afgh202359

Nævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2020.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin ekskærestes familie. Han har som asylmotiv desuden henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de generelle forhold i landet på grund af krig og Talibans tilstedeværelse. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende ansøgerens frygt for, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive slået ihjel af sin ekskærestes brødre, har han oplyst, at han fra 2015 og omkring et år frem havde et romantisk forhold til en kvinde ved navn [B]. De holdt forholdet hemmeligt af frygt for, hvilke reaktioner det ville udløse, hvis forholdet blev kendt, så der var ikke andre, der kendte til forholdet. En dag i 2016 kørte ansøgeren [B] til banken, hvor han forvekslede hende med hendes svigerinde. Fordi både [B] og svigerinden bar burka, troede ansøgeren, at svigerinden var [B], og uden at de opdagede ham, han satte sig derfor ind i den samme rickshaw som svigerinden og [B’s] far. Under køreturen rørte han flere gange ved svigerindens bagdel. Hun forsøgte at slå hans hånd væk, og da hun gik ud af rickshawen, sendte hun ham et blik. Efterfølgende fandt [B’s] familie ud af, at ansøgeren havde rørt ved svigerinden, hvorefter situationen eskalerede, og familien beskyldte ham for at have krænket deres ære. [B] fortalte ansøgeren, at hendes familie ville slå ham ihjel. Derfor flygtede han til [by C]. Imens han var i [by C], fortalte [B], at hendes bror, [D], havde betalt nogle personer en stor sum penge for at slå ansøgeren ihjel. Efter en uge i [by C] blev han orienteret om, at [B’s] familie havde slået ansøgerens bror, [E], ihjel med knivstik, fordi broderen ikke ville røbe, hvor ansøgeren befandt sig, og familien derfor ikke kunne få fat på ansøgeren selv. Derefter udrejste ansøgeren af Afghanistan, fordi [B’s] familie var så magtfulde, at de ville kunne finde ansøgeren uanset, hvor i Afghanistan han befandt sig. Til støtte for sin asylmotiv vedrørende de generelle forhold i Afghanistan har ansøgeren oplyst, at alle pashtunere i Afghanistan er tilhængere af Taliban, og at alle tajikere derfor er i et modsætningsforhold til Taliban. [B’s] brødre er pashtunere, og han er sikker på, at de derfor vil slutte sig til Taliban. Desuden tvinger Taliban folk til at kæmpe for dem, og de er ligeglade med, at folk dør, for at de kan opnå deres mål. Efterfølgende har Taliban slået ansøgerens fætter, [F], ihjel, fordi han var landsbyleder i [bydel G i by A] og ikke ville slutte sig til dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret, at han i en længere periode havde en form for kæresteforhold til en ung kvinde ved navn [B]. Forholdet var ikke kendt for [B’s] familie, som efter ansøgerens forklaring såvel i Flygtningenævnet som tidligere var magtfuld, velhavende og havde våben og livvagter. Ansøgeren har endvidere forklaret, at selvom hans forhold til [B] på intet tidspunkt var et egentligt seksuelt forhold, ville han blive slået ihjel at hendes familie, hvis de blev bekendt med hans relation til hende. Om den episode, der førte til hans udrejse, har ansøgeren forklaret, at han skulle køre med [B] til banken, og at han herefter skulle vente på hende uden for banken. Efterfølgende kom hendes far ud af banken sammen med en kvinde, som ansøgeren anså for at være [B]. Til trods for, at det altså var af yderste vigtighed, at ansøgerens forhold til [B] blev holdt hemmeligt, valgte ansøgeren spontant at sætte sig ind i den samme rickshaw som [B’s] far og den kvinde, som han anså for at være [B]. Efter at han havde sat sig i rickshawen, begyndte han at berøre kvinden bagdel. I lyset af ansøgerens forklaring både om [B’s] familie og den forventede konsekvens, hvis relationen blev opdaget, må ansøgerens adfærd betragtes som ekstremt risikobetonet og af den grund usandsynlig. Flygtningenævnet finder det også påfaldende, at [B] efter det oplyste blev i banken, hvor hendes far og svigerinde kort forinden havde befundet sig, i øvrigt tilsyneladende uden at bemærke hinanden. Ansøgeren synes heller ikke efter sin forklaring at have undret sig over, at [B], som gik alene ind i banken, kom ud af banken med sin far. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret uklart og divergerende om sit kendskab til svigerinden, som var den kvinde, han i virkeligheden rørte ved. Han har således forklaret, at han aldrig har set svigerinden ud over den dag, hvor han ubevidst kom til at røre ved hende. Han har imidlertid også forklaret, at han, da han kort efter episoden blev ringet op af sin bror, kunne høre svigerindens stemme i baggrunden. Der henvises til samtalereferat af 2. juli 2021 side 5 og side 8. Ansøgerens forklaring om omstændighederne vedrørende flugten forekommer endvidere usandsynlig. Ifølge samtalereferatet af 2. juli 2021 side 8 til 9 blev ansøgerens bror allerede ca. et kvarter efter episoden bekendt med denne. Ansøgeren havde nogle telefonsamtaler med sin bror, og en halv time efter disse ankom broderen i forslået tilstand til det sted, hvor ansøgeren opholdt sig medbringende en taske, så ansøgeren kunne flygte. Samlet finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv forekommer usandsynlig, og konstrueret med henblik på at tilvejebringe et asylmotiv. Dette understreges yderligere af, at ansøgeren ved førnævnte samtale den 2. juli 2021 på side 5 har betegnet [B’s] familie som frisindede og moderne i deres tankegang, ligesom familien åbenbart accepterede, at [B] gik på universitetet med henblik på at uddanne sig til læge. Denne samtale fandt sted før Talibans magtovertalelse i august 2021. Ved fornyet samtale den 13. januar 2023, efter Talibans magtovertagelse, har ansøgeren forklaret, jf. referatet side 5, at [B’s] tre brødre ”åbenlyst” er Taliban medlemmer. Flygtningenævnet finder, at dette står i åbenbar mod sætning til den tidligere beskrivelse af familien som frisindede og moderne. Det af ansøgeren i øvrigt påberåbte, herunder at han er tajik, at han er uden netværk i Afghanistan, og at han har opholdt sig i længere tid uden for landet, er forhold, der ikke, heller ikke kumulativt, kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder herefter, at det ikke kan antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2023/59/MKTO