alba20233

Nævnet stadfæstede i august 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Albanien. Indrejst 2015. Genoptaget sag.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk albaner og muslim af trosretning fra Albanien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Albanien frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælle og dennes familie eller af sin [familiemedlem A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes [familiemedlem B] i [måned i vinteren 2013/2014] arrangerede, at hun, imod sin og sin mors vilje, skulle køres til [andet land] for at blive gift med en [mand fra et andet land]. Ansøgeren fandt efterfølgende ud af, at hendes ægtefælle havde betalt 7000 euro for hende. Under sit ophold i [andet land] blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb af sin ægtefælle, dennes [to af ægtefællens familiemedlemmer], ligesom ansøgeren blev tvunget til at arbejde i marken og i huset. I [efteråret] 2014 lykkedes det ansøgeren og hendes mor at overtale ansøgerens ægtefælle til, at ansøgeren kunne tage på besøg i Albanien. Ansøgeren tog efter besøget ikke tilbage til [andet land] og stoppede kontakten med sin ægtefælle og dennes familie. Ansøgeren anmodede efterfølgende om skilsmisse fra sin ægtefælle, og ægtefællens familie svarede, at hun ikke ville få en skilsmisse, før hun tilbagebetalte de 7000 euro, som familien havde betalt for hende. I [foråret/sommeren] 2015 opsøgte ansøgerens svigerfamilie og bekendte ansøgerens bopæl, mens hun ikke var hjemme. Ansøgeren flygtede efter en kort periode ud af Albanien. Ansøgeren hørte rygter om, at hendes [familiemedlem A] ville komme til Albanien og slå hende ihjel, da [familiemedlem A] mente, at hun havde krænket sin families ære ved at blive gift med en [mand fra et andet land] og søge skilsmisse. [familiemedlem A] havde to år forinden skåret ansøgeren i [kropdel] med en kniv, fordi der gik rygter om, at hun var blevet set med fremmende mænd i byen. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv om at være handlet til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren af sin [familiemedlem B] og [familiemedlem A] i [måned i vinteren 2013/2014] blev handlet til en mand, [ægtefælle], bosat i [andet land] for 7.000 euro, og at ansøgeren efterfølgende blev gift med [ægtefælle]. Ansøgeren blev af [ægtefælle] og hans families side udsat for fysiske overgreb, ligesom hun skulle arbejde dels i marken dels med at udføre huslige pligter. I [efteråret] 2014 fik ansøgeren af sin ægtefælle lov til at rejse til Albanien for at besøge sin familie, og ansøgeren valgte ikke at returnere til [andet land], idet hun stoppede kontakten og søgte om skilsmisse. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2023 truffet afgørelse om, at ansøgeren er menneskehandlet. Flygtningenævnet lægger som tidligere nævn til grund, at oplysningerne om, at ansøgerens [familiemedlem A] ville opsøge hende for at dræbe hende beror på rygter. For flygtningenævnet har ansøgeren forklaret udbyggende om dette asylmotiv, og denne forklaring er divergerende på centrale punkter herunder om tidspunktet og årsagen til et overfaldt fra sin [familiemedlem A]. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen i 2015 forklaret, at hun havde hørt, at hendes [familiemedlem A] i 2015 var på vej til Albanien for at dræbe hende. Ansøgeren har tillige forklaret, at hendes [familiemedlem A] overfaldt hende 2 år forinden, da hun gik i skole, og at [familiemedlem A] i den forbindelse skar i hendes [andet kropsdel], idet han sagde, at hun var luder og prostitueret og gik med fremmede mænd. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hendes [familiemedlem A] truede med at slå hende ihjel, da hun ønskede skilsmisse fra [ægtefælle] efter at være rejst til Albanien fra [andet land i 2014], og at han tillige i [vinteren] 2015 overfaldt hende og skar hende med en kniv i [andet kropsdel], da hun havde krænket familiens ære ved at bede om skilsmisse. [familiemedlem A] blev herefter anholdt men bestak sig til en løsladelse, hvorefter han udrejste af Albanien. Ansøgeren har for Flygtningenævnet tillige forklaret, at hun var i Albanien indtil [sommeren] 2015, hvor hun udrejste, da hun havde hørt, at hendes [familiemedlem A] ville komme og slå hende ihjel. Om divergenserne ansøgeren forklaret afglidende, og at de beror på tolkefejl. Ansøgeren har tillige forklaret divergerende omkring sin alder og om, hvordan anmeldelsen til politiet omkring menneskehandlen blev afvist. Ansøgeren har dels oplyst, at hun er født i [midt 1990’ern], og at hun blev tvangsgift i 2014, da hun var [16-18] år gammel og mindreårig. Ansøgeren har herom forklaret, at divergensen omkring hendes alder skyldes, at hun i Albanien ikke er blevet registeret med en korrekt fødselsdato. Samtidig har ansøgeren for Flygtningenævnet forklaret, at sagen ved anklagemyndigheden blev opgivet som følge af en fejl og korruption. Af et dokument fra anklagemyndigheden i [by] dateret [efteråret] 2015 fremgår det, at sagen blev lukket på grund af manglende beviser. