videre, at der så-ledes ikke er holdepunkter for at antage, at de østrigske myndigheder ikke vil behandle klagerens asyl-sag i overensstemmelse med Østrigs internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Østrig er af en sådan karakter, at Danmark er afskå-ret fra at overføre klageren til Østrig, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Det forhold, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2023 har forklaret, at han ved, at han ikke har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i Østrig, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af den kriminaltekniske erklæring [fra sommeren] 2023, at klageren [i vinteren 22/23] er registreret som asylansøger i Østrig. Det forhold, at klageren endvidere til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i som-meren] 2023 har forklaret, at han ikke ønsker at blive overført til Østrig, fordi han har det bedre i Danmark, kan ligeledes ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet skal hertil bemærke, at det ikke skal tillægges betydning, hvorvidt klageren har personlige præferencer for, hvilken medlemsstat, der skal behandle vedkommendes asylsag, idet dette vil stride imod formålet med Dublinforordningen. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlæn-dingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Østr/2023/8/mlvt