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hendes [familiemedlem A] eller andre fra familien efterstræber hende og vil slå hende ihjel, og at hun som følge heraf er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder det i øvrigt påfaldende, at ansøgeren fortsat skulle modtage mange beskeder, opkald og venneanmodninger på sociale medier fra sin tidligere ægtefælle, [ægtefælle], eller personer med tilknytning til ham. Uanset dette kan Flygtningenævnet ikke afvise, at ansøgeren har en konflikt med sin tidligere ægtefælle og dennes familie. Flygtningenævnet finder som Udlændingestyrelsen, at der er tale om en privatretlig konflikt af kriminel karakter. Spørgsmålet er således, om ansøgeren vil kunne opnå tilstrækkelig beskyttelse hos de albanske myndigheder i forhold til denne konflikt. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren efter hjemkomsten fra [andet land] til Albanien i 2014 opsøgte det lokale politi og anmeldte overgrebene, og at myndighederne i Albanien behandlede hendes anmeldelse, men at den blev opgivet som følge af manglende beviser. Flygtningenævnet lægger således til grund, at myndighederne i Albanien har udvist evne og vilje til at hjælpe hende. Efter baggrundsoplysningerne, herunder blandt andet rapport Country Policy and Information Note, Albania: Actors of Protection, December 2022 fremgår det: ”In general protection is avaliable” og videre under punkt 2.3.6. om korruption at. ”The government has introduced measures to combat corruption in the police, including vetting senior officiers, while the Ministry of Interior’s Service for Internal Affairs and Complaints investigated complaints of police abuse and corruption. I samme rapport under punkt 2.1.1 fremgår det: “There is a functioning judicial system, with the European Commission assessing that good progress had been made in justice reform. Due process guarantees are appropriate, with the right to a fair and public trial without delay and the presumption of innocence until proven guilty, amongst others, and the government generally respects these rights.” Og videre under punkt 2.1.2 “The European Commission considered that there are challenges for the judicial system, including lengthy proceedings and a low clearance rate; however, progress is being made to accelerate the number of cases being heard and determined. Sources note there continues to be corruption within the system; however, the government continued to vet judges and prosecutors, dismissing those with unexplained wealth or links to organised crime. The European Commission reported that the ongoing judicial reforms are reducing political influence in the judicial system.” Samtidig fremgår det af rapport Home Office, Country Police and Information Note: Albania, Human Trafficking fra februar 2023 under punkt 4.1.2: “Both the US State Department and Freedom House acknowledge that Albania is making progress in addressing trafficking. The government continues to investigate, prosecute and convict traffickers. Whilst conviction numbers are low, this can be due to a range of factors, and not necessarily indicative of an inability or unwillingness on the part of the state.” Om forholdene for personer, der har været handlet fremgår det blandt af samme rapport under punkt 11.1.6 ‘[…] victims who required services not available in one shelter were referred to another shelter within the coalition. NCATS and the government provided assistance to all official and potential victims in both 2021 and 2020, including food, mental health counselling, legal assistance, health care, educational services, employment services, assistance to victims’ children, financial support, long-term accommodation, social activities, vocational training, and post-reintegration follow-up. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ikke vil kunne opnår den fornødne myndighedsbeskyttelse ved en tilbagevenden til Albanien. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Albanien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Alba/2023/3/sme